Formand for Dansk Folkeparti, Kristian Thulesen Dahl. Fotograferet i forbindelse med interview om briternes forhold til EU. Proviantgården, Christiansborg onsdag den 20. april 2016.
For farligt at give flere penge til de allerrigeste? Og skulle denne advarsel tilmed komme fra Danmarks højest lønnede direktør? Ja, man skal høre meget, før ørerne falder af.
Men dét er faktisk ikke så mærkeligt, som det umiddelbart lyder. For demokrati og markedsøkonomi er forbundne kar. Ikke sådan at forstå, at markedsøkonomi fører til demokrati. Se blot på Kina. Ej heller, at demokrati i sig selv er en guldgrube. Nej, pointen er, at folkestyre og massemarked forstærker hinanden, fordi begge fænomener bygger på den samme logik, nemlig at skabe størst mulig velstand til flest muligt – så forbrugerne enten kan købe mere, eller så borgerne bliver mest muligt tilfredse med politikerne.
Derfor er der også god kapitallogik i dagens udmelding fra Danske Banks adm. dir. Thomas F. Borgen, hvor han direkte advarer mod topskattelettelser til de allerrigeste: ”Hvis danskerne ikke kan se sig selv i skattesystemet og føler, at det er uretfærdigt, splitter du befolkningen. Og så får vi ekstreme holdninger, som ikke fører landet i den rigtige retning,” siger han til Finans.dk.
Han frygter ’trumpesque’ tilstande.
Thomas F. Borgen lægger ikke skjul på, at han mener, at topskattelettelser generelt vil være godt. Men ikke nødvendigvis til alle. Som øverste chef for Danmarks største bank ved Thomas F. Borgen udmærket – i modsætning til Lars Seier Christensen fra Saxo Bank – at det hverken vil gøre fra eller til i den samlede samfundsøkonomi, om de ca. 40.000 danskere med indtægter på over én million også får en topskattelettelse på fem procent – som Liberal Alliance kræver.
Der er ganske enkelt mere volumen i de ca. 450.000 danskere, som i dag betaler topskat, men som får under 1 mio. kr. i løn om året. Og i et folkestyre – og i en markedsøkonomi med en købestærk middelklasse – giver det sjældent mening at tilgodese de allerrigeste særinteresser, specielt hvis det sker på bekostning af både middelklassen og stabiliteten i det politiske system. Og dét er netop, hvad norske Thomas F. Borgen forudser vil ske, hvis Liberal Alliance fortsætter med deres ultimative krav:
”Hvorfor har vi Brexit? Fordi folk er usikre på fremtiden. Vi snakker om alt, som ændrer sig. Men inderst inde har vi behov for tryghed for os selv og næste generation. Hvis ikke vi evner at forklare, hvad ændringerne indebærer, er der en tendens til at ønske sig status quo. Men det farligste ved status quo er, at du får tilbagegang.”
Det er meget sjældent, at topdirektører blander sig direkte i den offentlige debat, men Thomas F. Borgen synes at have en god næse for de politiske vinde i dagens Danmark, hvor et bredt flertal er imod topskattelettelser til folk med indtægter over 1 mio. kr. Danske Bank har luret, at Liberal Alliance kun risikerer at sabotere Venstres bebudede topskattelettelser for den højere middelklasse med indtægter mellem kr. 467.300,- og én million – og samtidig bringe den borgerlige regering til fald, og formentlig Dansk Folkeparti i armene på Socialdemokratiet.
Toppen af erhvervslivet er tydeligvis mere snarrådig end blåskjorterne i Liberal Alliance. Stik mod hensigten er Anders Samuelsen nemlig ved at hjælpe Mette Frederiksen og Kristian Thulesen Dahl til magten.