Erik Holmberg/Ritzau Scanpix
Historien gentager sig næppe, i hvert fald ikke fuldstændig som det skete for præcis 50 år siden. Men uforudsigelighed rumsterer alligevel. Dramaet lurer.
Dengang i 1973 løb højresocialdemokraten Erhard Jakobsen tør for benzin på vej ind til en skelsættende afstemning i Folketinget, dermed faldt Anker Jørgensens S-regering, og dét udløste jordskredsvalget – som blev afholdt i dag for 50 år siden, 4. december 1973. Siden dengang har det politiske landskab i Danmark været i opbrud.
På torsdag er kaos-faktoren tilbage på Christiansborg. Hip, hip, hurra – for det postmoderne gennembrud.
Torsdag formiddag skal Folketinget stemme om to yderst kontroversielle forslag, “forslag til folketingsbeslutning om iværksættelse af en granskningskommission om FE-sagen”og “forslag til lov om ændring af straffeloven. (Forbud mod utilbørlig behandling af skrifter med væsentlig religiøs betydning for et anerkendt trossamfund)”.
Begge forslag fremkalder dyb modstand blandt folketingsmedlemmerne hos de tre regeringspartier, og i realiteten er der næppe et oprigtigt flertal. Da SVM-regeringen samtidig har mistet mandater, og oppositionen ønsker at udstille den interne dissens, er de såkaldte clearingaftaler blevet ophævet. Dermed skal samtlige folketingsmedlemmer møde op i salen og stemme, i modsætning til normalt, hvor partiblokkene internt aftaler, hvem der rent faktisk kommer og stemmer, så et lovforslag ikke falder på tilfældigheder, og ja, eksempelvis en Erhard Jakobsen, der ikke når frem i tide.
Almindeligvis er systemet, at når en socialdemokrat er lovligt undskyldt, så udebliver også et konservativt folketingsmedlem, og omvendt, simpelthen så afstemningerne kommer til at afspejle det bagvedliggende mandattal, og ikke blot antallet af fremmødte på dagen. Men der findes undtagelser, og en sådan indtræffer på torsdag.
Umiddelbart burde SVM-regeringen have sit flertal på plads for begge forslag. På den ene side stemmer størstedelen af De Radikale for koranloven, og dernæst er det forventningen, at SF vil lægge stemmer til regeringens udgave af en FE-undersøgelse. Altså et nogenlunde komfortabelt flertal. Og dog?
Efter afskalningen af først Jon Stephensen og senest Mike Fonseca fra Moderaternes folketingsgruppe, er SVM-regeringen nu nede på 87 mandater og dermed i sig selv afhængig af støtte fra enten de to afhoppere, de nordatlantiske mandater – eller et parlamentarisk støtteparti. Omvendt kan en eller flere udeblivelser hurtigt udvikle sig alarmerende kritisk.
Kaos i Folketinget
For 50 år siden havde S-borgmesteren i Gladsaxe mistet gnisten i forhold til sit eget parti, Socialdemokratiet. Han var bestyrtet over den tøjlesløse hippie-venstredrejning, som han oplevede i sit gamle arbejderparti – med opbakning til alt fra antiautoritære folkeskolelærere til USA-kritiske journalister i Danmarks Radio. Han var forarget over 68-oprørets kulturelle indvirkning på Socialdemokratiet.
I protest med et forslag om at øge ejendomsskatten på parcelhuse meldte Erhard Jakobsen sig ud af Socialdemokratiet, men lovede samtidig at forblive parlamentarisk grundlag for Anker Jørgensens regering. Han dannede CentrumDemokraterne, godt et år efter skatteadvokaten Mogens Glistrup allerede havde stiftet Fremskridtspartiet.
Og så løb Erhard Jakobsen pludselig og uheldigvis tør for benzin. På vejen ind fra Bagsværd. Og ikke engang reservedunken i bagagerummet var til nogen nytte, for konen, Kate Jakobsen, havde angiveligt fyldt benzinen på plæneklipperen. I en tid uden mobiltelefoner sad den nye partistifter alene i grøftekanten og nåede ikke frem til afstemningen kl. 13 om en skattelov, som S-regeringen derfor tabte.
Allerede kl. 14.25 gik Anker Jørgensen på talerstolen og udskrev valg til afholdelse 4. december 1973. De massive vælgervandringer viste, at Erhard Jakobsen bestemt ikke var alene: 236.784 vælgere strømmede over til CentrumDemokraternes småborgerlige budskab om villa, Volvo og vovse, mens hele 485.289 vælgere lod sig besnære af Mogens Glistrups langt mere anarkistiske revolte.
Ved jordskredsvalget led de fire gamle magtpartier, Socialdemokratiet, Venstre, Det Konservative Folkeparti og Det Radikale Venstre, alle et forsmædeligt nederlag, og antallet af partier i Folketinget blev fordoblet: Udover CentrumDemokraterne og Fremskridtspartiet kom også Kristeligt Folkeparti ind for første gang, og selv Retsforbundet og DKP, Danmarks Kommunistiske Parti, gjorde parlamentarisk comeback.
Jordskredsvalget blev ikke alene startskuddet til en fragmentering af partilandskabet, men kom også til at markere værdipolitikkens indtog. Modsat tidligere, hvor de gamle og stabile partier havde varetaget forskellige befolkningsgruppers økonomiske interesser – fra arbejdere over bønder til husmænd og borgerskabet – blev dansk politik tilføjet en udslagsgivende værdidimension, som i 1973 handlede om bl.a. politisk børnefjernsyn, frigivelsen af porno og statsstøtte til subversive kunstnere.
Det kaos, som blev udløst i dag for 50 år siden, gik senere i sig selv igen. CentrumDemokraterne, Fremskridtspartiet, Kristeligt Folkeparti, Retsforbundet og DKP er alle forsvundet som selvstændige partier, men idéerne har dog fundet indpas i andre partier, både nye som Dansk Folkeparti og ikke mindst i de gamle, såsom Socialdemokratiet, der gennem årene har forsøgt at vende tilbage til alt, hvad Erhard Jakobsen stod for.
Elbil uden strøm
Opbruddet var dengang uundgåeligt. Hvis den påfaldende episode i krybesporet på Hareskovvejen, nord for København, ikke var sket, ville vælgerne formentlig have reageret lidt senere, ved det folketingsvalg, som skulle være udskrevet senest i efteråret 1974. Men man ved aldrig, hvad der ville være sket, hvis ikke tilfældighederne havde spillet dansk politik et pus. Nogle gange kræver det kun et lille slumpetræf af uheld og tilfældigheder, før historien udvikler sig helt anderledes end forventet.
Ved afstemningen på torsdag er det således ikke sikkert, at udviklingsminister Dan Jørgensen (S) når hjem fra klimatopmødet COP28 i Dubai, hvor udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) også har måttet melde afbud, fordi han ligger syg og virussmittet herhjemme. Desuden er der flere folketingsmedlemmerne fra de tre regeringspartier, som vakler. Ikke mindst i forhold til koranlovens indskrænkning af ytringsfriheden.
“Jeg synes, det politiske spil er vildt hårdt. Det var der ingen, der havde forklaret mig, da jeg gik ind i politik,” siger Moderaternes Karin Liltorp til TV 2. Personligt er hun imod koranloven, og ville stemme nej, hvis hun selv kunne bestemme. Men lover at følge partidisciplinen. Indtil videre, i hvert fald.
Hos De Radikale er der også intern modstand. Forsknings- og sundhedsordfører Stinus Lindgreen overvejer at stemme blankt, hvis ikke ligefrem imod: “Helt principielt mener jeg, at det her lovforslag er så bredt, at det rammer alt muligt andet end det, som man oprindeligt ville stoppe,” har Stinus Lindgreen tidligere udtalt. Siden hen er han gået i flyverskjul.
Tænk nu, hvis en elbil skulle mangle strøm på torsdag? Tænk, hvis en eller flere af de utilfredse medlemmer af Moderaterne eller De Radikale udebliver fra afstemningen om koranloven?
Eller hvis et eller flere medlemmer af Venstre nægter at give efter for regeringstoppens forsøg på at dølge sandheden om sigtelserne mod tidligere forsvars- og finansminister Claus Hjort Frederiksen – og dermed bringer statsminister Mette Frederiksen (S) i mindretal?
Netop fordi clearingaftalerne er ophævet, og fordi et flertal af de 179 medlemmer reelt ikke støtter SVM-regeringens to forslag, er betingelserne for et nyt sammenbrud til stede. Sandsynligheden er måske ikke stor. Men det var den heller ikke for præcis 50 år siden.
Hvis SVM-regeringen skulle tabe en af de to afstemninger på torsdag, vil Regeringen Mette Frederiksen II meget vel kunne gå i øjeblikkelig opløsning, og hun vil kunne blive nødt til at udskrive nyvalg. Som en tragikomisk gentagelse af Anker Jørgensens fiasko. Og effekten ville i så fald blive mindst lige så spektakulær: Regeringspartierne har i dag mistet opbakning fra mere end hver tredje vælger siden sidste folketingsvalg. Jorden under en upopulær S-statsminister er atter i skred. /Lars Trier Mogensen