Nyhedsanalysen

Tre bøger med GOSS

Hver måned beder vi mennesker med vidt forskellige baggrunde om at anbefale tre bøger. I dag har vi besøg af musikeren Mads Damsgaard Kristiansen, også kendt som GOSS.

Er der en bog, der har inspireret dig i dit kunstneriske arbejde?

De sidste par år har jeg kastet mig ud i at forsøge at skrive flere sange om naturen. Jeg har altid været virkelig glad for Ursula K. Le Guin som inspiration hertil. Jeg har også altid gerne ville forsøge at skrive politiske sange, uden at de føltes politiske. Begge dele har været en stor udfordring for mig, og jeg har fundet meget inspiration i hendes bøger. Der er noget bevidsthedsudvidende over alt, hvad hun kaster sig ud i. Det bliver aldrig kedeligt, selvom de emner, hun arbejder med, tit er ret tørre. Jeg ville ønske, at hele det politiske landskab var mere som hendes bøger. Man kan gennem hendes værker mærke, hvor spændende et menneske, hun må have været. Hvor nysgerrig og omsorgsfuld hun var i hendes tilgang til vores planet og vores liv på den. Hvis man ikke kender hende og gerne vil starte i det små, kan man eksempelvis læse Større end riger og langsommere eller den lille nyklassiker: Bæreposeteorien om fiktion fra det seje forlag Virkelig.

Hvad var den sidste læseoplevelse, du bare måtte anbefale til en bekendt?

Den sidste bog, der virkelig fuckede med mig, var Molbohistorier af Rasmus Theisen. Bogen tager udgangspunkt i Mols, men skævvrider fuldstændig ens forståelse af de gode gamle molboer. Der er noget ekstremt stimulerende over at læse en bog, der skaber en alternativ virkelighed i et område så konkret og lokalt. Bogen er en ret vild rejse, hvor Mols i mange måneder er ramt af et langt regnvejr, der hænger som en byge over hele fortællingen. Bogen var næsten klaustrofobisk at læse, og det hele eskalerer op mod en slutscene, der boede i mit hovede mange uger efter. Jeg elsker bøger, der tager en med på en rejse, man aldrig havde regnet med man skulle på.

Du siger, du ikke som sådan har specifikke bøger, du altid vender tilbage til. Men har du nogle go-to forfattere?

Jeg vender ofte tilbage til bestemte forfattere, og der har jeg det med at vende tilbage til Karl Ove Knausgård. Han er øverst på min liste, og hans seneste bog Det tredje rige var en vigtig læseoplevelse for mig. Jeg er kæmpe fan af ham og har læst stort set alt, hvad han har skrevet. Alligevel følte jeg mig endnu mere draget af denne end af de andre bøger, han har skrevet. Der er en lang passage med en pige, der bliver forelsket i en sky forsanger for et metalband. Hele den del af bogen ramte mig, som jeg sjældent har prøvet før. Bogen sidder stadig i mig, fordi det mindede mig om, hvordan man som kunstner kan komme helt ind under huden på andre mennesker og på en måde blive en del af dem. Derudover er det motiverende at se, hvordan han bliver ved med at turde tage chancer. Jeg er så nysgerrig på den næste bog i romanserien, at jeg overvejer at læse den fjerde bog Natskolen på norsk, da jeg har svært ved at vente det ekstra halve år, det tager fra at bogen udkommer i Norge, til den bliver oversat til dansk.

Samtalen blev først bragt i bognyhedsbrevet Læsevejr, som Føljeton laver i venskabeligt samarbejde med Atlas. Får du ikke allerede Læsevejr direkte i indbakken, kan du skrive dig op her.

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12