Kan befamling stoppes?

Det er bare én ud af de mere end 2000 fortællinger, Everyday Sexism Project har modtaget fra kvinder, der har været udsat for hverdagssexisme. Alt lige fra catcalling (seksuelle tilråb) og chikane til hævnporno og grovere fysiske overgreb så som tilbageholdelse og ufrivillig berøring. På projektets website, som er drevet af frivillige, åbner kvinder op for det, der førhen forblev privat, og beskriver også ubehagelige scenarier fra byture, hvor de har været udsat for et hurtigt klap i bagdelen, at få strejfet taljen og brysterne, eller hvor de har oplevet direkte befamling på kønsdelene fra en fremmed mandehånd.

Næsten forventeligt

”Det er problematisk, at den slags næsten er forventeligt, når man tager på bar eller diskotek. Der jo ikke noget nyt i det. Det sker hele tiden, og det er svært at gøre noget ved, fordi det er et kulturproblem,” siger Zen Donen, der er en af talskvinderne for Everyday Sexism Project i Danmark.

En Gallup-undersøgelse fra august viser, at hele 57 procent af undersøgelsens adspurgte kvinder mellem 18-35 år har været udsat for ufrivillig berøring i nattelivet. For mændene er det 18 procent, der har oplevet det samme. 87 procent af de kvinder, der har været udsat for berøringen svarer ovenikøbet, at de har oplevet det én eller flere gange.

Minister for børn, undervisning og ligestilling, Ellen Thrane Nørby (V), kalder det et ligestillingsproblem og mener, at antallet af kvinder, der er udsat for ufrivillig berøring, er alt for højt: ”Der er et generelt normskred på området, når så mange kvinder oplever at blive befamlet i nattelivet, i bussen eller i skolen uden deres accept,” forklarer Ellen Thrane Nørby. Derfor har regeringen flere tiltag på vej til klasselokalerne, som skal hjælpe unge i folkeskolen og på ungdomsuddannelser til at blive mere opmærksomme på deres seksuelle adfærd. Blandt initiativerne findes en kampagne om digital dannelse.

Ingen hjælp til voksne

Der er dog ingen tiltag på vej fra Ligestillingsministeriet til de kvinder, der ikke længere går på en ungdomsuddannelse, hvilket betyder, at den aldersgruppe, Gallupundersøgelsen beskæftiger sig med, ikke bliver inkluderet i de nye tiltag.

Det manglende fokus på voksne bekymrer ligestillingsordfører Rasmus Horn Langhoff (S).

”Der er al mulig fornuft i, at man laver en forebyggende indsats, men det er kedeligt, at regeringen ikke kan sætte nogle initiativer i værk, der kan afhjælpe det problem, vi står i her og nu for den brede målgruppe,” siger Rasmus Horn Langhoff.

Men hvad kan man gøre for at ændre adfærden hos en så stor og uhomogen gruppe, som alle danskere over 18 år, der går i byen? Alt fra kampagner og samarbejde mellem diskoteker, organisationer, de unge og politiet er oppe at vende for at få spredt budskabet om, at ufrivillig berøring ikke er i orden. Men hvad vil egentlig hjælpe? Er det nok at lave en kampagne, eller skal der tungere midler i brug?

Everyday Sexism Project holder fast i, at kampagner vil være et godt udgangspunkt, men mener ikke, at det alene kan løse problemet.

”Det er et svært at gøre noget ved, fordi det er et kulturproblem, og fordi det ikke er en homogen gruppe på samme måde, som når man er under uddannelse. Men uddannelse af vagter, bartendere og personale, der har fokus på at skabe tryghed og rent faktisk griber ind, er også en mulighed,” siger Zen Donen.

Imens holder Rasmus Horn Langhoff fast i, at kampagner er et godt sted at starte, men kommenterer ikke på, om andre tiltag skal supplere kampagnerne.

Ingen kampagner

Men det bliver hverken til direkte initiativer for de voksne eller til kampagnesamarbejde på diskotekerne fra regeringens side. Minister Ellen Thrane Nørby holder fast i, at regeringen indtil videre vil starte indsatsen hos de helt unge.

”Fokus er på børn og unge, som skal lære at udvise respekt for hinanden og få gode vaner. Fokus på børn og unge betyder, at indsatserne naturligt vil brede sig – til forældre, bedsteforældre, unge, lærere, eksperter, organisationer – og sætte gang i den offentlige debat, så vi får et generelt fokus på området. Det er det, vi har brug for for at ændre den uacceptable opførsel.”

”Hvis Socialdemokraterne mener, at vi skal have flere kampagner og indsatser i luften, lytter jeg gerne, så længe der følger finansiering med, og den er jeg endnu ikke blevet præsenteret for,” skriver ministeren i en mail til Føljeton.

Rasmus Horn Langhoff er ikke så bekymret for finansieringen.

”Man kan jo starte med at tage en dialog. Det koster ikke noget at tage cyklen fra sit ministerium ned på et diskotek og snakke med dem. Det koster heller ikke penge at invitere relevante samarbejdspartnere på en kop kaffe i ministeriet,” siger han.

Nødvendigt samråd

Rasmus Horn Langhoff planlægger endnu et samråd om ufrivillig befamling oven på tirsdagens samråd for at få svar på de uafklarede spørgsmål. Denne gang både med ligestillingsminister Ellen Thrane Nørby og med justitsminister Søren Pind (V).

”Det er jo både et ligestillingsproblem og et justitsproblem. På næste samråd er jeg interesseret i at finde ud af, hvilke initiativer der er for den lidt ældre gruppe, og også om tilfælde med ufrivillig berøring bliver anmeldt, om politiet tager dem seriøst, og hvordan de håndterer tingene, når de opstår,” siger Rasmus Horn Langhoff.

Også et justitsproblem

Gallups undersøgelse viser, at hver femte har oplevet episoder, der enten burde blive eller allerede er blevet anmeldt til politiet. Zen Donen fortæller dog, at det er de færreste af dem, Everyday Sexism Project kender til, der har meldt episoderne til politiet.

Rigspolitiet er opmærksom på de ufrivillige befamlinger og opfordrer til, at man anmelder det med det samme, hvis man har været udsat for en sådan krænkelse.

”Vi tager det alvorligt og gør, hvad vi kan for at retsforfølge gerningsmændene. Tiden kan være en afgørende faktor – jo senere politiet bliver involveret, desto ringere muligheder for at sikre beviser, efterforske og pågribe gerningsmanden. Derfor bør man anmelde det hurtigst muligt,” opfordrer politiinspektør Michael Kjeldgaard fra Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter (NEC).