Jeg har følt Zlatans nærvær. Sådan en formulering kan man godt trække på smilebåndet af, men det er sådan, det er med Zlatan Ibrahimovic. Sig eller tænk Zlatan, og det afføder en hel dna-streng af en associationsrække. Angriber, mål, verdensstjerne, Barcelona, Milan, hælspark, one liners, flere mål, og det bliver ved.
Hjernen lader sig zlatanera, for selvfølgelig har historiens mest dominerende svenske fodboldspiller lagt navn til et verbum. Tv-kanalen Canal+’s satiriske dukkeshow Les Giognols de l’info brugte ordet for første gang til at beskrive Zlatan Ibrahimovics aftryk på banen for hovedstadsklubben Paris SG. At zlatanera er at gøre noget med stor kraft, og det er sådan, det er med andengenerationsindvandreren fra Malmø.
Jeg har to gange oplevet ham på et pressemøde. De andre svenske landsholdsspillere mødte sportspressen i en såkaldt mixed zone ved begge lejligheder, men ikke ham, ikke Kungen. Zlatan indtog podiet og kiggede ned på de fremmødte journalister med et overbærende og medlidende udtryk. Begge gange slog journalisterne blikket ned eller begyndte febrilsk at bladre blokkens papirnoter igennem, indtil en tv-journalist brød tavsheden: Hvordan havde Zlatan Ibrahimovic det?
»Jo tak, ganske bra.«
Zlatan Ibrahimovic ejer lokalet. Han zlatanerar.
Ud af mørket
Fortælling om Zlatan Ibrahimovic karriere som fodboldspiller kunne have været ultrakort. Som barn i en skilsmissefamilie med en bosnisk far og en kroatisk mor overvejede han flere gange som teenager at droppe fodbolden og søge arbejde på havnen i Malmø.
Som ungdomsspiller shoppede han rundt mellem lokale klubber for til sidst at ende i mægtige Malmø FF (mægtig efter svenske forhold). Her fik han i 1996 sin første professionelle kontrakt, men debuten på førsteholdet kom først tre år senere. Det første bekendtskab med førsteholdet endte med nedrykning. 1990’erne var én lang deroute for Malmøs lyseblå, og det kulminerede på kanten til det nye årtusinde med et farvel til den bedste svenske række. Nedturen var komplet, men ud af mørket kom Zlatan. Han er blevet fysisk større med tiden, der er kommet noget muskelmasse på ham, men den lange ranglede knægt fra ghettoen Rosengård slog rødder i den næstbedste svenske række som fast frontløber og sikrede Malmø oprykning.
La Manga er Spaniens mest solrige område og en yndet destination for fodboldhold på træningslejr. I en træningskamp mod norske Moss blæste Malmøs unge angrebstalent igennem de norske geledder med et flabet og meget Zlatan-agtigt mål. Det mål afgjorde hans fremtid.
Manden med solbrillerne
På sidelinjen stod Leo Beenhakker. Gemt bag solbriller og en flig af et ironisk smil ses han som regel iført hvid skjorte med en blazer slængt over skulderen og cigarillo i flaben. Og med et hav af klubjobs bag sig. Men den dag stod han på sidelinjen som teknisk direktør for traditionsklubben AFC Ajax. Klubbens danske talentspejder John Steen Olsen havde overtalt ham til at komme og overvære Malmøs langlemmede knøs.
Beenhakker syntes ikke, at han behøvede se mere efter det mål og godkendte uden videre et køb af den unge svensker for 80 millioner svenske kroner.
Det var ikke bare mange penge for Malmø FF, men også et voldsomt beløb for Ajax Amsterdam, der i årene forinden var blevet ramt hårdt af Bosman-dommen (men det er en anden historie). 80 millioner svenske kroner var stort set alt, hvad hollænderne havde tilbage i portemonnæen til indkøb af spillere. Jeg har tidligere interviewet Leo Beenhakker om konsekvenserne af Bosman-dommen og spurgte ved samme anledning til købet af Zlatan Ibrahimovic.
»Det var penge, men jeg var ikke i tvivl. Jeg vidste, at Zlatan ville være alle pengene værd,« sagde han.
Leo Beenhakker traf sin beslutning på baggrund af John Steen Olsens researcharbejde.
Går ikke til prøvetræning
John Steen Olsen havde kun set Zlatan Ibrahimovic få gange, men var ikke i tvivl om hans potentiale. Da tilfældet ville, at Malmø og Ajax Amsterdam var på samme træningslejr på La Manga, fik han arrangeret, at både Beenhakker og Ajax’ cheftræner Co Adriaanse dukkede op til svenskernes kamp mod Moss. Beenhakker var fløjet ind alene for at se den kamp.
Roma og Barcelona var også inde i billedet. Det samme var Arsenal. Zlatan Ibrahimovic har senere udtalt, at Arsenals manager Arsène Wenger inviterede ham til prøvetræning, men at han afslog med ordene: »Zlatan don’t do trials.« Det er nu ikke helt sandt. I et interview med Eurosport har han forklaret, at han besøgte Arsenal, snakkede med Wenger og mødte flere af holdets store franske stjerner. Han valgte Ajax Amsterdam, fordi det føltes rigtigt, og på grund af John Steen Olsen, der med egne ord er som svenskerens danske far. De to har stadig tæt kontakt.
Den hollandske liga er en optimal rugekasse for talenter. Det er en blanding af kampe på højt niveau mod andre tophold og kampe mod bløde hold, der bare håber at overleve og overlader bold og initiativ til favoritten. Med Ajax vandt Zlatan vandt flere hollandske titler og Champions League og lavede i øvrigt denne perle, der blev kåret til årets mål.
Reservens triumf
Et sammenstød med den koleriske Rafael van der Vaart på træningsbanen førte til, at Zlatan Ibrahimovic blev solgt til Juventus i 2004 for godt 110 millioner kroner. Her skulle han agere reserve for de zebrastribedes angrebses David Trezeguet, som havde en skadesplaget sæson. Zlatan fik chancen og scorede 16 mål i Serie A. Italiensk fodbold har fra midten af 00’erne og frem gennemgået en nedgangsperiode. Premier Leagues enorme tv-økonomi, Bundesligaens genopstandelse og Barcelonas og Real Madrids duopol har lidt efter lidt taget pusten fra Serie A.
VM i 1990 i Italien blev startskuddet på et årti domineret af italienske hold, men verdens bedste spillere sivede fra Serie A til andre ligaer. Det er en af grundene til, at Zlatan Ibrahimovic og Serie A fandt sammen som det perfekte match. Tempoet i Serie A er højt, men ikke for højt. Ligaen er fysisk hård, men ikke fysisk opslidende som Premier League. Struktur og løbemønstre er i højsædet, hvilket passer en klog spiller som Zlatan. Det bliver aldrig bare mand mod mand og rent gegenpress-vanvid, som man kender fra Bundesligaens flirt med taktisk anarki.
Tre mesterskaber på stribe
Angriberens rolle har forandret sig markant gennem årene. Fra den klassiske Little and Large-duo til en ‘falsk nier’ og 4-2-3-1-formationens enmandshær på toppen bedst personificeret ved Didier Drogba. Italiensk fodbold har forkærlighed for den fysisk store angriber, som bare sparker døren ind (Christian Vieri og Luca Toni er to eksempler). Men Serie A var også stedet, hvor Luciano Spalletti eliminerede angriberen fra holdkortet med en 4-6-0-opstilling med Francesco Totti som Romas dybt tilbagetrukne omdrejningspunkt. Zlatan havde det hele. Fysik, overblik og spilforståelse. Perfetto.
Da Juventus på grund af Calciopoli-skandalen (den gemmer vi til en anden gang, red.) blev tvangsnedrykket til Serie B, var det slut med Zlatan på holdet, for det var ikke noget problem for hans agent at finde en ny italiensk hold til ham. Milliardæren og erhvervsmanden Massimo Moratti havde i årevis set sit elskede tophold Inter underpræstere, men i sommeren 2006 dykkede han dybt i lommernes på sit skræddersyede jakkesæt og gav cheftræner Roberto Mancini lov til at købe Patrick Vieira og Zlatan Ibrahimovic, så han kunne fuldende en trup, der allerede rummede klassespillere som Zanetti, Stankovic, Adriano, Samuel og flere af den kaliber.
Zlatan Ibrahimovic (og holdkammeraterne) væltede Milano og Serie A, og svenskeren, der i mellemtiden var blevet langhåret, tog tre mesterskaber på striber med Nerazzurri.
Tiden i Barcelona
Zlatan Ibrahimovic blev præsenteret foran 60.000 fans på Camp Nou i Barcelona i sommeren 2009. Forude var gået et intenst forhandlingsforløb, hvor Barcelonas præsident Joan Laporta havde byttet den store svensker med Inter for Samuel Eto’o plus en pose penge.
Hvis ikke han var en verdensstjerne før, så blev han det nu. Det gik fint i en rum tid. Et godt navn sælger trøjer og holder klubpræsidenter ved magten, men nogle gange passer selv de største navne ikke ind i fodboldklubbens spillestil. Og nok er Barcelona mere end en klub, men Lionel Messi tårner over Barcelona, så selvfølgelig ville en spiller med Zlatan Ibrahimovic’ attitude og personlighed ikke blive længe i Barcelona. Zlatan er ikke en del af et hold; man bygger holdet op omkring ham, sådan som man gør det med Messi. Da Zlatans forhold til cheftræner Pep Guardiola samtidig var køligt, blev tiden i Barcelona kort.
Tilbage til Milano
Han fik ikke lov til at gå arbejdsløs. Silvio Berlusconis AC Milan stod klar med en frelsende låneaftale for sæsonen 2010/11. Svenskeren havde sine kontroverser med dommere og andet godtfolk, men han fik igen markeret, at den, der har Zlatan, vinder scudettoen (et lille skjold, som er betegnelsen for det italienske mesterskab, red.).
Med seks mesterskaber på samlet syv sæsoner har Zlatan skrevet sig ind i fodboldhistorien som en af Serie A’s største offensivspillere nogensinde.
Zlatans sidste chance
Måske trængte Zlatan Ibrahimovic til at prøve noget nyt, eller måske så han det som karrierens sidste mulighed for at vinde Champions League, da han lod sig hente til den franske hovedstad af klubben Paris SG i juli 2012. Her skulle han være galionsfigur for en klub, der i årevis mest af alt bare var til grin, men nu, hvor den er opkøbt for arabiske petrodollars, har økonomien til at tage livtag med de store.
Fodboldklubber er det ultimative rigmandslegetøj, og på trods af præsident François Hollandes udskældte millionærskat har Paris Saint-Germain samlet et hold af franske og sydamerikanske landsholdsspillere, der tæver alle andre i den hjemlige liga og har som målsætning at erobre Europa.
Det kan blive i denne sæson. Og det kan meget vel vise sig at være Zlatan Ibrahimovic’ sidste optræden i Europa. Flere Major League Soccer-projekter i den amerikanske liga drømmer om at se Ibrahimovic på ryggen af en trøje og lidt Ibracadabra på banen.
Danmark og Zlatan
Hvad er det med danskerne og Zlatan? Det er ham, som fans og medier snakker om, og det gerne pakket ind i en rubrik indeholdende ‘Zlatans’. De to kampe mod Sverige har ikke været en undtagelse, selv om dansk landsholdsfodbold med klimaks tirsdag aften i Parken ser sin skæbnetime.
De to playoff-kampe mod Sverige rummer tungt gods for den danske fodboldforståelse. Det kan potentielt være Morten Olsens sidste kampe som landstræner efter næsten 16 år på bænken. Som mentor og grundlægger af hele det tankesæt, der præger moderne dansk fodbold. Fra 4-3-3 til 4-2-3-1 har Morten Olsen formet måden at spille rød-hvid fodbold i et omfang, så det har dannet så meget skole, at der nu er en ‘rigtig’ og en forkert måde at spille på. Danmark spiller ‘rigtigt’, men ikke rigtigt nok til at overhale Albaniens defensive fodboldmus i kampen om andenpladsen og en direkte billet til europamesterskaberne i Frankrig næste sommer. Derfor står ‘Olsenbanden’ nu i et playoff-drama mod naboerne, og det er så skingrende symbolsk. Den danske fodboldfeber antændtes i netop Frankrig. For 31 år siden ved en EM-slutrunde, hvor den danske dynamit fængede for første gang og målt på spil og kvalitet havde været en retmæssig finalist. Men den grimme ælling røg med flænget buksebag ud efter straffesparkskonkurrence til de forbandede spaniere.
Kolossen fra Rosengård
Efter årtier med snorlige svensk juletræsfodbold, hvor de blå-gule ihærdigt har jobbat med at få modstanderne presset ud på kanterne, så er det dem, der har verdensstjernen nu. Ham der vinder de store titler ude i Europa, mens danskerne sidder på bænken eller allernådigst får lov at starte inde for i mellembløde europæiske klubber.
Danmark havde Laudrup’erne. Nu har danskerne et kriseramt mandskab formet over middelmådighed. Det samme har svenskerne på sin vis, men de har Zlatan. Kolossen fra Rosengård. Han er 34 år, og han har rundet de 100 landskampe i blåt og gult og sat scoringsrekord. Han scorede sit første mål mod Danmark nogensinde lørdag aften på Friends Arena i Stockholm. Han slår nok til igen i aften.