En verdensturné af valg

Fra billboards og busser smiler Egyptens siddende præsident Abdel Fatah al-Sisi til befolkningen. Valgplakaterne er ifølge eksperter en af de eneste indikationer på, at der fra søndag til tirsdag blev afholdt præsidentvalg. “Det føles ikke, som om der er valg. Alles tanker er rettet mod, hvad der sker i Gaza,” sagde Mohamed Lotfy fra menneskerettighedsgruppen Egyptian Commission for Rights and Freedoms til The Guardian før egypterne skulle stemme. “Der er intet håb om, at dette valg vil bringe noget nyt udover et tredje mandat til Sisi.”

De resterende tre kandidater, der havde betydeligt færre valgplakater, var mest til pynt. Derfor bliver det mere spændende at følge med efter valget, hvor den (gen)valgte præsident skal håndtere en økonomi i frit fald og forholde sig til den humanitære krise, der udspiller sig på landets grænse til Gaza.

Sisi omgik for nylig et langvarigt forbud mod offentlige demonstrationer, og udpegede en enkelt dag og specifikke områder, hvor befolkningen kunne demonstrere i solidaritet med palæstinenserne. En plan, der gav bagslag, da den offentlige frustration og vrede væltede udover de designerede områder og helt til Tahrir-pladsen i Kairo. Samtidig har en stor del af befolkningen boykottet internationale produkter, der har tilknytning til Israel. For mens de ikke kan gøre så meget med valgresultatet, kan de i det mindste sippe Spiro Spathis i stedet for Pepsi.

Alle mod Vučić

Mindre forudsigeligt bliver det alligevel i Serbien på søndag. Landets præsident Aleksandar Vučić opløste i begyndelsen af sidste måned det serbiske parlament og udskrev det tredje parlamentsvalg på under fire år. Vučić står i spidsen for Det Progressive Serbiske Parti, som har siddet komfortabelt på magten siden 2012. Omkring 2014 begyndte landets demokratiske nedtur ifølge den uafhængige amerikanske NGO Freedom House, der monitorerer verdens frihedsrettigheder. Et studie viser, at størstedelen af mediedækningen af præsidentkandidaterne til det seneste valg blev brugt på Vučić, mens han også blev omtalt mest positivt.

Denne gang har de normalt fragmenterede oppositionspartier dog samlet sig i en pro-europæisk koalition under navnet Serbia Against Violence. Den samlede opposition har stået for ugentlige demonstrationer mod den siddende præsident efter forårets to masseskyderier, hvor 17 personer mistede livet på mindre end 48 timer. Oppositionen står til omkring 40 pct. i meningsmålingerne, mens Vučićs koalition fører med 49 pct.

Oppositionen vil ifølge Vučić ikke andet end at afsætte ham. Det er der måske også noget om. Spørger man dem, vil de uddybe, at de vil “organisere Serbien således, at landet ikke drives af folk med tilknytning til organiseret kriminalitet, og så vi ikke bliver forgiftet af den luft, vi indånder, eller den mad, vi spiser. Vi vil investere i uddannelse, for at skabe muligheder for unge mennesker.”

“Vi får se, hvem der griner efter valget,” siger Vučić.

Chiles sidste chance

Chile skal ikke udskifte hverken præsident eller parlament lige foreløbig. Søndag skal befolkningen dog til folkeafstemning om en ny forfatning. Det er landets andet forsøg på at erstatte forfatningen, der blev skrevet i 1980 under Augusto Pinochets militærdiktatur.

For et år siden stemte næsten 62 pct. af befolkningen imod en forfatning, der i høj grad var udformet af landets venstrefløj. Med over 388 artikler ville det være blevet verdens længste forfatning.

Denne gang har højrefløjen haft størst indflydelse på lovtekstens ordlyd. Særligt skuffede over den nye forfatning er landets kvinder og oprindelige befolkning. Mens det tidligere forslag inkluderede reproduktive rettigheder, naturrettigheder og omfattende beskyttelse af de omkring to millioner indfødte chilenere, vil den nye udgave beskytte “livet for hvem der skal fødes.” En ændring, der kan gøre adgang til abort endnu sværere i landet. Demonstranter kritiserer forslaget for at være La Nueva Kastitución, et ordspil på oppositionslederen José Antonio Kast fra Partido Rebublicano på den yderste højrefløj.

I juni meddelte præsidenten Gabriel Boric nemlig, at det ville være det sidste forsøg på at ændre forfatningen under hans embede: “Jeg mener ikke, at der ville være de rette betingelser for at gennemføre endnu en forfatningsproces.” Hvis meningsmålingerne holder, får Pinochet lov til at spøge videre i noget tid endnu. /Emilie Ewald