Orbáns besættelse

Hvis der er noget, Viktor Orbán altid har været god til, er det at stå i vejen. Nogle gange så god, at man glemmer, at den ungarske premierminister som ung var elsket som en proeuropæisk frihedskæmper, der ønskede de sovjetiske styrker ud af landet og i mange år var indædt modstander af Rusland. Han skulle for alt i verden aldrig blive “Gazproms lykkelige barak,” som han selv formulerede det.

Hvordan han pludselig skiftede fremtoning, har ikke engang baglandet i hans eget Fidesz-parti endnu formået at forklare – men et møde med Vladimir Putin i Sankt Petersborg i november 2009 skulle ifølge en række analytikere være vendepunktet. Ingen ved, hvad der blev talt om bag de lukkede døre, men siden har han aldrig udtalt sig kritisk om den russiske præsident. Konspirationerne står i kø: Blev han presset af Putin? Så han ham i et nyt lys? Eller fik Putin slibrige rygter om Orbán?

Det er aldrig blevet bekræftet, men på nu fjortende år har Orbán i hvert fald brokket sig løs over EU. Og gerne højt. Putin er således indirekte med ved forhandlingsbordet, når EU-lederne på dagens topmøde i Det Europæiske Råd skal forhandle den videre vej for Ukraines optagelse i unionen. Orbán truer både med at blokere en militær donation på 50 mia. euro til Volodymyr Zelenskij samt Ukraines medlemskab under påskud af, at forslaget er “ubegrundet og dårligt forberedt”.

Viktor Orbáns argument er det samme som altid: At EU er hyklerisk, hvis Ukraine får medlemskab af politiske årsager, mens andre lande står og tripper.

Når medlemslandene ikke til enighed de næste to dage, kan det ændre stemningen på et tidspunkt, hvor en træthed over krigen tilsyneladende er ved at melde sig i Bruxelles – hvis man skal tro den anonyme embedsmand, som Politico har talt med: “Hvor desperat er situationen på slagmarken? Hvor mange flere penge vil vi hælde i dette sorte hul? Populister i hele Europa vil ride på denne bølge i de kommende måneder”.

EU’s militære støtte til Ukraine har nået sit laveste niveau siden krigens start, og Orbán har allerede fået, hvad han kom efter: Med påfaldende timing har EU-Kommissionen besluttet at frigive de mere end 10 mia. euro, der hidtil har været blokeret over Orbáns manglende vilje til at gøre op med korruption og politisk afhængige domstole.

“Efter en grundig vurdering og adskillige drøftelser med den ungarske regering mener Kommissionen, at Ungarn har truffet de foranstaltninger, de har forpligtet sig til,” skriver EU-Kommissionen i en pressemeddelelse.

At Ungarn pludselig skulle have lavet om på hele sit politiske system er så langt fra virkeligheden, at det ikke engang er en sandhed med modifikationer. Men at der skulle være noget mistænkeligt ved sammenfaldet med Ukraine-diskussionerne, afviser EU’s kommissær for værdier og gennemsigtighed Věra Jourová: Det er “en ren tilfældighed”, fordi EU-Kommissionen skulle overholde “proceduremæssige deadlines”.

Om EU’s strategi så er god, er en anden sag: Orbán står til at overtage formandskabet for Det Europæiske Råd til sommer, og selvom han flere gange har truet med at forlade EU, har han ikke tænkt sig at gå nogen steder. Han har mange gange vist, at han har brug for både legitimiteten og pengene, som han næsten selv bekræfter det i en ny podcast med det højreorienterede medie Mandiner: “Min plan er ikke at forlade, men besætte Bruxelles”. Det er der intet nyt i. /Emma Louise Stenholm