Dyrene betaler prisen

Indtil for nylig så det lyst ud for de 300 millioner landbrugsdyr, der bor i bure i Europa. I 2020 annoncerede Europa-Kommissionen sin ambition om at revidere dyrevelfærdslovgivningen som en del af sin nye landbrugspolitik, der hører under den europæiske Green Deal. Samme år modtog Europa-Kommissionen et borgerforslag med 1.397.113 underskrifter fra EU-borgere, der ville forbyde at man holder landbrugsdyr i bur.

Størstedelen af Europa-Parlamentet støttede forslaget, og Europa-Kommissionen fremlagde i 2021 sin plan for at imødekomme forslagets krav inden udgangen af 2023. En EU-rapport, der blev lækket til Euractiv, viste, at reformen ville indebære et næsten totalt forbud mod at opdrætte dyr i bure, en reduktion af transporttider samt mærkningsordninger, der skulle give forbrugerne indsigt i dyrevelfærden.

Men så begyndte rygterne at svirre i Bruxelles. I september afslørede Financial Times, at hele eller næsten hele lovpakken for dyrevelfærd stod til at blive droppet eller udsat. I Ursula von der Leyens årlige tale om EU’s tilstand kort derefter nævnte hun ikke dyrevelfærd, selvom over 100 medlemmer af Europa-Parlamentet på forhånd havde efterspurgt, at reformen blev prioriteret før næste års valg. Lovpakken fremgik heller ikke af Kommissionens lækkede to-do liste for 2024, hvilket blev mødt af kritik fra dyrerettighedsorganisationer og grønne politikere.

Nu er de dårlige nyheder så landet i form af en udvandet reform, der er langt fra EU’s oprindelige ambitioner. Den blev præsenteret af Maroš Šefčovič, som står i spidsen for EU’s Green Deal, og Stella Kyriakides, der er kommissær med ansvar for sundhed og fødevaresikkerhed. Reformen omfatter strammere regler for dyretransport, en opfordring til at forbyde pelsdyravl og nye regler om hundes og kattes velfærd og sporbarhed. Men dyrene skal altså blive i burene.

Dyrenes Beskyttelse er ifølge direktør Britta Riis  “dybt skuffede” over lovgivningen, mens Brancheforeningen International Transport Danmark (ITD) i en pressemeddelelse kalder udspillet for “det rene nonsens”.

Lobbyisme under lup

Til Financial Times udtaler en anonym europæisk embedsperson, at ændringen i prioriteterne skyldtes Ruslands krig i Ukraine og den medfølgende fødevareinflation og -usikkerhed. Ifølge Kommissionen selv kunne reformen medføre øgede omkostninger på i gennemsnit 15 pct. for landbrugsindustrien.

Men det er ikke kun et spørgsmål om dårlig timing. En undersøgelse lavet af Lighthouse Reports i samarbejde med The Guardian og IRPI viser, at kødindustriens lobbyister har stillet sig i vejen for den gennemgående reform af dyrevelfærd i EU. Ifølge en anonym kilde målrettede industriens lobbygrupper deres henvendelser til medlemmer af Kommissionen på strategiske tidspunkter i lovgivningsprocessen, hvilket medførte negative holdninger til lovgivningen.

Dyrene har også lobbygrupper på deres side, og de kritiserer denne modstand. “Dette går langt ud over dyrevelfærd, det er et spørgsmål om demokrati,” siger Olga Kikou, der står i spidsen for lobbyorganisationen Compassion in World Farming, til EU Scream.

84 pct. af europæere mener ifølge et nyligt Eurobarometer, at landbrugsdyrs velfærd skal forbedres. Over halvdelen af de adspurgte mener tilmed, at det er et “meget vigtigt” emne, mens 60 pct. er villige til at betale mere for det. Den overvældende offentlige opbakning til en revolution står i skarp kontrast til den floppede reform. /Emilie Ewald