Andrea Agnellis hævn

Torsdag faldt den nok vigtigste dom i fodboldhistorien siden Bosman-afgørelsen. EU-domstolen afgjorde, at den europæiske fodboldorganisation Uefa’s monopol på fodbold er ulovligt. Monopolretssagen er rejst af European Super League (ESL) – en udbryderturnering stiftet af 12 europæiske fodboldklubber som en konkurrent til Uefa’s storprofitable kronjuvel, Champions League. Det handler lidt om fodbold, men også om penge, en italiensk “kongefamilie”, en gudfar, personlige intriger og forræderi. Midt i det hele står Andrea Agnelli fra den svimlende rige Fiat-familie og Uefa-præsident Aleksander Čeferin. Kan du høre trompetsoloen, der indleder valsen?

Du er måske stødt på Agnelli-navnet før. Andreas onkel er nemlig Gianni Agnelli, “l’avvocato”, Fiat-milliardæren, kurtisøren, Også kendt som “Italiens kronprins” og tidligere præsident for den italienske fodboldklub Juventus. Da Andrea arvede præsidentskabet til fodboldklubben, var det nogle ret store sko, der skulle fyldes ud. Man må dog sige, at han fik løftet opgaven: Under hans ledelse blev Juventus trukket op fra middelmådighed til at sidde med ved det fineste selskab i fodbold-Europa – ligesom i l’avvocato’s tid. Metoderne har dog ikke altid været lige efter bogen. Fra forbindelser til den notoriske ‘Ndrangheta-mafia til kreativ bogføring, lyssky pengerokader og sit meget tætte venskab med Aleksander Čeferin – der i øvrigt er gudfar til Agnellis datter – har Juventus-præsidenten brugt alle kneb på vej til toppen.

For to år siden var Andrea Agnelli et af de mest magtfulde mennesker i europæisk fodbold. Sammen med en anden magtfuld klubpræsident, nemlig Real Madrids karismatiske Florentino Pérez, fik han en ambitiøs idé. En idé, der rystede fodboldverdenen, kostede Agnelli sit præsidentskab, og med gårsdagens dom nu igen ryster fodboldverdenen.

Idéen var, at Europa skulle have en ny fodboldturnering, som klubberne selv – og altså ikke Uefa – ville kunne eje, drive og tjene penge på. Symptomatisk for Agnellis “it’s not personal, it’s strictly business”-attitude kostede det ham også venskabet med Aleksander Čeferin. For der var med Čeferins egne ord tale om “forræderi”. Hør bare, hvordan Uefa-præsidenten gengav en samtale, de to venner havde dagen inden annonceringen af den nye turnering:

“Jeg talte med ham i eftermiddags. Han sagde ‘det er kun rygter, du skal ikke være bekymret, der er intet på færde. Jeg ringer til dig om en time’. Og så slukkede han sin telefon. Jeg har aldrig oplevet nogen lyve så meget.” Čeferin var tydeligt sur og kaldte Agnelli for “en slange”. Ligesom han sagde “det her er personligt, jeg troede vi var venner. Han eksisterer ikke længere for mig”.

Agnellis svar? Kalkuleret og roligt som altid: “Alex er et menneske, som har min affektion og er min datters gudfar. Jeg er sikker på, at tiden vil løse alle misforståelser, der har været. Med det sagt, når du arbejder i business-verdenen og underskriver en fortrolighedsaftale, kan du ikke fortælle bestemte ting til dem, du arbejder med.”

Dengang for to år siden blev turneringen ikke til noget på grund af pres fra både fodboldfans og Uefa. Ni af de 12 stiftende klubber bakkede hurtigt ud. Efter Agnelli trådte tilbage fra sin præsidentpost – og efter et år med et alvorligt oprydningsarbejde – trak Juventus sig i sommer også ud af Super League. Tilbage er kun Real Madrid og FC Barcelona. Torsdagens dom legitimerede imidlertid planerne, og Super League har annonceret et nyt format, der forsøger at tage højde for kritikken fra fansene.

Siden dommen har flere af de største klubber i Europa annonceret, at de ikke vil være med i den nye turnering. Om Super League bliver til noget i denne omgang eller ej, er dog egentlig ikke det vigtigste ved afgørelsen. Eksistensgrundlaget og magtmeritten for Uefa (og i øvrigt også Fifa) er alene, at de, og kun de, bestemmer over, hvad der skal ske i europæisk fodbold. Det grundlag er nu blevet betydeligt svækket. Og det betyder, at Uefa fremover bliver nødt til at gå langt for at tilfredsstille klubber og nationale fodboldforbund – for hvem gider have en pisse dyr facilitator, der ikke lever op til ens behov, hvis man bare kan gøre det selv, og endda tjene flere penge?

Han forlod fodboldverdenen for et år siden. Men lige nu sidder Andrea Agnelli i sit smukke Villa Agnelli og smiler i sin store lænestol – hvem ved, måske med en kat på skødet – velvidende, at hans idé har rokket ved sportens magtstruktur.