Langt fra den lovede égalité

Hvis samtalerne rundt om bordet til de franske julefrokoster ikke var anstrengte nok i forvejen, så sørgede landets præsident Emmanuel Macron for, at de blev det. Den 20. december leverede han et forsvar af den berømte (og lige så berygtede) skuespiller Gérard Depardieu på live-tv.

Skuespilleren, der i løbet af sin lange karriere har medvirket i mere end 200 film og vundet adskillige priser, har gjort sig mindst lige så bemærket for sine mange kontroverser. Udover klassiske franske udskejelser – herunder spirituskørsel og indrømmede kærlighedsaffærer – har han krammet Ruslands præsident Vladimir Putin efter at have modtaget russisk statsborgerskab, høstet en belarusisk mark i selskab med Aleksandr Lukasjenko og beskrevet Fidel Castro som “en god ven”.

Mest tungtvejende er dog anklagerne om overgreb og voldtægt. I foråret 2023 offentliggjorde det undersøgende medie Médiapart 13 vidnesbyrd fra kvinder, der fortalte om seksuelle overgreb og chikane begået af skuespilleren på optagelser af 11 forskellige film i en periode på næsten 20 år. I 2021 blev Depardieu sigtet for voldtægt og seksuelt overgreb. Senest har den spanske journalist og forfatter Ruth Baza anmeldt skuespilleren til det spanske politi for en voldtægt, der fandt sted for 30 år siden.

Anklagerne mod Depardieu kom på tale igen i løbet af efteråret, da han for første gang gav svar på tiltale. “Jeg har kun mit ord til at forsvare mig selv over for mediernes domstol og den lynchning, jeg er blevet udsat for,” skrev han i den konservative avis Le Figaro. Og ordene brugte han uden omsvøb, da han blandt andet erklærede, “at gøre vold mod en kvinde ville være som at sparke min egen mor i maven.” I december blev hans egne ord dog også brugt imod ham. Han fik endnu engang kritik efter en ny dokumentar fra en rejse til Nordkorea i 2018, hvori Gérard Depardieu kommer med en række eksplicitte seksuelle kommentarer i nærheden af en kvindelig tolk og seksualiserer en yngre pige.

Ikke desto mindre er han fortsat en af de mest populære skuespillere i Frankrig. Og ifølge Macron en “umådelig” en af slagsen. “Han har gjort Frankrig kendt over hele verden. Jeg siger dette som præsident og som borger; han gør Frankrig stolt,” sagde Macron i udsendelsen på France 5.

I interviewet fik Macron ligeledes sat sin kulturminister Rima Abdul Malak på plads. Som reaktion på dokumentaren havde Malak nemlig fordømt skuespillerens opførsel og udtalt, at der ville blive iværksat en “disciplinær procedure” for at beslutte, om han skulle fratages sit ridderskab ved den franske æresorden Légion d’Honneur. I modsætning til Macron mente hun, at Depardieu “gjorde Frankrig til skamme”.

Mod højre

Præsidenten og kulturministeren repræsenterer dermed modpolerne i debatten, som – bogstaveligt talt – er meget fransk. #MeToo har af flere omgange omvæltet den franske offentlighed, og denne gang er udtrykket monstre sacré i centrum for debatten. Det bruges om populære offentlige personer, der anses for at være hævet over kritik, og blev populariseret efter Jean Cocteaus komedie fra 1940, hvor de såkaldte hellige monstre refererer til et par af filmstjerner.

På den ene side mener næsten 60 mennesker fra den franske film- og musikindustri, at Depardieu er den sidste stående monstre sacré. Ifølge deres åbne brev i Le Figaro er kritikken af ham et angreb på selve filmkunsten. Debatten blev hevet med ind i det nye år, da modsvaret landede i det mere venstreorienterede dagblad Libération den 1. januar. “Der findes ikke hellige monstre,” lød det her i et brev, der er underskrevet af mere end 150 kunstnere, forfattere, producenter og personer fra den kulturelle sektor. De vil tværtimod beskytte kunsten, ved at “nægte, at den bruges som påskud for magtmisbrug, chikane eller seksuel vold.”

Centristen Macron er næppe glad for at vælge side, men det mener Le Monde, at han har gjort. “Få dage efter hans forsvar for en immigrationslov inspireret af den yderste højrefløj, fremstår hans ros af Depardieu frem for alt som et yderligere nik til den mest reaktionære del af den offentlige holdning, især til mænd, der betragter kvinders udsagn som en utålelig udfordring mod deres dominans,” skrev avisen i en leder den 30. december.

Ifølge Natacha Henry, der er konsulent for Europarådet og Europa-Kommissionen vedrørende kønsbaseret vold, har præsidenten med sine udtalelser “mistet samtlige af Frankrigs feminister.” En gruppe, som han ellers har forsøgt at holde på sin side.

I 2017 sagde Macron, at det franske samfund var “sygt af sexisme”, da han blev præsident under den første bølge af #MeToo. Med sit første embede lovede han at gøre ligestilling til la grande cause med et fokus på alt fra partnervold til feministisk udenrigspolitik og abortrettigheder skrevet ind i den franske forfatning. Sidste år viste et studie, at de gode intentioner ikke har ført til meget handling. Og Macrons balancegang er et symptom på, at sygdommen langt fra er kureret.