Emilie Ewald
Da vi ankommer til Delhi, er luften tung og grå. Solen skinner kun på vejrudsigten. Hovedstadens børn er blevet bedt om at blive hjemme fra skole for at undgå de alvorlige niveauer af partikelforurening. Snart vil myndighederne nok engang forsøge at forhindre landmændene i at afbrænde resterne af deres afgrøder. En praksis der er blevet forbudt, men stadig er udbredt.
Delhi optræder jævnligt på lister over de mest forurenede storbyer. Faktisk er den indiske hovedstad blevet kåret som verdens mest forurenede storby fire år i træk af teknologivirksomheden IQAir. Forureningen er værst om vinteren, når temperaturen falder, og vinden stilner af. Det er også på det tidspunkt, at Indiens landmænd brænder resterne af deres afgrøder.
Hver fjerde landmand i verden er fra Indien, og over halvdelen af landet er opdyrket landbrug. Sammenhængen mellem det omfattende landbrug og luftforureningen er svær at overse. En undersøgelse fra 2022 viser, at forureningen fra landbrugets brændte afgrøder medførte mellem 44.000 og 98.000 for tidlige dødsfald årligt mellem 2013 og 2019.
Mangoer i stedet for æbler
Efter at have kørt omkring fire timer nordpå på motorvejen, er himlen blå. Solstrålerne lander på græsset i bunden af Himalayabjergene i delstaten Uttarakhand, og her ligger et landbrug, hvor markerne ikke står i flammer.
Gården – som har et kultet hippieklientel, der enten sidder i skrædderstilling eller oppe i en trætop – tilhører den indiske fysiker, aktivist og økofeminist Vandana Shiva. Hun har brugt de sidste små fem årtier på at forandre landbrugsindustrien.
Vores rundviser viser os – bogstavelig talt – frøene til denne forandring: Bag en låst dør gemmer sig et rum med tørrede planter samt hundredvis af forskellige frøarter. Det økologiske landbrugs svar på et klima i krise.
“Her er et græskar,” siger Chander Shekhar Bhatt og peger på et blegt, støvet græskarhoved. Han samler det op og ryster det, så vi kan høre kernerne rasle. “Vi har 750 risvarianter og 232 forskellige slags hvede. Vi vælger frø, der kan vokse i alle former for vejr.”
De klimaresistente frø kan gøre små landbrug bedre rustet til at håndtere det omskiftelige vejr. Ifølge Bhatt samarbejder gården med over 100.000 landmænd fra andre økologiske gårde. For vejret forandrer sig, og det mærker de også på gården. “Der, hvor der var æbletræer, er der nu mangotræer. For 35-40 år siden var der en masse ørne, nu er der ingen,” forklarer Bhatt. Ørnene spillede ellers en vigtig rolle i økosystemet, da de spiste døde dyr og dermed var med til at holde naturområderne rene.
Bhatt låser frøene inde igen, og så er vi tilbage i markerne. Han viser os duftende basilikumplanter og knudrede ingefærrødder, før han stopper op ved en række forskellige planter, som de ifølge Bhatt bruger i stedet for pesticider. “Vi knuser bladene og blander dem med lidt vand, og så spreder vi det ud over vores grøntsager. På grund af den dårlige smag holder insekterne sig væk,” forklarer han.
Vi passerer gårdens tre køer, der primært bliver brugt til at pløje jorden. Snart når vi frem til gårdens såkaldte jordlaboratorium. Her foregår en del af landbrugets samarbejde med andre landmænd, der kan sende deres jord til analyse på gården, hvorefter de kan få råd til de specifikke forhold på deres egne gårde.
30 selvmord om dagen
På gårdens hovedkontor fortæller Bhatt, at det foranderlige vejr har stor betydning for deres landbrug: “Vejret kommer pludseligt.” Rajesh, som står for at pløje gårdens marker, stemmer i: “Det regner mindre og mindre, og ikke på bestemte tidspunkter. Tidligere sneede det i Himalaya, og nu sner det mindre og heller ikke på et bestemt tidspunkt.”
Ifølge en analyse fra den britiske tænketank International Institute for Environment and Development ses en sammenhæng mellem klimaforandringer og selvmord blandt Indiens landmænd. Klimaforandringer har øget hyppigheden og udvidet omfanget af tørke, og i de perioder, hvor der er faldet mindre regn, er antallet af selvmord steget.
Klimaforandringerne gør derfor landbruget til et “ekstremt risikofyldt” og “potentielt farligt” foretagende, skriver forskerne bag rapporten. De seneste tal viser, at næsten 11.000 mennesker med tilknytning til landbrugssektoren begik selvmord i 2021, hvilket svarer til omkring 30 dødsfald om dagen. Eksperter vurderer, at det reelle tal kan være betydeligt højere.
Når man er afhængig af sine afgrøder, er en dårlig eller ødelagt høst ikke bare ærgerlig. For mange af Indiens landmænd betyder en dårlig høst, at de hverken kan brødføde sig selv, betale af på deres gæld eller drive en rentabel forretning.
I 2020 fik landmændene nok af premierminister Narendra Modi og hans parti BJP, der ellers var gået til valg på at forbedre forholdene på landet. Regeringen ville liberalisere landbrugssektoren, hvilket skulle gøre det muligt for landmænd at sælge deres afgrøder til private virksomheder snarere end på de statskontrollerede markeder. Ifølge landmændene selv ville det dog være at fratage dem deres sikkerhedsnet. Da de i protest kørte deres traktorer fra de nordlige stater til udkanten af New Delhi, fik de både sangeren Rihanna og klimaaktivisten Greta Thunbergs opmærksomhed.
Demonstrationerne stoppede, da Modis regering trak de kontroversielle lovændringer tilbage. Ifølge Vandana Shiva har regeringen dog ikke levet op til deres forpligtelser. “Hver fjerde landmand i verden er i Indien, og der er et forsøg på at få fat i det her enorme marked. Men der er bestemt modstand fra landmændene – de vil ikke blive presset til at uddø,” sagde hun i et interview med New Internationalist i år.
Tilbage i Delhi flyver ørnene i ring over vores hoveder. Bygningerne er blevet draperet med lyskæder i anledning af årets største højtid i Indien, den årlige lysfestival Diwali. Morgenen efter festfyrværkeriet slår luftkvaliteten nye, negative rekorder. /Astrid Plum og Emilie Ewald
Artikelserien udgives med tilskud fra OpEn – Udenrigsministeriets Oplysnings- og Engagementspulje.