Askepotkomplekset

Når det kommer til stykket, det kongelige teaterstykke, er der – åbenbart – nogen over og ved siden af Folketinget. I løbet af de seneste døgn har Danmarks egentlige magthavere opført sig, som om de var udsat for gaslighting. Som frivilligt underdanige.

Da statsminister Mette Frederiksen (S) mandag formiddag trådte op på Folketingets talerstol og oplæste en tale fra kong Frederik X, reducerede hun sig selv og de øvrige 178 folketingsmedlemmer til en flok servile undersåtter: “Han er eventyrlig og almindelig. Kongelig og folkelig. Hans majestæt har ramt befolkningen i hjertekulen,” sagde en tydeligt benovet Mette Frederiksen.

Den psykologiske manipulation, der kaldes gaslighting, er opkaldt efter filmen ‘Gaslight’ fra 1944, hvor Ingrid Bergman i hovedrollen som Paula Alquist Anton udsættes for systematisk manipulation og gradvist mister sin egen dømmekraft. Manden Gregory forblænder hendes virkelighedssans, bl.a. ved at skrue op og ned for gasbelysningen i hjemmet.

Siden nytårsaften er oplysningsniveauet i Danmark på samme vis blevet skruet op og ned, indtil bristepunktet, hvor ellers begavede, reflekterede og kritisk tænkende mennesker for alvor er begyndt at miste orienteringsevnen, og nu pludselig har givet efter for en sentimental, hvalpet og grundlæggende ikke-demokratisk folkestemning.

Det opsigtsvækkende er således ikke, at kongehuset ved hjælp af pomp, pragt og guldkareter forsøger at udnytte anledningen til det yderste for at skabe legitimitet bag monarkiet. Det er ikke mærkeligt, at dronning Margrethe bruger sit mandat til at manifestere kongemagtens position i grundloven. For som det hedder i forfatningen for kongeriget Danmark: “Kongen udnævner og afskediger statsministeren og de øvrige ministre”.

Det bizarre er og bliver, at så mange voksne, myndige og normalt selvrespekterende mennesker går helt i barndom i mødet med de kongelige repræsentanter.

Angst for selvstændighed

Trangen til at lade sig overvælde og føle sig lille og umyndig er tilsyneladende udbredt. Ved søndagens proklamation af tronskiftet på Christiansborg Slotsplads mødte historisk mange mennesker frem, og bag vinduerne stod en flok endnu mere ærbødige ministre og folketingsmedlemmer.

Den svenske forfatter Vilhelm Moberg har fint beskrevet underkastelsen, og undskyld, mit svenske, her på originalsproget:
“Kungadömet frammanar och utvecklar några av människans mest förödmjukande egenskaper: begäret att stå i gunst hos de höga, ivern att få umgås med dem, tjänstvilligheten till varje pris, den börja ryggen inför överheten. Kungligheten får undersåtarna att förnedra sig själva även om det inte är deras avsikt”.

Folketinget var da også omdøbt til Christiansborg Slot, da statsministeren mandag oplæste den kongelige besked fra talerstolen, under en ceremoni, der i dagens anledning var skruet op til maksimum:

“Vi Frederik 10. af guds nåde, Danmarks konge skal herved meddele, at vor kære mor 14. januar 2024 i statsrådet har frasagt sig tronen,” sagde Mette Frederiksen og fortsatte: “Vi har nu overtaget det ansvarsfulde kald. Vi vil gøre vores yderste for at løfte det. Vi vil tjene det danske kongerige i al tid, vi bliver givet”.

Sammenblandingen af monarki og demokrati, den løjerlige bastard mellem autokrati og folkestyre, kan siges at være givet af Danmarks gamle grundlov, der på mange strækninger videreførte en ophøjet form for magtudøvelse. Men fortolkningen og den aktuelle iscenesættelse er nu alligevel selvvalgt. I dag er det regeringen og Folketinget, som selv vælger at lade monarkiet dominere og fortrænge det demokratiske rum.

Det selvudslettende ønske om at lade sig styre og kontrollere minder ganske nøje om det fænomen, som forfatteren Colette Dowling har kaldt for ‘askepotkomplekset’, om kvinders skjulte frygt og angst for selvstændighed og uafhængighed.

Demokratisk glansbillede

Tilbage i efteråret, da prins Christian fejrede sin 18-års fødselsdag, formåede en ung kvinde at udstille Askepot-drømmen med endnu større tydelighed end selv statsminister Mette Frederiksen har formået gennem de seneste dages hengivenhed. En gymnasieelev havde udtænkt en gimmick, som straks bragte det gamle eventyr til live.

Ligesom bondepigen i fortællingen, der er blevet mest kendt i brødrene Grimms udgave ‘Hausmärchen’, lykkedes det for 18-årige Anne-Sofie Tørnsø Olesen at tabe sin paillet-stiletsko til festen på Christiansborg Slot. Uden at give sig til kende, vel at mærke.

Umiddelbart skrev kongehuset et opslag på Instagram, hvor ejeren af guldskoen blev efterlyst: “Er det mon Askepot, der glemte sin sko i aftes?,” hed det glansbilledagtigt under et foto af skoen: “Da gæsterne ved Hendes Majestæt Dronningens gallataffel i går var gået hjem, stod denne ensomme stiletsko tilbage på Christiansborg Slot. Indehaveren er velkommen til at henvende sig for at få den tilbage”.

Historien gik dengang verden rundt, og den unge kvinde fra Stenløse i Nordsjælland fik mere end sine 15 minutters berømmelse ved at fortælle om sine prinsessedrømme; om at være blæst bagover og samtidig ønske at blive set af den unge og lettere kejtede prins. Og som 18-årig er det måske også meget forståeligt. Som at være med i en Disney-tegnefilm for en stund.

Til gengæld bør det mane til eftertanke, at landets myndighedspersoner opfører sig på samme måde. Det er ildevarslende for det danske folkestyre, at Mette Frederiksen og stort set alle hendes kollegaer i Folketinget virker som om, at de er ramt af et askepotkompleks og begæret efter at lade sig betvinge af en monark. Det er gaslighting for fuld udblæsning.

Forført af udklædningsstykker og luksuriøs glimmer er det danske folkestyre blevet påfaldende meget yngre, underlegent og vaklende umodent på ganske få dage. /Lars Trier Mogensen