Nyhedsanalysen
Regn grønt
“Miljøkritikken af de økonomiske modeller går på, at de ikke indregner de fysiske grænser for forbrug og produktion. Det er rigtigt nok. I de sædvanlige makroøkonomiske modeller som DREAM, MAKRO, SMEC, ADAM og så videre er den eneste begrænsende faktor for produktionen på langt sigt mængden af tilgængelig arbejdskraft. Undtagelsen er udvinding af olie og naturgas, hvor en forventning om støt faldende produktion er indlejret i alle fire modeller. Men så antages olien blot at blive importeret i stedet.” Økonom og projektchef hos GrønREFORM ved Danish Research Institute for Economic Analysis and Modelling (DREAM) Jens Sand Kirk skriver i Information om en ny klimaøkonomisk model, som skal blive til “et integreret værktøj i ministeriernes betjening af folketing og regering med henblik på at kunne give en bedre og mere sammenhængende beskrivelse af samspillet mellem den økonomiske politik og miljø- og klimapolitik”.