Stram nettet om Nets

Godkendt. Sådan lyser displayet, når endnu en af dagens over 3 mio. dankort-transaktioner er kørt igennem. Godkendt, må også være konklusionen på dagens børsintroduktion af Nets. I hvert fald for sælgerne. For den danske befolkning – og forhåbentlig også for køberne – er der dog tale om en dårlig forretning. En rigtig skidt handel for Danmark.

Efter få måneders ejerskab har de to kapitalfonde Advent og Bain strøget et tocifret milliardbeløb i lommen. Og tillykke med det! I 2014 lagde de hver især ‘kun’ 2,6 mia. kr. på bordet, resten af købssummen på 17 mia. kr. var lån, og her til morgen har de så solgt Nets for en markedsværdi på op mod 30 mia. kr. Imponerende købmandsskab. Aktiekursen er ganske vist faldet en anelse her henover formiddagen, men kapitalfondene har gjort en superhandel ved først at opkøbe hele Danmarks finansielle forbruger-infrastruktur – inkl. Dankortet, Betalingsservice og NemId – og nu i dag lave brandudsalg af hele herligheden.

For alle andre end ejerne af Advent og Bain er børsnoteringen imidlertid knap så guldranet. Nets er nemlig et monopol: 98 pct. af alle penge-transaktioner i Danmark håndteres af firmaet, som i den bredere offentlighed er bedst kendt for sin ildevarslende rolle i den aktuelle Se og Hør-sag. Her flød fortrolige kortoplysninger fra Nets/PBS videre til sladderpressen mod kontant betaling. De åbenlyse sikkerhedsbrist er dog langt fra det største problem med Nets.

Alarmlamperne skal i stedet tændes på grund af de samfundsøkonomiske konsekvenser ved et uundgåeligt monopol: For når én privat aktør sidder på 98 pct. af markedet for penge-transaktioner er konkurrencen reelt sat ud af kraft. Så opstår hverken nye løsninger eller billigere priser. Og i virkelighedens verden er det kun et spørgsmål om tid, før Nets for alvor begynder at misbruge sin monopolstatus til f.eks. at lægge forbrugergebyrer på Dankortet eller på anden vis udnytte de forbrugere, som ikke har praktiske alternativer.

Lovgivningen tvinger i dag Nets til at simulere priser, der svarer til en situation med konkurrence. Gebyrerne kan således ikke fastsættes helt frit af Nets. Men reguleringen er tydeligvis for svag. Eksempelvis har Nets i årevis malket Betalingsservice med engangsgebyrer på 5 kr. pr. transaktion, altså hver gang en regning betales automatisk. Som forbruger tænker du næppe over det, men din bankkonto er forvandlet til en pengemaskine for Nets.

I fraværet af konkurrenter er det svært for konkurrencemyndighederne at begrænse de potentielle mafia-metoder fra Nets. Derfor er der efterhånden kun én vej fremad – som til gengæld vil være en rigtig skidt nyhed for dem, der her til formiddag har købt aktier: Nets skal straks på afmagringskur og have frataget alle privilegier og store kontrakter med offentlige myndigheder. Monopolet skal brydes, og værdien af Nets tvinges i knæ.

I første omgang bør det være en klar politisk prioritet, at Nets ikke får fornyet sin kontrakt på NemId, altså hele den digitale infrastruktur, som vi alle sammen som borgere skal sende vores mest intime og private oplysninger igennem. Heldigvis står flere hjemlige konkurrenter på spring, herunder bl.a. Systematic og NNIT. Lad mindre danske it-leverandører komme til.

I anden omgang bør alt også sættes ind på, at Nets ikke kan få forlænget den eksisterende aftale om Dankortet, som skal genforhandles i 2020. Målet bør være, at ingen aktør kan få lov til at sidde på mere end max. 49,9 pct. af markedet. I USA kalder man princippet om fair konkurrence for ‘anti trust’, og dét er der mindst lige så meget brug for i et lille land som Danmark.

Konkurrence er lige så sundt, som private monopoler er skadelige. For sælgerne er Nets-børsnoteringen godkendt, men for det danske samfund bør displayet fremover blinke afvist. Nets har nået grænsen.

På vegne af dansk samfundsøkonomi og teknologiudvikling må man håbe, at dem, der har købt Nets-aktier her til formiddag, ender med at miste størstedelen af deres indskud. Men ansvaret er politisk: Giv konkurrencen en renæssance.