Nyhedsanalysen
Tolerance på celleniveau
Tja, underrubrikken forklarer jo meget godt, hvad denne artikel i det videnskabelige tidsskrift Nature går ud på: “Efter årtiers frustration og fejlslagne forsøg er forskere formentlig endelig på nippet til udvikle behandlinger, som kan genskabe immun-‘tolerance’ over for sygdomme som diabetes, lupus (SLE) og multipel sklerose.” Jovist, der er nogle forbehold i den sætning, men alligevel. Ligesom det er tilfældet med så meget andet her i livet, er nøgleordet leveren. Det er drabelige sager, der sker på celleniveau.