Prisen på patenter

Efter en kort afbrydelse i form af coronapandemien er tuberkulose på vej tilbage som verdens mest dødelige infektionssygdom, siger Christophe Perrin til Føljeton på en telefonforbindelse fra Paris. Perrin er specialist i tuberkulosemedicin og farmaceut hos Médecins Sans Frontières.

Ifølge den seneste rapport fra Verdenssundhedsorganisationen WHO medførte tuberkulose over 1,3 millioner dødsfald i 2022. Det er et højt tal for en sygdom, der både kan forebygges og helbredes med medicin. WHO mener imidlertid, at vi står over for “muligheden for at skrive det sidste kapitel i historien om tuberkulose.” En historie, der ifølge forskere, som har fundet tegn på tuberkulose i egyptiske mumier, begyndte 3.300 år før vores tidsregning.

Selvom Perrin mener, at det i så fald kan blive et langt afsluttende kapitel, skete der i 2023 et afgørende gennembrud. Medicinen bedaquiline, der produceres af medicinalvirksomheden Johnson & Johnson og bruges til at behandle multiresistent tuberkulose, blev markant billigere. Det er ikke kun afgørende for hundredtusindvis af tuberkulosepatienter. Perrin fremhæver, at forløbet mod det nye prisskilt har sat fokus på patenters restriktive rolle i den globale sundhed.

Indisk bureaukrati, aktivister og John Green

Johnson & Johnson tog patent på bedaquiline i 2003, og da præparatet kom på markedet i 2012, var det den første nye medicin mod tuberkulose i mere end fire årtier. Det var både mere effektivt end tidligere lægemidler, og havde færre negative bivirkninger. I sig selv en form for gennembrud.

Den 18. juli sidste år stod patentet for bedaquiline til at udløbe. Når et patent udløber, betyder det, at andre firmaer må fremstille generiske versioner af medicinen, og det får prisen til at falde. J&J havde imidlertid allerede søgt om at forlænge deres patent med fire år i en række lande.

Blandt andet i Indien, hvor der dør to personer af tuberkulose hvert tredje minut. To aktivister og tidligere tuberkulosepatienter lagde sag an mod J&J, og sidste forår afviste Indiens patentmyndighed det sekundære patent. Fra juli måned kunne indiske producenter dermed begynde at producere generiske varianter af medicinen.

Derfor lavede J&J en aftale med Global Drug Facility, en del af FN’s initiativ for at gøre en ende på tuberkulose, der skulle levere generiske varianter af medicinen til 44 lav- og mellemindkomstlande.

Aftalen gjorde en forskel for patienterne i de lande, men ifølge Perrin adresserede den ikke det principielle problem med patenter. På daværende tidspunkt kaldte han aftalen for en kortsigtet og midlertidig løsning, der forsøgte at fjerne fokus fra – frem for at løse – det grundlæggende problem. Hvis aftalen var en afledningsmanøvre, virkede den ikke.

I ugen op til patentets udløbsdato, og før aftalen blev offentliggjort, lagde John Green sin stemme til et højlydt kor af aktivister. Hvis man var teenager (eller havde en teenager) i 10’erne, kender man med al sandsynlighed til Green, der har skrevet ungdomsbøger som The Fault in Our Stars og Looking for Alaska. Forfatteren har ligeledes en dedikeret fanskare – de såkaldte nerdfighters – på YouTube, og det var også her, at han anklagede J&J for evergreening.

Evergreening er inden for den farmaceutiske industri en proces, hvor producenter (i dette tilfælde J&J) forlænger levetiden for deres patenter og monopoltid på markedet ved at lave små ændringer eller forbedringer til et eksisterende lægemiddel. Farmaindustrien refererer selv til processen som lifecycle management, og i J&J’s tilfælde forsvarede de det sekundære patent med et argument om, at overskuddet er afgørende for at udvikle nye innovative lægemidler til at udrydde sygdomme som tuberkulose. “Generiske producenter (…) geninvesterer typisk ikke i udviklingen af nye lægemidler,” forklarede medicinalvirksomheden til MedPage Today i sommer.

Presset fra aktivister og civilsamfundsorganisationer tog til, og der gik ikke lang tid – omkring to måneder – før J&J endelig meddelte, at de ikke ville håndhæve deres sekundære patenter i 134 lav- og mellemindkomstlande. “Det ville have været endnu bedre, hvis J&J havde valgt at trække dem tilbage, men alle de advokater, som MSF har kontaktet, mener at udmeldingen fra et juridisk synspunkt er en stærk offentlig forpligtelse,” siger Perrin.

Stedsegrøn strategi

“Insulin tilhører ikke mig, men verden,” sagde forskeren Frederick Banting, der var med til at udvikle det banebrydende medicin mod diabetes, da han i 1923 solgte patentet til det offentlige University of Toronto for en symbolsk sum på én dollar. Over et århundrede senere er insulin dyrt og håbet om universel adgang til livsvigtig medicin ønsketænkning. Det skyldes, at de største virksomheder, der producerer insulin – USA’s Eli Lilly, danske Novo Nordisk og franske Sanofi – har forlænget deres patenter ved at lave små forbedringer af deres produkter.

“Evergreening-strategien følges nærmest systematisk af den farmaceutiske industri for alle nye former for medicin,” siger Perrin. “Aktivisterne, som kæmper for adgang til medicin verden over, mener ikke at sekundære patenter bør accepteres længere. Primære patenter eksisterer, så virksomheden har 20 år til at finde ud af, hvordan de skal markedsføre en ny form for medicin og få afkast af deres investering. Men at udvide monopolet ud over 20 år er ikke acceptabelt, når det drejer sig om sundhed og særligt sygdomme, der påvirker lav- og mellemindkomstlande,” siger Perrin.

Patenter giver eneret til at sælge og fabrikere den medicin, som medicinalvirksomheder investerer meget tid og mange penge på at udvikle. Medicinalindustrien fremhæver, at patenter er afgørende for innovation. Kritikere ville dog påpege, at der også går mange offentlige midler til udviklingen af ny medicin. For eksempel kom over halvdelen af de penge, som J&J brugte til at udvikle bedaquiline, fra den offentlige sektor.

“Kampen mod sekundære patenter har varet længe, men der har været meget offentlig opmærksomhed på den her situation, fordi det handler om et amerikansk firma – særligt i USA. Det giver aktivister en fornyet mulighed for at fremhæve over for politiske beslutningstagere, at sekundære patenter ikke er acceptable, når det handler om global sundhed,” siger Perrin.

Bedre held næste gang?

En anden situation, der skabte opmærksomhed om patenters rolle i global sundhed, var coronapandemien og de nye vacciner. I 2021 stod Indien og Sydafrika i spidsen for en kampagne støttet af 408 organisationer fra civilsamfundet, en række forskere og op mod 100 lande. Kampagnen var rettet mod Verdenshandelsorganisationen (WTO), og målet var en midlertidig ophævelse af patenterne på coronavacciner, så produktionskapaciteten kunne sættes op og landene bagerst i den globale vaccinekø kunne få hurtigere adgang til vaccinen.

“Covid-19-pandemien viste, at det er begrænsende og farligt at være afhængig af, at et par virksomheder leverer globale offentlige goder,” sagde WHO’s generaldirektør Tedros Adhanom Ghebreyesus i 2021.

Det var en dyr lektie. Som en gruppe på fire forskere har beskrevet (betalingsmur) i The Atlantic, var pandemien langt fra slut, da USA og mange europæiske lande genåbnede deres samfund, tog maskerne af og fik booster-vaccinationer. I mellemtiden havde mange mennesker i det Globale Syd endnu ikke havde fået første stik, hvilket dødstallene også afspejlede. Det mønster genkendte forskerne fra sygdomme som HIV, malaria og tuberkulose, der er et overstået kapitel i rige lande, men stadig hærger i lav- og mellemindkomstlandene.

I øjeblikket forhandler WHO’s 194 medlemslande en international aftale om pandemiforebyggelse og ‑beredskab, der – hvis alt går som planlagt – vil ligge klar i slutningen af maj i år. Perrin vurderer dog ikke, at medlemslandene har læst deres lektier: “Vi håbede, at erfaringerne fra covid-19 ville gøre lande, medicinalvirksomheder og beslutningstagere mere opmærksomme på, hvordan vi undgår, at intellektuelle ejendomsrettigheder såsom patenter ikke blokerer for adgang til lægemidler såsom vacciner og medicin. Indtil videre har der dog kun været en vis succes i forhold til vacciner og ingen andre produkter. Så der er stadig lang vej igen.” /Emilie Ewald