Hotelsenge, Bjørne Bryg og Onkel Reje

Føljeton kommer også ud. Midt på ugen deltog et medlem af redaktionen i en nytårskur på et mellemlille hotel i provinsen. Arrangementet, der varede seks timer, indbefattede tre retters mad, lidt godt til ganen, banko og dansant. Ved et af bordene sad en hoteldirektør – ikke for det pågældende hotel, men for et andet provinshotel cirka 90 km med bil og færge derfra. Han var omkring 58 år og ekspert i hoteldrift.

Han var som en hestehvisker, bare med hoteller. Når han trådte ind på et hotel, kunne han straks føle forbedringspotentialet. Når han lagde sin hånd på hotellets mule, kunne han mærke, hvad der var galt, han kunne straks stille en diagnose: Derfor er dyret sygt, derfor er dyret ked af det, derfor skranter økonomien.

Hvor ejendomsmæglere bruger det meste af deres energi på at tænke i beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed, var hoteldirektøren ekstraordinært optaget af belæggelse, belæggelse, belæggelse. Det handler om at få fyldt sengepladser. Hoteldirektøren syntes at følge en række simple principper, og nogle af dem havde han spidsformuleret til visdomsord.  “Man kan ikke drive et hotel med senge på 140 centimeter,” sagde han (han talte om bredde, ikke længde). “Det er for lidt. Enten ligger folk oven på hinanden, eller også vil de ligge langt fra hinanden.”

Hoteldrift handler om mennesker. Mennesker er forudsigelige. Men hvor der er mennesker, er der også bøvl. Den gamle danske avis Berlingske Tidende (der også har sine problemer at slås med) har de seneste dage set nærmere på, hvad der er galt i det familieejede, børsnoterede bryggeri Harboe, som har hovedsæde i Skælskør. Harboe er mest kendt for stærkøllen Bjørne Bryg og sportsvanden Topform og omsætter årligt for omkring halvanden milliard kroner.

Men hvad er problemet med Harboe? Det er, som nævnt, at virksomheden både er familieejet og børsnoteret. Når man er børsnoteret, arbejder man for virksomhedens aktionærer, og der er en række regler og lovkrav, som man skal leve op til. Der er noget, som hedder god skik og brug – governance. Nepotisme i ledelsen er fx ikke optimalt, og slet ikke når virksomheden kører med millionunderskud, og aktiekursen falder.

I mere end tre årtier var den nu 82-årige Bernd Griese administrerende direktør for Harboe. I dag er han bestyrelsesformand og har som ejer af 16 pct. af aktierne meget at skulle have sagt, når der skal træffes vigtige  beslutninger. Det kom fx til udtryk, da han i 2019 udpegede på sin datter Karina som ny direktør. Det gik ikke så godt.

Så ansatte gamle Griese i stedet sin svigersøn Søren som direktør (Søren er gift med Karinas søster Vibeke). Nepotismealarmerne bimlede og bamlede. For nylig fik Harboe så en ny HR-direktør, en Chief of People (frit oversat: menneskehøvding). Menneskehøvdingen er uddannet sygeplejerske, har tidligere drevet sin egen hudklinik, og så hedder hun Vibeke – Vibeke Harboe Malling. Yes, dén Vibeke – direktørens kone og bestyrelsesformandens datter.

Man kan anføre, at det af nepotisme at være er meget transparent, når Vibeke både hedder Harboe og Malling til efternavn. Men i dagens udgave af Berlingske (betalingsmur) er Caspar Rose, som er associeret professor på Copenhagen Business School (CBS) med speciale i selskabsledelse, skånselsløs: “Der er for meget familie. Det er for utransparent. Og der er for stor risiko for, at minoritetsaktionærernes interesser bliver tilsidesat. Harboe er en børsnoteret virksomhed, der bliver drevet, som om den ikke var børsnoteret. Det er hele problemets kerne,” siger han.

Berlingskes erhvervsredaktion går grundigt til værks. Deres research viser dem i øvrigt, at Harboes Bryggeri siden begyndelsen af 1990’erne har brugt mere end 350 mio. kr. på indkøb i Bernd Grieses private selskaber –altså selskaber, der ikke er relateret til bryggeriet. Det er heller ikke optimalt, måske endda “i strid med loven”, som en ekspert formulerer det over for Berlingske.

Og hvad siger Bernd Griese? Han tager det hele med knusende ro, for som han siger: “Alle mine rådgivere siger til mig: Bernd, du har ikke gjort noget forkert. Så der er ikke noget at komme efter.”

Bernd er et menneske. Vi er alle mennesker. Hvor der er mennesker er der problemer. Hvad er det, vi alle sammen gerne vil høre, når vi har begået fejl? Vi vil gerne høre venner, familie og rygklappere sige, at vi ikke har gjort noget forkert. Men nogle gange har vi.

Et menneske, som ikke har begået nogen fejl, er Onkel Reje fra DR’s børne-tv. Hvis flere var som Onkel Rejse, ville der være færre problemer i verden. I det nye nummer af Gaffa er der et interview med multikunstneren Mads Geertsen, som er inde i Onkel Reje. Og lad os slutte dagens tekst af på et Onkel Reje/Mads Geertsen-citat fra artiklen.

“At forsøge at være den bedste version af sig selv er også at forstå, at alle andre mennesker har fuldstændig samme problemer. Og at være i stand til at rumme hinandens fejl og tilgive hinanden. Et af Onkel Rejes vigtigste assets er, at man indbyder til, at man tilgiver ham og ser, at han også er et menneske, som vil os noget godt. Samtidig med, at han jo også gør en masse ting, som kan siges at være diskutable i forhold til gængse standarder for, hvordan man opfører sig og handler ud fra sine egne og andres behov.”

Onkel Rejes ord kan læses på flere måder, men det er ikke et carte blanche til Bernd Griese. Desuden er hotelsenge på kun 140 centimeter en utilgivelig synd. /Oliver Stilling