Vi er så bange for den danske grundlov, at vi ikke tør kalde en konge for en dronning eller et indskrænket monarki for et demokrati. I den snart 175 år gamle forfatning er det stadig kongen, der fører udenrigspolitikken – og nu snart også klimakampen. Som advokat og tidligere direktør for Institut for Menneskerettigheder Jonas Christoffersen i sommer skrev i Information: Vi har talt om grundloven så længe, at der ikke er nogen, der orker at gøre forsøget på at lave den om.
Kristeligt Dagblad mener for eksempel ikke så overraskende, at det er en “styrke”, at grundloven er umoderne. Man kan nemt se det for sig: Den ene politiker efter den anden, der vil opløse monarkiet og kønnene, adskille kirken og staten eller ophæve kirkernes vetoret over vindmøller.
I Frankrig er man af en lidt anden holdning. Siden starten af nullerne er forfatningen ændret ti gange. Tirsdag stemte et overvældende flertal i Assemblée Nationale – 493 mod 30 – for at skrive abort ind i den franske grundlov, som præsident Emmanuel Macron allerede lovede i efteråret: “I 2024 bliver kvinders ret til abort uigenkaldelig”.
Macron gør et stort nummer ud af, at lovforslaget kommer som et modsvar til USA’s højesteretsdom Roe v. Wade, der i 2022 gjorde en ende på den forfatningssikrede ret til abort. Sidst på måneden skal den franske abortændring forbi det højredominerede Senat, og her er det langt mere usikkert, om det går igennem.
Men reelt er der ikke tale om et så frit valg, som Macron gerne vil gøre det til.
Faktisk er der slet ikke tale om en rettighed. Ved at bøje sig for den stadigt voksende højrefløj, har Macron allerede helt droppet ordet “rettighed” og ændret ordlyden til en “garanteret frihed”. Senatet er kun med nød og næppe gået med til ordet ‘frihed’, og mange af dem vil slet ikke have ordet abort nævnt overhovedet. Mens frihed er et noget subjektivt begreb, og rettighed derimod pålægger staten at gøre noget, bliver det helt store slag altså, om ordet ‘garanteret’ er garanteret. Og om lovforslaget dermed bliver så udvandet, at det ikke kommer til at ændre noget i praksis.
Med påfaldende timing har Emmanuel Macron samtidig iværksat en stor skræmmekampagne mod de dalende fertilitetsrater. Dem vil han nu vil hive i vejret som en del af sin “demografiske oprustningsplan”, der blandt andet indebærer at give gratis fertilitetstests til 25-årige. Mere kontrol rimer ikke ligefrem på mere frihed. Macron er mindst lige så berøringsangst som i Danmark, men så kan man trøste sig med, at vi er danmarksmestre i fortolkning. /Emma Louise Stenholm