En uhyggelig eskalering

Selv den danske sladderpublikation Se og Hør var på sagen ved sekstiden mandag morgen: ‘Vildt drama: Rapperen Killer Mike ført væk i håndjern til Grammy-show’, skrev jourhavende Kicki Bengtsen. Man behøver sådan set ikke være rapmusik-entusiast eller for den sags skyld vide, hvem Killer Mike er (det kommer vi til) for at anerkende dramaet, hvis resumé kalder på dramatisk præsens:

Søndag aften ankommer den 48-årige Michael Santiago Render, bedre kendt som Killer Mike, til den 66. udgave af Grammy Awards-showet i Los Angeles. Killer Mike ser godt ud i sort jakkesæt, sort skjorte og sort butterfly. Killer Mike virker selvsikker, og det har han grund til at være, for han er nomineret i flere rapkategorier. Da aftenen er omme, er Killer Mike en af de store vindere – bedste rapoptræden, bedste rapsang, bedste rapalbum. Sikke en aften. Killer Mike er en killer, Killer Mike kan gå på vandet.

Men aftenen når jo faktisk ikke rigtig at være omme, før Killer Mike bliver omringet af politibetjente, som lægger ham i håndjern. En anonym kilde hos Los Angeles Police Department udtaler til musikmagasinet Rolling Stone, at pågribelsen skete efter en “fysisk konfrontation” mellem Killer Mike og en tredjepart. “Nogen klager, vi må selvfølgelig gøre noget ved det,” siger kilden, der ligesom Føljeton benytter sig af dramatisk præsens. Værre er det så heller ikke; i løbet af natten bliver Killer Mike løsladt.

Killer Mike har været i rap-gamet i små 30 år, og sammen med produceren El-P udgør han succesduoen Run the Jewels. Men det er det ellers lidt ujævne soloalbum Michael fra 2023 med et foto af ham selv som overstadigt smilende barn på forsiden, der bragte ham på Grammy-scenen søndag aften. Selv om navnet ‘Killer Mike’ har en drabelig klang, er han en rimelig woke fyr. I 2019 havde han en dokumentarserie i seks afsnit på Netflix, Trigger Warning with Killer Mike, hvor han taler om sine ideer om, hvordan man kan skabe sociale forandringer. Han forsøger bl.a. at få de rivaliserende gadebander Crips og Bloods til at bruge lidt færre kræfter på at slå hinanden ihjel og i stedet lave hver sit uskadelige colamærke, Crip-a-Cola og Blood Kola. For nogle af Killer Mikes gamle fans er teksterne på Michael kammet over, de er for velmenende, for meget, for gennemsyret af politisk korrekthed. Som musikmediet Pitchfork skrev i sin anmeldelse, så er Killer Mikes raplinjer stadig “seismiske”, men den  “understrøm af selvretfærdighed”, der præger albummet, gør det ret ulideligt at lytte til (men ikke ulideligt nok til ikke at blive belønnet med Grammy-priser).

Eskaleringen i Mellemøsten

Uden på nogen måde at sidestille Killer Mikes moralske habitus med den amerikanske regerings hensigter er der noget ved hans natlige oplevelse, som minder om det, USA (sammen med Storbritannien) foretager sig i Mellemøsten lige nu. USA’s regerings hovedprioritet må være, at der er ro på i regionen, så urolighederne ikke spinner ud af kontrol og udvikler sig til en ekstremt farlig militær konfrontation med USA som en part og Iran som en anden.

Siden Hamas’ morderiske terrorangreb på Israel d. 7. oktober har den amerikanske udenrigsminister Anthony Blinken fløjet rundt som en skoldet skid mellem Mellemøstens hovedstæder for at mægle, mane til besindighed, gyde olie på vandene og så videre. Hans diplomati har virket som totalt tidsspilde; situationen kunne næsten ikke være værre, end den er. Vi har den militante yemenitiske muslimske bevægelse houthierne, som angriber skibe i Det Røde Hav for at disrupte verdenshandlen i sympati med den palæstinensiske befolkning i Gaza, som Israel nu har bombet løs på i mere end 100 dage for at få ram på Hamas. Vi har forskellige andre militante grupper, der ligesom houthierne og Hamas er støttet af Iran, og som har angrebet militære amerikanske mål i Irak og Syrien med enkelte dødsfald til følge.

Det er disse proxy-grupper, som USA og Storbritannien gik efter at ramme i weekenden. Angiveligt 85 mål fordelt på syv lokaliteter i det vestlige Irak og det østlige Syrien. Ifølge det amerikanske forsvarsministerium har man også ramt Irans Revolutionsgarde. Hvis USA’s regering ikke havde givet Israel frie hænder til at bombe Gaza-striben så intensivt, at der nu lurer en humanitær katastrofe i en helt uhørt skala, kunne hele regionen være blevet sparet for meget. Det er ikke Donald Trump, der er præsident, men demokraten Joe Biden, som i princippet er ‘god’. Men på få måneder er det lykkes amerikanerne at sætte al legitimitet i Mellemøsten over styr. Det er som Killer Mike, der vil det godt, men bliver ført væk i håndjern.

Man ved, at situationen er virkelig gal, når Naser Khader, der i dag læser til (kristen) præst, blander sig med sine holdninger i et læserbrev i Altinget. Stop med alt det proxy- og stedfortrædelseshalløj, er hans budskab: Bare “gå direkte efter slangens hoved”, angrib Iran! Det sidste, der er brug for, er tossede præster. Kan nogen holde hovedet koldt? /Oliver Stilling