Nyhedsanalysen
Tre bøger med Pelle Dragsted
Læsevejr taler i dag med Enhedslistens politiske ordfører Pelle Dragsted, der anbefaler alt fra antikapitalisme til socialisme.
Hvilken bog vender du altid tilbage til, og hvad kan lige netop den bog?
Jeg vender altid tilbage til den amerikanske professor i sociologi og forfatter Erik Olin Wright. Jeg kunne anbefale alle hans bøger, for han har været en stor inspirationskilde. Men jeg synes især, at hans seneste bog med den mundrette titel How to Be an Anticapitalist in the Twenty-First Century er fantastisk. Det er en kort bog på lidt over 150 små sider, der er meget letlæselig. Og så gør den noget, som jeg ellers aldrig tror, jeg har oplevet teoretisk venstrefløjslitteratur gøre: Den kommer omkring alle de vigtige udfordringer som progressive kræfter står over for i dag, analyserer dem og kommer med et overbevisende bud på, hvad man gør ved dem for at bevæge sig mod et mere socialistisk samfund. Men uden at falde i gryden med indforståede referencer til bestemte passager i Marx’ Kapitalen og et lixtal på en milliard. Det er simpelthen en formidabel introduktion til den venstrefløjstænkning, jeg også selv har prøvet at bidrage til med min egen bog. En af vigtigste pointer er, at økonomier sjældent er enten kapitalistiske eller socialistiske, men altid er en blanding af begge dele. Det betyder også, at man kan styrke den ene eller den anden del med de politiske valg, man tager, og den aktivisme, man laver.
Er der en bog, du synes, alle bør læse – og hvorfor?
Ja. Jeg synes, at alle, der enten har et arbejde, engang har haft et arbejde eller planlægger på et tidspunkt at få et arbejde, skal læse Elizabeth Anderssons fremragende bog Private Government – How Employers Rule Our Lives (And Why We Won’t Talk About It). Bogen dissekerer arbejdsgivernes meget vidtgående magt over de enkelte lønmodtagere og kommer med et meget overbevisende argument for, at den slags magt, som chefer kan udøve på arbejdspladser, faktisk ikke hører hjemme i et demokratisk samfund. Det lyder nok lidt mere langhåret, end det er, for budskabet er i virkeligheden både stærkt og ret simpelt: Hvordan kan det være, at den demokratiske medbestemmelse, vi har, og den personlige frihed, vi alle sammen sætter så højt, stopper så snart, man stempler ind på sit arbejde og først starter, når man stempler ud igen? Elizabeth Andersson har lidt af den samme gave som Erik Olin Wright – hun skriver med en overbevisende lethed, der gør, at alle kan følge med. Der er ikke noget med at gøre det indviklet og akademisk, bare for at lyde klog og overbevisende. Argumenterne er så klare og gode, at de står fint for sig selv, og hun formår faktisk at levere dem på under 40 sider. Bogen var for mig en øjenåbner, der satte ord på nogle ting, jeg ikke selv havde kunne formulere så klart, og jeg tror, at rigtig mange andre vil have den samme oplevelse, når de læser den.
Er der en bog, der har inspireret dig i dit politiske arbejde, og hvordan?
Jeg var meget begejstret for bogen The Socialist Manifesto. Den er skrevet af Bhaskar Sunkara, som er en ung amerikansk progressiv forfatter og redaktør. Det er lidt noget nørderi, men jeg synes, at bogen er en imponerende gennemgang af historien om venstrefløjen og de erfaringer, som socialistiske og socialdemokratiske bevægelser og partier har gjort sig gennem tiden. Det kan selvfølgelig godt være lidt tørt at tygge sig igennem tyske fraktionskampe hos efterkrigstidens venstrefløj, men Sunkara skriver ikke historikertungt, og der er faktisk en pointe med den mere tilbageskuende del af bogen. Man skal jo altid passe på med at drage historiske paralleller, men det betyder ikke, at man skal lade være med at lære af andres erfaringer. Og Sunkara bruger netop venstrefløjens historiske erfaringer til at komme med sit bidrag til, hvordan progressive kræfter kan fremme den demokratiske socialisme, jeg også selv kæmper for i nutidens samfund. Sunkara er desuden redaktør på Jacobin Magazine, der i mine øjne er det bedste sted at gå hen for aktuelle og grundige artikler om venstrefløjsperspektiver på de store globale dagsordener – jeg er i hvert fald selv glad abonnent.
Samtalen blev først bragt i bognyhedsbrevet Læsevejr, som Føljeton laver i venskabeligt samarbejde med Atlas. Får du ikke allerede Læsevejr direkte i indbakken, kan du skrive dig op her.