Tre bøger med Hanne Salomonsen

Hvilken klassiker vil du gerne anbefale først?

»Jeg vil gerne anbefale Fornuft og Følelse. Jeg er, som så mange andre, kæmpe fan af Jane Austen. Hun er bemærkelsesværdig ved at være en realist, også på kærlighedsområdet. Bogen handler om tre søskende, hvor storesøsteren repræsenterer fornuft, og den midterste søster repræsenterer følelse. Derfor agerer de meget forskelligt, fordi den ene er romantisk, mens den anden er rationelt orienteret. Og Austen får skrevet flot frem, at det bedste fundament, man som menneske kan bygge på, er en integration af fornuften og følelsen som to dimensioner i den menneskelige bevidsthed. Og det tror jeg, hun har ret i. Derudover elsker jeg hendes no-nonsense humor og selvfølgelig hendes kvindeportrætter. Man lærer meget om kvindens stilling anno 1815; afhængigheden af mænd, arverækkefølgen, og hvordan man altid måtte være taktisk – også når det kom til økonomi. Vidunderlig bog og vidunderlig filmatisering med Emma Thompson, som jeg også kan anbefale.«

Det næste værk, du vil anbefale, er skrevet af verdens første kvindelige vinder af Pulitzerprisen. Hvilket værk er det? 

»Det drejer sig om forfatteren Edith Wharton, der skrev omkring århundredeskiftet. Hendes mest berømte bog hedder Uskyldens År, men faktum er, at hun har skrevet et væld af bøger, hvoraf seks-syv stykker stadig bliver solgt i dag. Jeg vil gerne anbefale Munterhedens Hus fra 1905 – det er en ironisk titel, skal jeg hilse at sige! Den handler om en kvinde, Lily Bart, der bliver offer for New Yorker-overklassens spind, intriger og ondskabsfulde sladder. I udgangspunktet kunne det have gået hende rigtig godt, men borgerskabets subtile undergravning af hende kombineret med hendes egne ustrategiske valg medfører, at det ender fatalt. Lily Bart er en meget, meget interessant litterær skikkelse, helt på niveau med Madame Bovary, vil jeg mene.«

»Bogen handler om, hvordan samfundsstrukturer kan nedbryde dem, der er lavest i hierarkiet, her kvinder, og at man på den baggrund kan blive usikker i sine eksistentielle valg. Man kan ende med at gå til grunde. Og så handler den selvfølgelig også om penge. Wharton er en meget kløgtig observatør af miljøet i New York på dette tidspunkt, hun har nok set mange kvindeskæbner udspille sig sådan her.«

Det sidste værk, du vil anbefale, er også skrevet af en kvindelig forfatter. 

»Ja, det er rigtigt, men det er faktisk helt tilfældigt, at jeg fremhæver tre kvinder. Vi skal frem til 1932, hvor Jean Rhys skrev Rejse i mørket. Rhys er brite, men er vokset op på Dominica, og hun er en af de få kvindelige forfattere, der har formuleret sig litterært om koloniseringens konsekvenser. Bogen handler om en ung kvinde, der af forskellige årsager er nødt til at forlade sit hjem i Vestindien. Hun skal tilbage til England, og her introducerer Rhys en verden præget af overgreb, druk og dyb isolation. Romanen er både fyldt med smukke naturbeskrivelser fra Vestindien og barske beskrivelser af 1930’ernes prostitutionsmiljø. Den er skrevet i et meget enkelt sprog, fordi den handler om et menneske, der slet ikke kan klare at være i kontakt med sine egne følelser, og som derfor holder det hele ud i en armslængde. Den har et meget lavt lixtal, fordi fortælleren er den her uudfoldede unge pige. Altså endnu en tragisk kvindeskikkelse, som ikke klarer den på grund af samfundets strukturer.«

Samtalen blev først bragt i bognyhedsbrevet Læsevejr, som Føljeton laver i venskabeligt samarbejde med Atlas. Får du ikke allerede Læsevejr direkte i indbakken, kan du skrive dig op her.