Tre bøger med Mette Holm

Hvad var din første store læseoplevelse?  

Det er jo et svært spørgsmål, for hvor langt skal man gå tilbage? Men et værk, der rykkede meget i mig som ung, er Alexandria-kvartetten af britiske Lawrence Durell, som jeg har læst i Elsa Gress danske oversættelse. Jeg læste den, da jeg var 20, og jeg tog til Egypten snart efter. Jeg er med i en læseklub med tre andre kvinder, og de sidste par gange har vi haft nogle lidt uheldige læseoplevelser, men vi har faktisk alle sammen haft en stor oplevelse med denne roman tidligere i vores liv, så den genlæser vi nu. Og jeg har aldrig før læst den på engelsk, for Elsa Gress er så stærk i sin oversættelse, så jeg er så nysgerrig på, om hendes version i virkeligheden er den bedste. Elsa Gress oversættelse er så levende. Den står knivskarpt. Man glemmer helt, at det er en oversættelse, for bogen er både naturlig, episk, stærk og modig. Så jeg er næsten helt bange for at skulle læse den igen, for tænk nu, hvis jeg bliver skuffet?

Hvilken bog anbefaler du alle at læse?  

Det bliver nødt til at være en af Haruki Murakamis romaner. Folk spørger mig altid, hvilken af hans romaner, der er bedst. Min egen ubetingede yndlingsroman af Murakami er Hardboiled Wonderland og Verdens Ende. Det var hans første store roman, og den er meget kompliceret og meget eksperimenterende. Han leger med to ‘jeg’er’, som jeg oversætter som ‘nutid’ og ‘datid’. Romanen skildrer en splittelse af et menneske, faktisk ligesom i Alexandria-kvartetten. Det hele handler om, at mennesket ikke skal være sin egen verden, og her har et menneske netop skabt sin egen verden ved verdens ende. Han får endda fjernet sin skygge, før han kan komme gennem bymuren til den her by. Det er en meget smuk roman om litteratur og ensomhed, men så er den samtidig så sjov. Han møder en tyk pige, som er tyk, fordi hendes morfar synes, at sådan skal kvinder se ud, og det er et kæmpe arbejde for hende at holde vægten oppe. Og så møder han også en radmager bibliotekar, som lyder af en hundesygdom, så hun aldrig kan tage på. Den er også meget inspireret af Raymond Chandler, hvis bøger Murakami selv har oversat til japansk. Ej, jeg elsker den bog!

Den betyder også meget for mig, fordi Murakami først skrev den som en novella, han var utilfreds med, inden bogen senere udkom i 1985. Og nu har han faktisk skrevet den igen. Og denne gang skulle den være tungere og mere filosofisk, og jeg glæder mig meget til at oversætte den.

Hvad var din sidste store læseoplevelse?  

Det er kinesiske Eileen Changs Shanghairomancer i Sidse Laugesens danske oversættelse, som faktisk er to smukke, smukke bøger, med i alt seks fortællinger i novelle- eller novellalængde. Jeg har kun læst første bind, Kærlighed i en faldende by, men jeg er dybt betaget af den og glæder mig til, at det næste bind En duft af røgelse udkommer til september. Sproget er noget helt særligt, for det er simpelthen så voldsomt og overraskende og minder slet ikke om noget andet, jeg har læst. Jeg bliver faktisk lidt udfordret af det, for alt er anderledes. Kærligheden og normerne, det er ikke så fornuftigt. Det er en meget spændende verden at blive lukket ind i. Det er jo det gamle Kina, der bliver skildret, og det er jeg meget fascineret af.

Samtalen blev først bragt i bognyhedsbrevet Læsevejr, som Føljeton laver i venskabeligt samarbejde med Atlas. Får du ikke allerede Læsevejr direkte i indbakken, kan du skrive dig op her.