Fire bøger med Anders Fogh Rasmussen

Din første boganbefaling er en klassiker.

»Ja, jeg vil som det første pege på Kongens fald af Johannes V. Jensen. Det er en historisk roman, der foregår i 1500-tallet og skildrer kong Christian IIs regeringtid. Det, der gør bogen så interessant, er for mig, at Johannes V. Jensen sammenkæder Christian IIs fald fra magten med den nat, hvor han sejler frem og tilbage mellem Snoghøj og Middelfart og ikke kan beslutte sig. Skal han gennemtrumfe sin vilje på tyrannisk vis, eller skal han forsøge at overtale og forhandle med sine modstandere? Som Johannes V. Jensen skriver, så vil den, der tvivler om en sag, altid ende med at lade sagen falde. Tvivlen bliver i den forstand årsagen til faldet. Det elegante er for mig at se, at kongens tvivl bliver til hele nationens tvivl, og Jensen får skildret den danske nationalkarakter. Danmark er en nation af tvivlere. Det er især kommet til udtryk i vores forhold med omverdenen. Både i form af samarbejdspolitikken under Anden Verdenskrig, under fodnotepolitikken over for Nato i 1980erne, og vores forhold til EU, hvor vi har vores forbehold. Jeg har dog på fornemmelsen, at det er under gradvis ændring, og at tingene står lidt klarere for de yngre generationer. Man kan se på de unge socialdemokrater i dag, at de gør op med forgængernes fodnotepolitik fra den kolde krig. Det tyder på, at der er en større vilje til at tage stilling nu sammenlignet med før.«

Og så har du valgt Pelle Erobreren?

»Jeg kender godt Martin Andersen Nexøs politiske udgangspunkt, men jeg har alligevel valgt hans Pelle Erobreren som min næste anbefaling. Det er historien om et menneske, der kæmper hårdt for at opfylde sine drømme, og lykkes med det. Da Pelle er barn, dør hans mor, og ham og faren flytter fra Sverige til Bornholm, hvor de får arbejde på en proprietærgård. De er virkelig nederst i hierarkiet. De bor i den ene ende af en kostald. Men Pelle er fuld af gåpåmod, han har en drøm om at komme frem i verden og blive til noget. Han kommer i lære som skomager, flytter til København og involverer sig i arbejderbevægelsen, og til sidst ender han med at eje en skotøjsfabrik og får stor succes. Jeg sympatiserer virkelig med ham. Det, at han har en drøm, og at han kæmper sådan for den, synes jeg er stærkt og medrivende. Jeg ser meget af min egen slægtshistorie i Pelle Erobreren. Min farfar var fattig slagteriarbejder, men fik mulighed for at låne penge billigt af staten og blive såkaldt statshusmand. Min far voksede op på det husmandssted og drømte om at få sin egen gård. Ved at arbejde hårdt og spare op, fik han råd til det. Det viser, at engang imellem må staten give en hjælpende hånd for at frigøre de slumrende kræfter i befolkningen. Du kan godt bruge statsmagten klogt, så den understøtter den sociale mobilitet for den enkelte. Pelle får hjælp af en rigmand, men jeg synes, at statsmagten lige så godt kan stå for at hjælpe folks drømme og forhåbninger på vej.«

Din næste bog er af nyere dato. Hvorfor har du valgt den?

»Mærkedage af Jens Smærup Sørensen er nok den bedste skildring af overgangen fra bonde- til bysamfund, jeg har læst. Bogen har sit udspring i den nordjyske landsby Staun og er bygget op om tre begivenheder. En konfirmation, et sølvbryllup og en 60 års fødselsdag. Jeg kan genkende mange af de samme træk fra min egen opvækst i en jysk landsby. De forskellige typer, der bor i sådan en landsby, og traditionen med at mødes i forsamlingshuset og spise suppe, steg og is, når nogen skal fejres. Alt det har jeg også oplevet. Smærup Sørensen har skrevet en ganske usentimental skildring af en af de største materielle fremgange i verdenshistorien, som skete på kun 70 år. Nogle har læst bogen som en forfaldsfortælling, der viser, hvor trist det er, at det gamle bondesamfund svandt bort. Men for mig er det ikke en forfaldsfortælling. Jeg synes, udviklingen har været helt ønskværdig. Førhen var det sociale liv fastlåst, hvorimod man i dag i langt højere grad kan forme sit liv, som man vil. Det er for mig at se en entydigt positiv udvikling. Jeg synes, det er godt, at der er mønsterbrydere, det giver samfundet dynamik og fremgang. Jeg hører ikke til dem, der begræder udviklingen og mener, at det hele var bedre i gamle dage. I dag har vi et langt bedre samfund, end da jeg voksede op.«

Og din sidste anbefaling?

»Til sidst vil jeg pege på en nyere bog, Skyggedanseren af Sara Omar. Det er en bog om en ung kvinde, der forsøger at løsrive sig fra især sin far. Den handler om undertrykkelsen af børn og kvinder i et patriarkalsk system. I dette tilfælde et ortodokst muslimsk miljø. Hovedpersonen gør oprør mod sin far. Hun nægter at gå med tørklæde, og hun skriver digte i smug. Hun er hele tiden i fare for at udløse hans vrede. Til sidst flygter hun hjemmefra. Det er en skildring af køns- og racediskrimination og en kritik af overtro og religiøse ritualer. Jeg mener, at Omar har skrevet en bog med et klart budskab til det samfund, vi lever i. Den understreger, hvor vigtigt det er at værne om det enkelte menneskes frihedsrettigheder, og at kvinder har de samme rettigheder og muligheder som mænd. Desuden viser den meget tydeligt, hvorfor religion ikke skal være styrende for vores samfund. Religionsfrihed er netop, at staten er religiøst neutral og lader den enkelte vælge sin åndelige overbevisning. Vi kan selvfølgelig ikke lade landets lovgivning styre af tekster, der er skrevet for 1500 eller 2000 år siden.«