Philip Davali/Ritzau Scanpix
Hvis vi antager, at du læser denne tekst fredag kl. 13.10, så er det præcis 50 timer siden, at ærke-DF’eren René Christensen via sin offentlige Facebook-profil meddelte omverdenen, at han “efter grundig overvejelse” har meldt sig ud af Dansk Folkeparti og ind i Moderaterne. Partihop er oppe i tiden, men det her var alligevel noget af et spring. René Christensen medgav, at det nok kom som lidt af en overraskelse.
Det gjorde det. Han er jo politiker, så han har helt sikkert nærlæst reaktionerne i tråden under opslaget. “Så kom der lige en mere der er glad for indvandrere og immigranter. Frygtelig udvikling. Stakkels børn og børnebørn,” skriver en mand i en af de mest likede kommentarer. En anden mener, at “der begik du en bommert”, fordi Moderaterne er “et utroværdigt parti”, hvis formand “i den grad er medvirkende årsag til at vi oversvømmes af uhensigtsmæssig indvandring”. En tredje skriver: “Og så forstår i ikke at befolkningen har politikerlede.” Og sådan fortsætter det (der er også mere positive beskeder).
René Christensens begrundelse for at skifte til Moderaterne er en sludder for en sladder, grænsende til bullshit. Han lægger vægt på, at hans nye parti “vil frisætte” landets kommuner “ved at modernisere den offentlige sektor og gøre op med bureaukrati”. Kommunerne, fortsætter han, “har brug for mere frihed til opgaveløsningen, hvor særligt beskæftigelsesområdet trænger til en frisættelse”. Desuden er erhvervsudvikling “af absolut vigtighed for et skattefinansieret samfund som det danske”. Det er, som om han allerede har overtaget sit nye partis floskler.
Hans forklaring på, hvad der er galt med Dansk Folkeparti, er også ulden. Han synes, at partiet “flytter sig længere og længere væk fra magten”, og derfor afspejler hans partiskifte “udelukkende”, at hans “holdninger ikke længere harmonerer med den kurs, Dansk Folkeparti følger”. Det er mærkeligt, for partiet står sådan set, hvor det hele tiden har stået. Tonen under formand Morten Messerschmidt er dog lige blevet skærpet et nøk, så racismen står mere rent. Men i det store billede er det bare en teknikalitet.
René Christensens partiskifte burde ikke være interessant, for ved valget i 2022 blev han ikke genvalgt til Folketinget, hvor han ellers havde siddet for Dansk Folkeparti i 14 år. I modsætning til andre gamle folkepartister som Peter Skaarup og Søren Espersen forlod han ikke DF til fordel for Inger Støjbergs Danmarksdemokraterne forud for valget. For som han udtalte i 2022: “Jeg kunne aldrig finde på at skifte parti. For mig handler det – undskyld jeg siger det – også om ordentlighed.”
Som medlem af Dansk Folkepartis folketingsgruppe var Christensen en dygtig operatør, han var i ni år frem til 2022 finansordfører og før det formand for Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Da han røg ud af Folketinget, fik han efter nogle måneder et nyt job; han blev direktør for den lillebitte lobbyorganisation Dansk Akvakultur, hvis medlemmer opdrætter fisk, skaldyr og tang. “Et kilo foder bliver til 0,8 kilo fisk. Det gør det ikke i en ko. Og det er dobbelt så godt som kyllinger, der ellers regnes for det mest klimavenlige,” udtalte han til Lolland-Falster Folketidende i 2023.
Men den automekanikeruddannede René Christensen har nok tænkt, at han var skabt for noget større (rent politisk), og så har han lavet matematikarbejdet: Dansk Folkeparti er blevet et randparti, det er stærkt tvivlsomt, om det klarer skærene ved næste folketingsvalg. Og det er egentlig den gode nyhed i denne tekst: Farvel til protestpartiet Dansk Folkeparti, der gav fremmedfjendskheden et marginalt mindre grimt ansigt end Fremskridtspartiet.
Stor på Falster
Det fascinerende ved René Christensen er, at han er kæmpestor i Guldborgsund Kommune på Falster, hvor han indtil onsdag sad i byrådet for Dansk Folkeparti. Ved kommunalvalget i 2021 var han den, der fik flest personlige stemmer (4.563). Ikke mindst takket være ham har Guldborgsund været en højborg for Dansk Folkeparti. Først ved kommunalvalget i 2017 og igen i 2021 var Réne Christensen snublende tæt på at blive Danmarks første DF-borgmester, men begge gange blev han udmanøvreret af andre partier, først og fremmest den lokale Guldborgsundlisten. I dag er borgmesteren en socialdemokratisk letvægter ved navn Simon Hansen.
Og alt det her – hele denne omstændelige redegørelse – for at sige, at Føljeton historisk set har et blødt punkt for René Christensen (altså af en DF’er at være). I 2017 lavede vores daværende unge medarbejder (og falstring) Andreas T. Kønig et fremragende portræt af den på en gang kompromisløse og kompromissøgende René Christensen, hvor følgende beskrivelse indgår: “Endelig går døren til René Christensens kontor op, og han stikker sit ansigt ud ad åbningen. I den ene hånd har han sin mobiltelefon, den er trykket mod hans øre, mens han mumler ind i den. På den anden hånd løfter han pegefingeren på en måde, som kun en garvet falstring kan gøre det. Én, der er vant til lige at lade pegefingeren slippe rattet, når bussen kommer kørende forbi på vejen. Sådan hilser man på Falster. Måske endda flankeret af et ‘dav dav’. Men denne gang er den løftede finger ikke bare en såkaldt bushilsen. Den betyder ‘giv mig lige ét minut’, og døren lukker igen.”
Hvis man gerne vil have dygtige politikere i dansk politik og samtidig finder det ærgerligt, at sætninger som “et kilo foder bliver til 0,8 kilo fisk” skal komme ud af munden på en fyr af René Christensens beskaffenhed, så er det vel godt, at han er skiftet til Moderaterne. Hvis partiet med Lars Løkke Rasmussen i spidsen af uransagelige årsager bliver ved med at have vælgertække, så kan Christensen ende som minister.
Foreløbig er han dog det første medlem af Moderaterne i Guldborgsunds byråd. Og faktisk er de allerede to. En anden DF’er ved navn Jesper Blomberg gik straks med ham. En tredje, Bob Richard Nielsen, benyttede lejligheden til at springe over til Danmarksdemokraterne. Han – altså Bob Richard – udtalte ved den lejlighed til Folketidende: “Da René sagde det her til mig, sagde jeg, at jeg ville følge ham til månen og tilbage igen. Men bare ikke til Moderaterne!” Igen: Farvel uden tak, Dansk Folkeparti. /Oliver Stilling