Fem år mere

65-årige Ursula von der Leyen drømmer sig tilbage til fortiden. Efter det mandag stod klart, at EU-kommissionsformanden nu vil gå efter at blive på posten efter europaparlamentsvalget i juni, er det med maksimalt fokus på forsvar og mindre på den grønne union, som hun ellers har været bannerfører for. Nu vil den tidligere tyske forsvarsminister nemlig igen “udvide Europas forsvarskapaciteter”. Præcis som i gamle dage.

“Vi skal forsvare os mod splittelse indefra og udefra. Jeg er sikker på, at vi har styrken til at gøre det, og det er den opgave, jeg har sat mig for,” sagde von der Leyen mandag efter et møde med kristendemokraterne i hendes tyske parti CDU, hvor hun enstemmigt (betalingsmur) blev valgt som partiets spidskandidat til europaparlamentsvalget.

“Jeg stillede op i 2019, fordi jeg tror fuldt og fast på Europa. Europa er mit hjem, ligesom Niedersachsen er det,” sagde von der Leyen, der som ærkeeuropæer er vokset op i Ixelles-kvarteret i Bruxelles og derefter flyttede til delstaten Niedersachsen, hvor CDU har hjemme, og hvor hendes far Ernst Albrecht har været ministerpræsident.

“Og da jeg blev spurgt, om jeg kunne forestille mig at blive formand for Europa-Kommissionen, sagde jeg intuitivt ja med det samme. I dag, fem år senere, træffer jeg en meget bevidst beslutning,” fortsatte von der Leyen, der er blevet kaldt verdens mest magtfulde kvinde og har vist, at man ikke behøver at være “pumpet med testosteron for at få succes i politik,” som hun for mange år siden sagde i et interview med Der Spiegel:

“Når du er yngre, kan du stadig blive imponeret over simple magtritualer, hævede stemmer, bordbankning og sådan nogle ting. Jo ældre du bliver, jo mere indser du, at det bare er meningsløst skrål.”

Køb på klimaet

Før Ursula von der Leyens kampagne reelt kan begynde, skal hun også officielt nomineres som topkandidat af den europæiske centrum-højre-gruppe EPP. Det bliver hun på partiets kongres i starten af marts, hvorefter hun skal have støtte fra Det Europæiske Råd. Den forventes hun at få, da baglandet i høj grad udgøres af kristendemokrater – ligesom der er bred enighed om, at Ursula von der Leyen har været en væsentlig stabilitetsfaktor gennem de seneste års mange kriser: Corona, krig i Ukraine og nu også Gaza.

Det er dog ikke alle, der mener, at von der Leyen har klaret kriserne lige godt. For eksempel har EU-kommissionsformanden fået kritik for at nøle med at sende de våbenleverancer til Ukraine, som hun ellers havde lovet. I krigen i Gaza har hun også ladet sin tyske baggrund skinne igennem ved meget entydigt at støtte Israels ret til selvforsvar – uden at konsultere medlemslandene. Alligevel virker det som det nemme valg at lade von der Leyen fortsætte på posten. Hun kender spillet, og der er ingen andre oplagte modkandidater.

Det helt store slag kommer snarere til at blive taget i Europa-Parlamentet, der i dag er relativt grønt, men som efter valget ser ud til at blive domineret af mere højreorienterede partier. Det er umiddelbart en god nyhed for von der Leyen, hvis parti EPP står godt i meningsmålingerne. Men det betyder ikke, at hendes sejr er givet på forhånd.

Der, hvor von der Leyen hidtil har bevæget sig allermest skridsikkert, er hendes mål om en grønnere union med klimaaftalen Green Deal, der blev godkendt under pandemien, og som skal sikre et klimaneutralt EU inden 2050. Men allerede i efteråret – og langt før de seneste måneders landbrugsprotester – så man de første tegn på, at Ursula von der Leyen var på vej væk fra sine grønne ambitioner.

I sin State of the Union-tale i september antydede hun, at hun ville bakke op om bekymringerne fra de landmænd, der her et halvt år senere har kørt traktorer til Bruxelles og kastet æg på parlamentet i protest mod strengere klimakrav. Senest har hun trukket et ellers længe ventet vandinitiativ tilbage i et forsøg på at tøjle klimaskeptikerne.

På den måde har Ursula von der Leyen altså valgt en farlig mellemvej: Hun står mellem sit eget konservative bagland, der blokerer klimadagsordenen, og de europaparlamentarikere, der i dag efterspørger, at hun er endnu mere progressiv på den grønne front. Sidstnævnte bliver højst sandsynligt skiftet ud. Og pludselig er det von der Leyen selv, der taler allermest for at sætte Green Deal på pause. /Emma Louise Stenholm