OpenAI – et lukket foretagende?

Et større AI-slagsmål udspiller sig i disse uger mellem Elon Musk og OpenAI, virksomheden bag ChatGPT. Egentlig er der mest tale om en farverig Silicon Valley-hanekamp, for forholdet mellem Musk og OpenAI’s adm. direktør Sam Altman er efterhånden blevet så betændt, at alle juridiske kneb gælder. Da vi desværre lever i en verden, hvor ChatGPT allerede har fået en meget reel indflydelse på alt fra skoleundervisning til jobansøgninger, er det dog alligevel værd at dykke ned i, hvad slagsmålet handler om. Også selvom det kræver, at vi bliver nødt til at tale noget mere om Elon Musk.

I slutningen af februar valgte Tesla-milliardæren og verdens til tider rigeste mand at sagsøge både OpenAI, virksomhedens medstifter Greg Brockman samt Sam Altman for at have brudt et højhelligt løfte: at OpenAI skulle operere som en non-profit, der udviklede AI-teknologi til fordel for hele menneskeheden. Ifølge Musk – som selv var med til at stifte OpenAI tilbage i 2015, men senere forlod foretagendet – er virksomheden i dag blevet et “lukket de facto-datterselskab” af Microsoft, som skruppelløst jagter profit. Simpelt sagt er selv navnet OpenAI derfor misvisende – for techvirksomhedens udvikling af kunstig intelligens er blevet både uigennemsigtig og farlig.

Den kritik vil hverken Brockman eller Altman dog høre tale om. I sidste uge offentliggjorde de et fyldigt modsvar til Musk, hvor de med hjælp fra gamle emails viste, hvordan Musk selv havde afvist non-profit-idéen. Faktisk havde Elon Musk tilbudt at slå OpenAI sammen med Tesla og at tage fuld, profitsøgende kontrol over AI-virksomheden. Det havde de øvrige medstiftere imidlertid afvist, da de følte, det var “imod missionen, at et individ fik absolut kontrol over OpenAI”. Samtidig bliver det antydet, at Musk mest bare er bitter over OpenAI’s succes:

“Vi er kede af, at det er kommet så vidt med en person, som vi har beundret dybt – en person, som inspirerede os til at sigte højere, men så fortalte os, at vi ville fejle, startede en konkurrent og så sagsøgte os, da vi begyndte at gøre meningsfulde fremskridt mod OpenAI’s mission uden ham.”

Sidstnævnte pointe kræver måske en hurtig omgang Silicon Valley-historie: Længe før han købte Twitter og begyndte at tage ketamin, var Elon Musk faktisk oprigtigt bekymret for, at utæmmet AI-teknologi ville kunne udslette menneskeheden. Ideologisk befandt han sig dermed på den modsatte fløj af Google-stifter Larry Page, som ivrigt talte for at udvikle AI’en så hurtigt som muligt. De to techprofiler kom i konflikt, for Musk fandt det bydende nødvendigt at udfordre Googles dominans på AI-området. Svaret blev OpenAI, som skulle have en bæredygtig (og åben) tilgang til udviklingen af kunstig intelligens.

Ironisk nok kom Musk dog med tiden til at føle, at OpenAI slet ikke udviklede sig hurtigt nok sammenlignet med Google – hvilket fik Musk til at smække med døren i 2018, da han blev beskyldt for at opføre sig uansvarligt. Med sig tog Musk sine lovede investeringer, hvilket i 2019 førte til, at OpenAI i stedet underskrev en lukrativ samarbejdsaftale med Microsoft. Siden da – og særligt i takt med, at OpenAI har vokset sig større – har Musk så gentagne gange kritiseret OpenAI for at være under Microsofts kontrol. Sjovt nok samtidig med, at han har lanceret sin egen alternative AI-virksomhed kaldet xAI.

På papiret ser søgsmålet ikke til at have megen gang på jord, for der har angiveligt aldrig været en formel, bindende aftale om, at OpenAI skulle forblive et åbent non-profit-foretagende. Mest af alt ligner det altså en hævnakt fra Musk, som ikke har meget at gøre med sikkerheden i den fortsatte udvikling af kunstig intelligens. Alligevel åbner angrebet en vigtig, principiel diskussion: Hvilke interesser AI-virksomhederne egentlig tjener.

Hos OpenAI gør man en stor pointe ud af at fortælle, hvordan produkter som ChatGPT og den mere avancerede sprogmodel GPT-4 “styrker mennesker og forbedrer deres hverdag”. I flæng nævnes det, hvordan Albanien “bruger OpenAI’s værktøjer til at fremskynde sin optagelse i EU”, hvordan Island “bruger GPT-4 til at bevare det islandske sprog”, og hvordan hospitaler på Rhode Island “forenkler sine kirurgiske samtykkeerklæringer fra et universitetslæseniveau til et 6. klasses-niveau” med GPT-4.

Hvad OpenAI imidlertid taler noget mindre om, er hvordan AI tilsyneladende bliver en stadig mere lukrativ forretning – mens udviklingen af den omvendt forbliver en lukket sort boks. Med teknologiens samfundsomvæltende potentiale in mente, er det på ingen måde skævt at tale om, hvordan AI-virksomheder som OpenAI bør være langt mere gennemsigtige, og samtidig bør optræde langt mere demokratisk. Men det bliver næppe Elon Musk, som kommer til at gennemtrumfe den udvikling. /David Dragsted