Skudt over målet

Har du haft en god ‘Overshoot Weekend’?

Forhåbentlig har du nydt forbrugsfesten frem til nu, for ifølge tænketanken Global Footprint Network har alle danskere allerede opbrugt vores kvote af ressourcer her i lørdags. 12 dage tidligere end sidste år.

Herfra er der kun overtræk tilbage.

Regnestykket er kontant: Først udregnes, hvor mange ressourcer, jordkloden genererer i løbet af et år, og dernæst sætter man denne naturlige tilvækst i forhold til menneskehedens samlede forbrug på et enkelt år – og endelig opdeles på lande. Altså naturlig produktion, fratrukket forbrug pr. befolkning. Og det er et grimt syn, særligt for Danmark.

Indbyggerne i Danmark bruger, hvad der svarer til ressourcerne fra fire jordkloder. Hvis alle mennesker i verden skulle forbruge lige så meget som os, ville man således have brug for fire gange så meget af alt, der vokser og gror.

Hver dansker forbruger 24,5 tons materialer hvert år.

Bundlinjen er derfor også brutal: Alt, hvad der vil blive brugt fra nu af, vil være minus. Fra og med i lørdags, den 16. marts, vil alle borgere – små og gamle, tykke og tynde, veganere og kødspisere – kun forværre ressourcebelastningen af kloden. Hvis Danmark skulle være i balance, ville der ikke kunne bygges mere, ikke fældes flere træer og ikke bruges mere brændstof i resten af 2024.

Det er en ret vild tanke: Fra og med i dag – slut, prut, finale med forbrug.

Det er en ringe trøst, at tolv andre nationer er værre: bl.a. Qatar, Luxembourg, Emiraterne, USA og Canada har i de forgangne uger også opbrugt deres rimelige andel af ressourcer. Men der er ikke meget kompensation at hente, for det virkeligt alarmerende er, at Danmark glider i den forkerte retning. Danskernes overtræk vokser år for år.

Umiddelbart kan den dystre udvikling måske undre, for den officielle fortælling er jo, at Danmark er på sporet af “verdens mest ambitiøse klimamål”. Fra SVM-regeringens side lyder det, at situationen endelig er kommet under kontrol, og at 2025-målet om en reduktion på 50 procent vil blive opnået allerede til næste år.

Hvordan hænger det dog sammen?

Tre dårlige undskyldninger

Hvordan kan CO2-regnskabet på den ene side være i bedring, mens det samlede bæredygtighedsbalance tipper mere og mere skæv?

Den første forklaring på gåden er, at naturen slet ikke tæller med i klimaregnskabet. Den accelererede forarmelse, som i disse år sker af dansk natur og miljø, er ikke medregnet i CO2-opgørelserne. Og heller ikke i de hidtil foreslåede klimaløsninger.

Den vilde natur er akut truet i Danmark, og indtil videre er der ikke blevet gjort systematiske bestræbelser på at mindske presset på naturressourcerne. Tværtimod forværres situationen år for år.

Beregningen af tidspunktet for alverdens landes ‘Overshoot Day’ bygger på data for såvel klodens såkaldte biokapacitet som forskellige befolkningers økologiske fodaftryk. Og her spiller udledningen af drivhusgasser kun en indirekte rolle.

Det kan derfor sagtens lade sig gøre, teknisk set, både at udpine naturen, øge det materielle forbrug og samtidig mindske den del af CO2-udledningen, som medregnes i de officielle klimastatistikker.

Den anden forklaring er nemlig, at den CO2-reduktion, som et bredt flertal i Folketinget har forpligtet sig til i henhold til Paris-aftalen, kun indbefatter en yderst begrænset del af det samlede udslip. Hverken klimabelastningen fra alle de varer, der importeres til Danmark, eller fra den biomasse, som i vid udstrækning afbrændes i landets kraftvarmeværker, er i dag taget med i de danske klimamål.

Ved at købe flere og flere varer fra udlandet, og ved samtidig at afbrænde flere og flere træer, er Danmark lykkedes med at nedbringe klimaudledningen, revideret helt efter bogen og alle de gængse FN-revisionsprotokoller. Men altså også uden at mindske den fysisk-kemiske CO2-udledning ude i virkeligheden.

Kombinationen af de to forvrængninger – intet bogholderi for tab af naturværdier og det kun yderst begrænsede CO2-regnskab – medfører en tredje og måske endnu mere afgørende årsagsforklaring, nemlig fortrængningen.

Slør af grøn samvittighed

Det er i sandhed svært og ubekvemt at prøve at forstå, at den danske gennemsnitsborger rent faktisk belaster jordkloden langt mere end f.eks. folk fra Saudi-Arabien, Kina eller sågar Storbritannien.

Det føles noget rarere i stedet at tænke på os selv som grønne pionerer, der er godt i gang med at skulle lære resten af verden, hvordan de også kan komme til at leve lykkeligt i pagt med naturen. Men det er og bliver en falsk forestilling.

Blændværket betyder desværre, at ingen for alvor tager affære. Hverken politikere, virksomheder eller de fleste almindelige medborgere er endnu begyndt at fokusere på, hvordan ressourcebudgettet fremover kan strækkes til bare lidt længere end 16. marts.

Indtil videre har en dygtig bureaukratisk håndtering af klimamålene betydet, at primært energiforsyningen er blevet omstillet, og at der dermed har kunnet skabes og fastholdes en forførende forestilling om, at Danmark er på sporet af den tabte natur, og ikke mindst at udviklingen går i den rigtige retning.

Virkeligheden er blot, at selv de få danskere, der bestræber sig på at leve klimavenligt, ligger meget langt over det globale gennemsnit. Ifølge tænketanken Concitos beregninger udleder hver dansker 13 ton CO2e, eller hvad der svarer til mere end dobbelt så meget som klodens gennemsnitsmenneske. Og hvad værre er: Selv dem, der gør mest her i Danmark for at mindske deres individuelle aftryk, kommer ikke ned på mindre end godt otte ton CO2e om året, eller hvad der svarer til langt over det dobbelte af den maks-udledning pr. verdensborger, som FN’s klimapanel IPCC har regnet sig frem til i deres globale 1,5 gradsscenarie.

Danmark er fortsat indrettet på et materielt forbrug og et tungt træk på naturressourcerne, som minder om de mest kulørte indkøbscentre i USA. Sågar med et flimrende glansbillede af grøn samvittighed trukket omkring som en sløret film. Selv om der kun er gået 77 dage af 2024, er det allerede blevet sidst på måneden. For mens paniske politikere taler om prepping og hamstring af varer, er den ubekvemme sandhed, at vores forrådskammer allerede er tømt. /Lars Trier Mogensen

Rettelse: I den første udgave af artiklen havde vi skrevet, at fem nationer har en tidligere Overshoot Day end Danmark. Det korrekte tal er tolv.