Med 87 pct. af stemmerne vandt Vladimir Putin – til ingens overraskelse – weekendens valg i Rusland.
Allerede fredag ønskede Charles Michel, formand for Det Europæiske Råd, Putin et på forkant sarkastisk tillykke med genvalget. “Ingen opposition. Ingen frihed. Intet valg,” lød det fra Michel, som ikke er ene om kritikken af det russiske valg. Til gengæld har Kim Jong-un sendt sin lykønskning fra Nordkorea.
+ Ved middagstid søndag formede der sig lange køer ved stemmesteder og flere russiske ambassader – i den slags demonstration, Aleksej Navalnyj havde opfordret til inden sin død.
++ I sin sejrstale nævnte Putin for første gang Navalnyj ved navn.
+++ Det svenske forskningsinstitut V-Dem melder om en stigende autokratisering verden over.