Mahmoud Issa/Reuters/Ritzau Scanpix
Nå, april ser så heller ikke ud til at komme til at stå mindre i krigens tegn. Tværtimod: Mens forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) herhjemme bakser med de seneste skandalesager, fortsætter tragedierne i Gaza med at hobe sig op – eksempelvis da syv nødhjælpsarbejdere mandag blev dræbt i et israelsk luftangreb.
Og så er vi slet ikke begyndt at tale om Ukraine, eller om mange af de andre krige, konflikter og humanitære kriser, som lige nu finder sted rundt om i verden.
Generelt kan det virke lidt svært at følge med, særligt når spaltepladsen – og opmærksomheden – bliver trang. I går, onsdag, valgte vi eksempelvis at skrive om borgerkrigen i Sudan. Ikke fordi der som sådan var sket noget nyt-nyt, men snarere fordi de 25 mio. mennesker, som her har akut brug for nødhjælp, absurd nok lader til at blive glemt midt i verdens øvrige kakafoni. Som en læser venligt mindede os om, kan det samme så i øvrigt siges om menneskene i fx DR Congo, Yemen og Syrien.
Selvom vi (heldigvis) har et relativt mangfoldigt medielandskab, er det ofte de samme internationale overskrifter, der cirkulerer rundt. Det er, som om der i den process opstår et tomrum af tragedie, som ingen helt tør røre ved. Måske er det fordi, der ikke er tale om nogle lige så gode historier, måske er det fordi, der simpelthen er grænser for, hvor meget død og ødelæggelse, man vil byde læseren.
Faktum er i hvert fald, at visse konfliktzoner ikke fylder helt lige så meget som andre. Og at vi gerne vil finde den rette balance i oplysningsarbejdet. Derfor tager vi også gerne imod gode inputs: Hvor skal vi egentlig stoppe? Og hvor skal vi begynde? /David Dragsted, chefredaktør