Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix
“Den skønhed, som skyldes kunsten, står højere end den skønhed, vi finder i naturen. Skønheden i kunsten er nemlig skønheden født og genfødt ved ånden” – G.W.F. Hegel, fra Indledning til æstetikken.
Nu er vi godt nok ikke sikre på, at vi uden omsvøb vil erklære os enige med Hegel og på den måde nedvurdere naturens skønhed. Men man må da sige, at der i kunstens verden ofte er noget utilregneligt, ja, noget meget menneskeligt, som rent åndeligt gør den pænt dragende. Eksempelvis kan vi slet ikke stå for en nylig historie fra museet Pinakothek der Moderne i München, som – om ikke andet – rummer en god portion kreativitet.
“Desuden er kunstværkernes kilde fantasiens frie virksomhed, som i sine indbildninger er friere end naturen selv” – Hegel.
Tirsdag kunne Pinakothek der Moderne bekræfte, at en ansat fra museets tekniske stab havde dristet sig til at hænge et af sine egne hjemmemalede værker op i galleriet for moderne og kontemporær kunst. Det var vel så også det rigtige sted at hænge det, kunne man indvende, men problemet var selvfølgelig, at den 51-årige mand – som nu er blevet fyret – slet ikke havde fået lov. Han var bare vadet ind med sit kunstværk på 60×120 cm og hængt det på en tom væg. Sikkerhedsvagterne havde ikke sagt noget til det, for de kendte ham jo. Og selvom det malplacerede maleri hurtigt blev opdaget af det øvrige personale, besluttede man alligevel at lade det hænge indtil museet lukkede.
Den nu tidligere ansatte kan altså med rette sige, at han har været udstillet på Pinakothek der Moderne. Håbet med manøvren var da netop også at gennemtvinge et artistisk gennembrud. Som en talsperson fra museet siger, så den 51-årige mand nemlig sig selv som en kunstner, og “han betragtede sandsynligvis sin rolle på museets installationshold som et dagsjob, der kunne understøtte hans sande kald.” Måske er det ren indbildning, men indbildningen har så også gjort, at den museumsansatte har turde tage sig nogle friheder. Det er langt fra alle forundt.
“I kraft af sin frihed overskrider tænkningen det dennesidige, dvs. den sanselige virkelighed og forgængelighed” – Hegel.
Verdensånden skal vide, at det er en svær kunst at udstille sig selv. Nogle mestrer det mere end andre. Tag bare Venstres formand Troels Lund Poulsen, som man dårligt kan beskylde for at lade sig begrænse af den sanselige virkelighed – en virkelighed, hvor det V-fredede landbrug ret åbenlyst er ved at smadre vores mere eller mindre skønne natur. På et valgkampsmøde på Hotel Nyborg Strand fik Lund Poulsen i weekenden sagt, at han er færdig med at være blødsøden. Eller som det hed i Venstre-formandens egen formulering: “Tiden, hvor Troels Lund er et kæledyr, det er på vej til at være en epoke, der slutter. Nu er der brug for, at jeg bliver et rovdyr igen”.
Med tanke på de utallige perfide møgsager, Troels Lund Poulsen tidligere har været rodet ind i – eksempelvis dengang han som skatteminister såede tvivl om Helle Thorning-Schmidts private skatteforhold og hendes mands seksualitet – er der vist ikke rigtig nogen, som kan være i tvivl om, hvor bidsk og ubehagelig han kan være. Alligevel uddyber Troels Lund Poulsen til Altinget, at han har været for ”optaget af, at jeg ikke skulle skabe dårlig stemning.” Det ligner næsten et dårligt stykke performancekunst.
“Men i den grad kunsten skal bringe det åndelige til anskuelse, må den opsøge den menneskelige skikkelse” – Hegel.
Ser man udover det politiske landskab, er der da så også rigeligt af den slags for tiden. I USA kan præsident Joe Biden stadig ikke finde ud af, om han synes Israel går for langt, eller om USA’s støtte til Israel er “jernklædt”. Herhjemme har statsminister Mette Frederiksen (S) temmelig svært ved at tackle de vedholdende, propalæstinensiske demonstranter, og i en helt anden boldgade har forhenværende fødevare- og landbrugsminister Rasmus Prehn (S) nu indrømmet, at han “ærgrer” sig over den stadig mere skandaløse aftale om erstatning til minkerhvervet. En aftale, som har ført til et farceagtigt morads af erstatningssager, og som står til at løbe op i små 30 mia. kr. Imens siger nuværende minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V), at Venstre gerne tager “en del af æren” for aftalen. Så der mangler selvindsigten vist stadig.
“Kunstværket derimod er ikke på den måde noget selvtilstrækkeligt, det er et væsentligt spørgsmål, en tiltale til det genlydende bryst, det er et råb til sindet og til ånden” – Hegel.
Nå, tiden flyver, når man sådan ser på selvudstillinger. Meget passende kan vi jo slutte på det helt store pièce de résistance, nemlig verdens ofte rigeste mand (og altid oplagte prygelknabe) Elon Musk. Ikke nok med, at Musk pt. ligger i åben krig med Brasiliens højesteret, så har han i en anden retssag indrømmet, at alt det vrøvl, han skriver på X (aka Twitter), gør mere skade end gavn. Eller som han selv formulerede det: “Jeg er skyldig i mange selvpåførte sår”. Sådan kan man jo også male et billede af inkompetence. Hvorfor det stadig bliver taget alvorligt, når Musk forudsiger noget, skriger mest til himlen – og skønt er det ikke. /David Dragsted