Babyboomernes triumf

Generationskampen er begyndt. Yngre generationer kan godt begynde at vinke farvel til alle de skattebegunstigede privilegier, som deres forældre og i særdeleshed deres bedsteforældre nyder. For balancen er for alvor tippet i dansk politik: Gammelmandsvældet, gerontokratiet, regerer Christiansborg.

Den store efterkrigsgeneration, Babyboomerne, er lige nu ved at rydde bordet for gaver og valgflæsk, på direkte bekostning af børnebørn-generationen, de såkaldte Millennials. Midt imellem står de 30-50-årige, Generation X, som hverken er fugl eller fisk.

Venstre-regeringen skubber med det nye udspil om boligbeskatning til en skævvreden udvikling, som har været i gang i årevis: Alle de babyboomere, som i sin tid kunne trække næsten alle renteudgifter fra ved deres første boligkøb – og som samtidig nød godt af en galopperende inflation i 1970’erne, og tilmed skyldfrit kunne udslippe alverdens CO2 – kan nu se frem til en kontant belønning i form af en forlængelse af fastfrysningen af boligskatterne. I stedet er det de unge, som køber ejerbolig efter 2021, som vil skulle betale.

Selv om hver tredje pensionist i dag har en nettoformue på over 1 million kroner, klarer babyboomerne frisag. Igen. Venstre har afsat mindst 24 mia. kr. til at kompensere alle de friværdi-formuende personer, der blev født i forrige årtusinde. Og den klækkelige kompensation vil vel at mærke gå direkte til de husejere, som bor i de områder, hvor boligpriserne er steget mest – og hvor formuegevinsterne derfor også har været størst, siden skattestoppet blev indført i 2002: København, Frederiksberg, Gentofte og Hørsholm.

De rigeste pensionister er vinderne i Venstres udspil. Omvendt med Millennial-generationen, som kun lige akkurat har fået stemmeret. De ældre udgør den nye elite. Selvfølgelig er der også mange fattige pensionister, sågar ekstremt fattige ældre, der lever ensomt og uværdigt på et eksistensminimum. Men som gruppe er ‘det grå guld’ Danmarks rigeste og mest privilegerede.

1957 er et magisk årstal i dansk politik. Folk, der er født før 1957, vil nemlig heller ikke skulle gå tidligere på pension, som forslaget jo også er i regeringens 2025-plan. Og ydermere vil de unge heller ikke kunne få lige så meget i SU, som generationerne før dem. Fremover skal Millennials således låne flere af pengene, så de når at blive forgældede, før de kan købe et hus, hvor de skal betale højere boligskatter end generationerne før dem.

Skævvridningen mellem babyboomerne og Millenials er langt fra tilfældig. Generationskløften er blevet én af de klareste konfliktlinjer i moderne politik. Eller klar og klar? For virkeligheden er, at de ældre er velorganiserede som gruppe og kræver deres velerhvervede rettigheder, mens de yngre er desorganiserede, ikke føler sig som en gruppe og måske heller ikke forventer den samme grad af gavebod fra politikerne. Derfor er Danmark nu på vej i en retning, hvor de store forlig i Folketinget ene og alene tilrettelægges efter at tilgodese de ældre. Kontant i form af skatterabatter og garantier.

Og ingen politikere med respekt for deres eget genvalg tør længere lægge sig ud med babyboomerne. Udgifterne til sygehuse og ældrepleje stiger, ikke overraskende, i et tempo, der næsten krone for krone svarer til nedskæringerne i uddannelsessystemet.

Det Økonomiske Råd, også kendt som vismændene, har tidligere påpeget, at udgifterne til sundhedsvæsnet stiger endnu hurtigere, end den længere levealder blandt danskerne kan begrunde. Omvendt med uddannelserne: Investeringerne i dannelse og kompetencer kan slet ikke følge med antallet af unge. Og boligøkonomer fremhæver nu det samme mønster i boligskat-udspillet: Unge bliver taberne.

De fattige pensionister, der bor til leje, får heller intet. Gevinsterne havner hos de formuende pensionister, der har reddet på en gylden velstandsbølge. Babyboomerne, der blev voksne under ungdomsoprøret, er bestemt ikke til at spøge med. De har fundet på et nyt slagord: Otium er religion for folket!