Onsdag: en god dag for hesteelskere. Tidligt om morgenen var ryttere fra den kongelige britiske kavalerienhed Household Cavalry Mounted Regiment ude i Londons gader for at give deres heste lidt motion. Ren rutine, ikke noget særsyn. Men pludselig bliver en af hestene skræmt af et eller andet, måske støjen fra noget vejarbejde. Den kaster sin rytter af og inspirerer efter alt at dømme flere af sine artsfæller til at gøre det samme. Et øjeblik efter sætter de i løb – eller som The New York Times dramatisk beskriver det, “i panikslagent stormløb” som var det Det Vilde Vesten.
Hestene fortsatte i vildt ridt – forbi Buckingham Palace og Tower Bridge. Flere steder måtte fodgængere angiveligt løbe for livet. Og imens gik aviser og tv-stationer i gang med at live-dække begivenheden. 10.36 delte ITV News på det sociale medie X en kort video, hvor hestene sås “i galop” gennem det centrale London. En bruger svarede, at “ikke for at være den pige”, men det, man så på billederne var ikke galop, men “cantering” (som er lidt langsommere end en egentlig galop). Klokken 10.40 kunne City of London Police meddele (også på X), at situationen var under kontrol: “Klokken 8.40 fik vi en opringning om heste, som var stukket af og løb gennem byen. Vores politifolk har stoppet dem på motorvejen nær Limehouse.”
Optrinnet varede så længe det varede, og tilbage står billederne. Det er et fantastisk syn, næsten som en drøm. Hestene er muligvis desperate og bange, men deres cantering gennem gaderne smager af frihed og frihedssøgen. Hvem kan ikke spejle sig i det?
På den anden side er der tale om militærheste. Disse heste er veltrænede, de plejer at være roen selv, selv om de fra naturens hånd er flugtdyr. Det ligner dem ikke at overreagere sådan. Hvis man skal fortolke militærhestebataljen, som man fortolker et eventyr, så forsøger den måske at sige noget til os? Lige nu er der både i Storbritannien og i resten af Europa en utrolig fokus på militær oprustning.
Det er selvfølgelig hovedsageligt Ruslands præsident Vladimir Putin, der er problemet. En af de mest prominente fortalere herhjemme for oprustning og mere krudt og flere kugler med henblik på at “afskrække” Putin er fhv. statsminister og Nato-generalsekretær Anders Fogh Rasmussen. Uden på noget tidspunkt at have leveret en geopolitisk analyse, der hæver sig over banale one-linere, taler han om at sætte “hårdt mod hårdt” og “chokstrategi”. Som han udtalte til DR i februar: “Man kan ikke vinde en krig med sådan en skridt-for-skridt-strategi. Du skal overraske og overvælde din fjende, det er den chokstrategi, der er brug for at følge.”
Som vi har været inde på tidligere, er det, som om statsminister Mette Frederiksen har tilbragt for meget tid sammen med Fogh Rasmussen på det sidste. Med udsigten til en potentiel international post har hun overtaget hans klichéfyldte krigsvokabularium. For et par uger siden sad hun som gæst på en scene og blev interviewet af Børsens chefredaktør Bjarne Corydon foran et publikum, som var trommet sammen til “topmøde” af erhvervsavisen og konsulentbureauet McKinsey.
“Jeg er af den overbevisning, at vi står ved en ny æra,” udtalte hun. “Vi har nok fået de bedste 30 år. Godt for os, desværre for dem, der følger efter os.” Hun sagde, at Rusland vil være i stand til at at angribe et Nato-land inden for de næste to til fem år – medmindre vi kan afskrække Rusland. “Vi har travlt. Vi har rigtig, rigtig travlt med at opruste og blive i stand til at forsvare os selv.” Og videre: “Det er så alvorligt, som man skulle tro. Det er faktisk mere alvorligt, end øjnene kan se.”
Folk, der var til stede i salen, og som følger bare en lille smule med i europæisk politik og sikkerhedspolitik, måtte krumme tæer. Hendes analyser og måden at analysere historien og verden på var vel nærmest på gymnasieniveau. Tag fx også den her replik, som blev gengivet i en reportage i Børsen (betalingsmur): “Jeg er ikke der, hvor jeg advokerer for, at Europa skal have en krigsøkonomi. Men der er ikke et alternativ til, at Europa og Vesten kan forsvare sig selv. Selvfølgelig er der ikke det.” Og for ligesom at sætte trumf på: “Der er ikke noget alternativ til det her. Jeg er ked af at sige det.”
Ikke for at være den pige, men hold your horses. Eller som professor emeritus Tim Knudsen skriver i et debatindlæg i Politiken i dag, torsdag: “Vi er ved at gå i panik. Historien viser, hvor skadeligt det er, når der skal træffes beslutninger, særligt i krigssituationer. Lad os slå koldt vand i blodet og ikke gribe til forhastede konklusioner om Putins psykologi”.
Tim Knudsen peger bl.a. på, at Mette Frederiksen for nylig sagde, at 40 pct. af det russiske bruttonationalprodukt var krigsøkonomi. Men Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) vurderede i februar, at Ruslands militære udgifter snarere ligger på 6 pct. Så statsministeren har måttet trække i land. Knudsen minder om, at Danmark siden 2010 har haft 11 forsvarsministre. Det er ikke noget, der giver ro og stabilitet i forsvaret. Og endelig: “Forskere og journalister bør på fagligt grundlag informere os bedst muligt. Det er ansvarsløst og uetisk, hvis de politiserer eller ønsketænker. Alle bør vi følge årvågent med. Uden panik.” /Oliver Stilling