Arkivfoto. Disse køer er allerede døde. Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Foregangsland. Det grønne foregangsland Danmark. Det klinger hult. Selv om Klimaministeriet påstod det modsatte, har ministeriets embedsfolk aktivt presset på for, at olieselskaber kunne udvide deres produktion af olie og gas i den danske del af Nordsøen. Det er nyhedsbureauet Ritzau og miljøorganisationen Greenpeace, som gennem en aktindsigt på mere end 3.000 sider har fundet ud af, at Klimaministeriets officielle udlægning ikke stemmer overens med virkeligheden.
Ritzau skriver i en artikel om afsløringen her til morgen: “Mødepapirer viser, hvordan Klimaministeriet i 2022 forberedte sig på møder med en lang række forskellige olieselskaber. Dagsordenen var at undersøge, om man kunne få olieselskaberne til at øge og fremrykke sin produktion af gas og olie.” Olieselskabet BlueNord (tidligere Noreco) sagde ja tak, den var de med på, og i 2023 udsendte ministeriet en pressemeddelelse om at selskabet havde indgivet en “uopfordret” ansøgning (som de dog senere har trukket tilbage med henvisning til “kommercielle overvejelser”).
Helene Hagel, der er klimapolitisk leder i Greenpeace, skriver i en kommentar på organisationens hjemmeside, at hun har forsøgt at undgå at kaste om sig med ordet hykleri, men at det er svært, når der ligefrem foreligger dokumentation for, at Klimaministeriet taler med to tunger. “Det største problem i klimapolitikken er politikere, der siger ét og så enten ikke gør det eller gør noget helt andet. Og der er virkelig stor forskel på at acceptere en forhåbentlig sparsom og helst ikke-eksisterende interesse fra de store olieselskaber i vores lille Nordsø, fordi det ellers ikke havde været muligt at lave en bred Nordsøaftale, og så aktivt at være ude og sælge vores fossile reserver til højestbydende; aktivt at presse branchen til at se forretningsmuligheder et sted, de ikke selv havde fokus på. Ikke bare midlertidigt, og ikke bare gas, men olie og gas og 26 år frem i tiden.”
Selv om det er begyndt at være trættende, kommer vi nok til at se klimaminister Lars Aagaard (M) en del i mediemanegen i dag – og mon ikke han allerede er blevet indkaldt til endnu et åbent samråd? Det er ikke bare pinagtigt. Det er usselt.
Væk med koen
Mens vi venter på det (eller på at det er overstået), må vi se os om efter klimaløsninger, der batter mere og hurtigere end fx at skifte benzinbilen ud med et eldrevet køretøj eller at lade være med at flyve.
En sådan lavthængende frugt er koen. I den seneste udgave af The New York Times-podcasten The Ezra Klein Show ser værten af samme navn på, om det overhovedet kan lade sig gøre at leve bare en lille smule, sådan som vi gør i dag, uden at gøre uoprettelig skade på klimaet. Gæsten i programmet er Hannah Ritchie, som er forsker hos Our World in Data og forfatter til en bog med den håbefulde, men ikke totalt naive titel Not the End of the World. Overskriften på episoden er: ‘Koen er bare en miljømæssig katastrofe’.
Hannah Ritchie fortæller, at af al beboelig landjord på vores klode så optager landbruget 50 pct. Der produceres omkring 5.000 kalorier pr. person pr. dag. Eller ca. det dobbelte af, hvad et gennemsnitsmenneske har brug for.
Al den mad når i sagens natur ikke ud til Jordens beboere – spildet er gigantisk. Men en stor del af de mange kalorier og afgrøder går også til at fodre dyr, vi skal spise, siger Hannah Ritchie “og de konverterer det til kød, men de gør det, meget meget ineffektivt.” Tre fjerdedele af al landbrugsjorden på kloden bliver brugt til græsning, og de sidste 25 pct. er afgrøder.
Ezra Klein spørger, hvordan verden ville se ud, hvis vi alle sammen besluttede os for at stoppe med at spise oksekød. “Hvis verden skiftede til fuldt ud plantebaseret kost – hvilket vi må holde fast i, at vi er meget, meget langt fra – men hvis vi gjorde det, kunne vi reducere den globale landbrugsjord med 75 pct. Så vi ville grundlæggende kunne krympe den globale landbrugsjord til en fjerdedel af, hvad det er i dag. Og man det ville være muligt at brødføde alle med den kord.
Tænk, hvad det ville gøre af underværker for klimaet, hvis vi skilte os af med koen. Som Hannah Ritchie formulerer det:
“Menneskets aftryk til lands handler ikke om, hvor vi bor, eller hvor vi bygger ting. Det urbane landareal udgør cirka en pct. af verdens landmasse – måske et par pct., hvis man inkluderer ting som veje og anden infrastruktur.” Vi må kunne undvære koen. /Oliver Stilling