Xi's grønne hoser

Maj bringer lysegrønne toner i Kina. Landets nyudpegede og første klimaambassadør Liu Zhenmin rejser senere på måneden til USA for at opbløde de sidste rester af det tyndslidte forhold til amerikanerne. Samtidig har den kinesiske præsident Xi Jinping netop taget et af sine største skridt mod at tvinge forureneren til at betale:

Det kinesiske ministerium for økologi og miljø vil med nye klimaregler stramme udbuddet af de CO2-kvoter, som landets mest udledende industrier har kunnet hamstre, idet de tidligere er blevet uddelt gratis til højre og venstre. I årevis er Xi Jinping blevet kritiseret for at være for tilgivende over for industrierne, som tilmed både fejlrapporterer og snyder på vægten i deres rapporteringer af, hvor meget de udleder.

De eksisterende kvoter på CO2-kvotemarkedet, der i dag gælder for de kinesiske energiselskaber, står under de nye planer til at miste værdi fra 2025. I takt med de nye varslinger, er de kinesiske CO2-priser kun steget: I sidste måned krydsede de 100 yuan, hvilket yderligere presser virksomhederne til at omstille sig.

“Det er et ret historisk øjeblik,” siger Yan Qin, chefanalytiker for CO2-markeder i selskabet London Stock Exchange Group. Men selvom takterne fra Kina er et udtryk for “fremskridt”, skal man ikke glæde sig for tidligt, mener Yan Qin. Den kinesiske regering har nemlig ikke planer om at fjerne loftet over mængden af udledninger eller uddelte kvoter, og holder sig til at vurdere sine CO2-udledninger ud fra et intensitetsbaseret mål – relative mål, der kun forholder sig til størrelsen af den eksisterende udledning.

“Når man har intensitetsmål, som det er tilfældet med alle Kinas andre klimamål, betyder det, at udledningerne stadig kan vokse. Da kvoterne er baseret på en udledningsfaktor, som ligger over den gennemsnitlige udledningsintensitet, betyder det bare, at selv hvis kinesiske kulkraftværker ikke gør noget, er de breakeven,” siger Yan Qin.

En ond og en god cirkel

I EU er CO2-kvotepriserne omvendt faldet på rekordtid: I februar var CO2-prisen det halve af hvad den var inden årsskiftet, primært drevet af omstillingen til vedvarende energikilder. Men det har samtidig igangsat en frygt for, at der vil være væsentligt færre penge til den grønne omstilling. Ifølge EU’s estimater kan der være tale om adskillige milliarder mindre i EU’s innovationsfond end budgetteret, da faldet er gået væsentligt hurtigere end forventet.

De kinesiske kulstofpriser svarer stadig kun til en femtedel af EU’s. Samtidig kan EU’s klimatold CBAM, der bliver indført i 2026, yderligere tvinge den kinesiske regering til at gennemføre en strengere klimapolitik.

“At fjerne de gratis kvoter vil betyde, at EU sandsynligvis vil reducere produktionen. Det vil føre til lavere kvotepriser, mens CBAM vil have den modsatte effekt. Den beskytter industrien og øger dermed produktionen. Det er svært at sige, hvilken effekt der vil være stærkest,” siger Knut Einar Rosendahl, professor i samfundsøkonomi på Handelshøyskolen ved Norges Miljø- og Biovidenskabelige Universitet (NMBU).

“Der er i det hele taget usikkerhed om klimapolitikken fremover. Det hænger også sammen med valget til Europa-Parlamentet nu, at folk er bange for, at der bliver mindre fokus på klimaet, og at kvoteprisen så kan blive lavere, fordi der måske uddelt flere kvoter,” siger han.

Yan Qin forventer ikke umiddelbart, at effekten af CBAM bliver stor. Op mod 70 pct. af den kinesiske energisektor – det vil sige også aluminium, cement og stål – skal inden 2030 være dækket af kulstofmarkedet, som en del af Xi Jinpings mål om at nå nettonul i 2060:

“Jeg tror, at effekterne tydeligere vil kunne mærkes, når den kinesiske aluminiums- og stålsektor er dækket af kulstofmarkedet, hvilket betyder, at de har et godt og robust rapporteringssystem for deres udledninger. Hvilket vil være mere på niveau med det der sker i EU,” siger hun.

“Klimapolitik – og især CO2-markedet – er et af de få områder, hvor Kina har haft et godt samarbejde med EU og USA, uanset hvilke industripolitiske konflikter der måtte være. EU’s kulstofmarked ses stadig som en rollemodel. CBAM udløser så stor interesse i Kina for at lære om EU og tilpasse det kinesiske CO2-kvotemarked, så det minder mere om EU’s.” /Emma Louise Stenholm