US Democratic presidential candidate Hillary Clinton and US Republican presidential candidate Donald Trump debate during the second presidential debate at Washington University in St. Louis, Missouri, on October 9, 2016. / AFP PHOTO / Robyn Beck
Optrinnet til nattens tv-duel mellem Donald Trump og Hillary Clinton var så bizart, at ingen havde forventet, at selve debatten kunne udarte sig endnu mere sælsomt. Men dét lykkedes. Måske fordi forventningerne til ’The Donald’ var så tåkrummende lave – efter en uge, hvor han havde pralet med sexovergreb á la ”grab ’em by the pussy” – at han igen slap af sted med fortalelser og mentale udfald, som under normale omstændigheder ville have diskvalificeret ham endegyldigt.
Umiddelbart inden selve tv-duellen indkaldte ’The Donald’ til et interimistisk pressemøde med fire kvinder, som alle hævder at være enten sexmisbrugt eller ydmyget af Clinton’erne. De sad på række ved et bord i et baglokale for dels at erklære deres støtte til Trump og dels fortælle om deres had til Clinton. Seancen blev sendt på Facebook Live og var koreograferet så tilstræbt amatør-æstetisk, at det ikke bare fremstod som, men vitterligt var en del af et lurvet reality-show.
Som i et spejlkabinet kan Donald Trump kun se sig selv som enten alt for stor eller lidt for lille. Derfor evner han kun at optræde med to ikke ligefrem vildt charmerende temperamenter: Enten som arrogant storskrydende eller som klynkende forsmået. Og efter ’afsløringen’ af hans frimodige og stærkt omdiskuterede udtalelser fra en bus i 2005, kan Trump tydeligvis ikke abstrahere eller blot vriste sig fri af sin ømskindede skinsyge over for tidligere præsident Bill Clinton.
På spektakulær vis havde han i går inviteret blandt andre den 73-årige Juanita Broaddrick, som hævder, at Bill Clinton voldtog hende i 1978. Dét var ouverturen til tv-duellen om at blive USA’s næste præsident. Og Donald Trump bragte da også anklagerne op, straks da debatten gik i gang. Hvad disse gamle anklager skulle have med Hillary at gøre, og altså ikke hendes mand, står imidlertid hen i det uvisse. Det er jo netop ikke Hillary, der har begået overgreb.
Men forsøget på en samtale mellem de to kandidater skulle hurtigt udvikle sig endnu mere usammenhængende. Mest afslørende var en skarp ordveksling, hvor Trump gik til angreb – med sit ret beset bedste argument, nemlig at Hillary Clinton blot er en karrierepolitiker, som ikke formår at skabe reel forandring, men kun snakker om evige forbedringer. Men, men: Trump afslørede sig her som en politisk ignorant, der næppe selv får en karriere som politiker. Pludselig udbrød Trump om en skatterabat til de rigeste, som han selv udnytter, og som Hillary Clinton vil have fjernet:
TRUMP: Why didn’t you do it? Why didn’t you do it?
CLINTON: Because I was a senator with a Republican president. I will be the president.
TRUMP: You could have done it if you were an effective; if you were an effective senator, could you have done it. But you were not an effective senator.
Som én ud af 100 senatorer – ovenikøbet som demokrat i et senat, der var og er domineret af republikanere – kunne Hillary Clinton selv sagt ikke egenhændigt gennemtrumfe sin politik, da hun repræsenterede New York fra 2001-09. Dét ved enhver vælger, der følger blot nogenlunde med i politik – eller som bare kender lidt til forfatningen.
Men Trump lader til at være blank, spejlblank, når det gælder de mest basale spilleregler i et demokrati, hvilket mildest talt må siges at være endnu værre end det sladderagtige optakts-show.
Uvidenheden fik dog lige et ekstra nøk. Da debatten faldt på de forbrydelser mod menneskeheden, som lige nu udspiller sig i Aleppo i Syrien, virkede Donald Trump både fuldstændig uforberedt og instinktivt loyal over for Putin og de barbariske luftbombardementer – og han vidste ikke engang, at hans egen vicepræsidentkandidat, guvernør Mike Pence, offentligt har truet Assad-regimet med militære konsekvenser, hvis den humanitære katastrofe ikke stopper nu. Men som en lad feriegæst, der lige er kommet op fra poolbaren, vrissede Trump bare og sagde, at de ”haven’t spoken and I disagree”.
Trump havde tydeligvis ikke brugt en tiendedel af den tid, som han og hans rådgivere har brugt på at snage i gamle sladderanklager mod Bill Clinton, på at sætte sig ind i aktuel fakta om verdens brændpunkter.
Blandt kommentatorerne bliver Donald Trump udråbt som en form for vinder af nattens tv-duel, ganske enkelt fordi han ikke kortsluttede, og trods alt fremførte ord og sætninger i nogenlunde forlængelse af de få spørgsmål, som de fremmødte vælgere fik lov til at stille. Men kravene er og bør være højere, hvis man skal besidde verdens mest magtfulde embede.
Trump klarede sig dog lige akkurat godt nok til, at de stadig flere kritikere internt hos Republikanerne næppe vil kunne få opbakning til at skifte ham ud nu, med under en måned til præsidentvalget. Til gengæld står det nu klart for alverden, at han hverken forstår de mest elementære, demokratiske processer og ej heller interesserer sig for tidens største konflikter.
Trump er den dårligst forberedte og mest dovne kandidat, der nogensinde har stået så tæt på dørtærsklen til 1600 Pennsylvania Avenue. Som entertainer er han fortsat formidabel, men som politiker er han afsløret som en dårlig skuespiller.