Jørgen Ejbøl. Christian Liliendahl/Ritzau Scanpix
I sidste uge kom det frem, at kunstmuseet Kunsten i Aalborg havde indgået “forlig” med konceptkunstneren Jens Haaning i sagen om hans værk Take the Money and Run. Forliget går ud på, at Kunsten køber det verdenskendte værk til deres samling, samtidig med at Haaning slipper for at tilbagebetale de 534.000 kr., som han havde nuppet fra museet for at kunne skabe værket (værket var som bekendt, at han havde taget pengene og løbet med dem).
Ordet forlig smager måske lidt vel meget af advokater og retslokaler. I virkeligheden lader der til at være tale om en mindelig aftale lige ud ad landevejen, som burde være indgået for længst. Efter at Københavns Byret i september sidste år dømte Jens Haaning til at returnere de 534.000 kr., skrev Føljeton på denne plads, at en situation, der burde have været win-win, var blevet til lose-lose: “Det institutionelle kunstverden-Danmark ligner en samling idioter. Kunstens ledelse eller bestyrelse havde ikke fantasi til at finde en god løsning, og landets kunstfonde, som ellers siger, at de er optaget af kunstneres forhold, har heller ikke været i stand til at handle, selv om sagen formentlig er blevet drøftet på en del møder rundt omkring.”
Til det aalborgensiske kunstmuseums forsvar kan man sige, at det for det første anerkendte Take the Money and Run som et godt værk og for det andet måske ikke havde ressourcerne eller kompetencer til at rage kastanjerne ud af ilden, efter at Haaning havde sat det i sådan en kattepine. Så Føljetons kritik var i højere grad rettet mod landets kunstfonde og måske i særlig grad Bikubenfonden, der var hovedsponsor på den Kunsten-udstilling, ‘Work it Out‘, som Jens Haaning havde lavet sit pengeabsorberende værk til i efteråret 2021. Den stenrige fond havde i forvejen lagt noget i retning af halvanden million i udstillingen. Så hvad afholdt egentlig Bikubenfonden fra at gå ind og ‘lukke hullet’ på de 534.000 kr. som Haaning havde beholdt? Værket skabte verdensomspændende omtale for et tocifret millionbeløb, og fonden (siger i hvert fald, at den) er optaget af de samme temaer som Haaning: kunstneres vilkår og arbejdsforhold.
Nu her otte måneder efter dommen i byretten, som Haaning ellers havde anket til landsretten – formentlig mere for at vinde tid end i håb om at kunne vinde selve sagen – er der fundet en løsning. Det er sket med hjælp fra Det Obelske Familiefond, fremgår det af Kunstens pressemeddelelse. Det Obelske Familiefond har gjort det åbenlyse, som Bikubenfonden ikke kunne finde ud af: at få lukket hullet. Det er en sejr for kunstfondsdanmark. Og Jens Haaning? Hvis vi kender ham ret, er han på det personlige plan lettet over at slippe for et omkostningstungt og mentalt opslidende retssagshelvede. Men som den kompromisløse kunstner, han er, huer et forlig ham nok ikke 100 procent, idet det jo på en måde kompromitterer Take the Money and Run som værk. Take the Money and… indgå forlig?
2,1 mio. lige ned i foret
Al den snak om penge, fonde og berigelse bringer os naturligt videre til en af Danmarks største medievirksomheder, JP/Politikens Hus. Onsdag meddelte formanden for Jyllands-Postens Fond, Jørgen Ejbøl, at han fratrådte posten med øjeblikkelig virkning “efter 30 års arbejde for” avisen. Det var utroligt klædeligt. Man kunne godt have undt ham en mere værdig exit, men så skulle han nok have trukket sig, inden han lavede den fidus, som vi venligt kan kalde Take the Money and Stay. I begyndelsen af måneden afslørede Politiken, at Jørgen Ejbøl havde givet sig selv en slags fødselsdagsbonus på 2,1 mio. kr. i forbindelse med sin 75-årsdag i februar, hvor han efter reglerne skulle gå af, fordi han var faldet for aldersgrænsen. Men Ejbøl havde fået lavet reglerne om, så han både kunne få sin fødselsdagsafgangsbonus og blive siddende på posten.
Efter lidt medieomtale af udbetalingen og af nogle bizarre fyringer, som Ejbøl har ført ud i livet, tilsyneladende i et vakuum af magtfuldkommenhed, gik Erhvervsstyrelsen, der fører tilsyn med erhvervsdrivende fonde, ind i sagen, og Ejbøl betalte skyndsomt de 2,1 mio. kr. tilbage efter samråd med en advokat. Jyllands-Postens Fond og Politiken-Fonden, der tilsammen ejer JP/Politikens Hus, skal aflevere en redegørelse til Erhvervsstyrelsen inden udgangen af måneden. Mediehuset modtager hvert år adskillige millioner i statsstøtte. Hvis Ejbøls lille trick var et kunstværk, ville det ikke engang være godt. Det ville være lidt for smart. /Oliver Stilling