Frank Cilius/Ritzau Scanpix
Når graverjournalister har gjort en god og chokerende opdagelse, er det ofte en god teknik at præsentere afsløringerne gradvist. Først fortælles en del af skandalen, hvilket giver de ansvarlige mulighed for at mønstre et forsvar. Måske siger de nemlig noget, som kan modbevises af det resterende materiale, journalisterne har i baghånden. Det frigives nu, og pludselig har afsløringerne fået en endnu større slagkraft – mens gerningsmændene er blevet udstillet af egne søforklaringer.
Det forunderlige (og skønne) ved nyheder er dog, at de også kan vokse og vokse, som havde de deres helt eget liv. Ja, de kan nærmest forvandle sig til små parodier på Jobs Bog, hvor alting bliver gradvist værre i en sådan grad at man til sidst tænker, at det må være Satan selv, der står bag – snarere end et hold dygtige og arbejdsomme journalister.
Sådan en slags sag er Nordic Waste-skandalen eksempelvis. For knap nok havde man nået at tygge på Radio4’s onsdags-historie om, at “miljøvirksomheden” meget uheldigt havde slettet små 20.000 interne mails inden sin konkurs, før man også kunne læse, at kreditorernes krav til Nordic Waste nu er steget til lige over 406 mio. kr., og at der åbenbart også er risiko for forurening af grundvandet som følge af jordskreddet. Nu mangler vi vel bare at få bekræftet, at bagmands-milliardæren Torben Østergaard-Nielsen i virkeligheden hedder Beelzebul.
Milliardernes forbandelse
Skulle der være tale om en konkurrence i dårligdomme, må Forsvaret nu også siges at være godt med. Senest har DR fredag morgen kunnet afsløre, at nogle af de Leopard 1-kampvogne, Danmark har været med til at donere til Ukraine, slet ikke har kunnet skyde med kanonerne. Det er jo fregatterne om igen. Og nok et bevis på, at tilstandene i det danske forsvar åbenbart kan blive ved med at skuffe, selv med rekordlave forventninger.
Få har dog formået at bemestre skuffelserne og de dårlige historier som SVM-regeringen. Det i en sådan grad, at en nyhed, der burde resultere i en klokkeklar sejr, alligevel kan spinnes til et nederlag. Torsdag kunne TV 2 erfare, at det famøse økonomiske råderum nok en gang står til at blive opjusteret, denne gang med 10 til 12 mia. kr. Den danske økonomi er med andre ord blevet bomstærk, og ifølge cheføkonom hos 3F Frederik Pedersen er det forunderlige, at de mange milliarder nærmest “er kommet rullende ind af sig selv” – uden nogen større reformer.
Men hov, var hele kernefortællingen hos midterregeringen ikke, at vi befinder os i flere dybe kriser, og at omfattende reformer derfor er nødvendige? At vi må arbejde hårdere og mere, og ellers ikke har råd til alt det, vi gerne vil? At der må spares på sundhedsområdet, ældreområdet og uddannelsesområdet, hvis ikke korthuset skal kollapse? Med den slags dommedagsretorik kan selv en uventet pengegave jo blive til det rene kryptonit. SVM-regeringen står tilbage med et stadig større forklaringsproblem, og journalisterne behøver egentlig bare minde ministrene om, hvad de tidligere har sagt. Resten klarer djævlen, der jo gemmer sig i detaljerne. /David Dragsted, chefredaktør