Greta er stadig i centrum af Sveriges klimakamp

Tidligere på året blev Føljeton spurgt af den paneuropæiske medieorganisation Voxeurop, om vi kunne tænke os at være med i et ret fedt projekt. Kort fortalt blev vi bedt om at skrive en analyse om europaparlamentsvalget set fra en dansk vinkel, og til gengæld ville vi få lov til at bringe tilsvarende analyser skrevet af nyhedsmedier fra andre EU-lande. Altså en solidarisk, EU-fokuseret quid pro quo. 

Vi takkede selvfølgelig ja og kan derfor i denne uge bringe veloplagte tekster fra forskellige steder på kontinentet – inden vi i næste uge rydder hele fladen med et spritnyt EU-kursus. Vi begynder hos vores naboer i Sverige: 

Endnu en dag. Endnu en anholdelse af Greta Thunberg.

Den verdensberømte klimaaktivist, som bærer et lilla palæstinensisk tørklæde, bliver slæbt væk med knæene mod jorden og en politibetjent på hver arm.

Dette forår har Thunberg installeret sig ved Rigsdagsbygningen i centrum af Stockholm. Sammen med en anden klimaaktivist har hun blokeret indgangen. Stedet ligger kun et stenkast fra, hvor skolestrejkerne begyndte for et par år siden. Budskabet er det samme, men handlingen er mere obstruktiv.

“Vi befinder os i en akut krise, en planetarisk nødsituation. De af os, der kan handle, har et moralsk ansvar for at gøre det”, sagde Thunberg.

I de senere år har klimaforandringerne været et af de mest omstridte emner i svensk politik.

Og det ser ud til at komme til at spille en stor rolle i valget til Europa-Parlamentet. En række meningsmålinger har vist, at svenskerne placerer klimapolitikken øverst, når de bliver spurgt om, hvad EU bør prioritere.

Meningsmålingerne tyder på, at klimaspørgsmålet anses for at være vigtigere ved valget til Europa-Parlamentet end i national politik.

“Den svenske regering har identificeret EU-niveauet som den vigtigste klimapolitiske arena, og at det er her, politikken kan få størst indflydelse”, siger Naghmeh Nasiritousi, som forsker i klimapolitik ved Swedish Institute of International Affairs og ved Linköping Universitet.

Økonomen John Hassler har fået til opgave af regeringen at undersøge, hvordan den nationale klimapolitik skal forholde sig til den europæiske politik. Han siger, at Sverige har et selvbillede af at være “bedst i klassen”, men at dette har måttet genovervejes, efterhånden som EU har skærpet sine klimamål. “I lang tid har svenskerne set klimapolitikken som et nationalt anliggende. Pludselig, næsten ud af det blå, har de indset, at EU stiller krav, der er hårdere og mere ambitiøse i nogle henseender.”

Sverige har en af de laveste udledninger pr. indbygger i EU, men udviklingen går i den forkerte retning. Udledningerne er stigende.

Siden valget i 2022 har Sverige haft en højreorienteret koalitionsregering. Den liberalkonservative trepartiregering har sammen med sit støtteparti, det indvandrerkritiske og nationalistiske Sverigedemokraterne, gennemført en række reformer for at få de skyhøje priser på diesel og benzin til at falde. Og nu peger prognoserne på kraftigt øgede udledninger og manglende opfyldelse af de nationale klimamål.

Klimaforandringer er blevet et af oppositionens vigtigste angrebspunkter. Men også blandt regeringspartierne har klimaspørgsmålet været årsag til alvorlig turbulens.

Sverigedemokraterne er det eneste parti i den svenske rigsdag, som ikke stemte for de nationale klimamål i 2017, og partiet er fortsat skeptisk over for enhver politik, der arbejder i retning af målene. I flere klimarelaterede spørgsmål har koalitionsregeringen været på kant med Sverigedemokraterne og er blevet tvunget ud i hårde forhandlinger.

Den svenske regering har rost EU’s “Fit for 55”-pagt, mens Sverigedemokraternes topfigur i Europa-Parlamentet har sagt, at den bør opløses.

“[Det] er ikke på kortet,” sagde den svenske statsminister Ulf Kristersson i et stort tv-interview.

I det svenske samfund er klimaaktivismen blevet mere og mere synlig. Og det er ikke kun Greta Thunberg, der gør det.

Motorveje er blevet blokeret, parlamentsdebatter er blevet afbrudt fra tilhørerpladserne, og populære tv-programmer er blevet stormet.

“Aktivisme er vigtig for at vække den offentlige mening og vise, at der er opbakning til en mere ambitiøs klimapolitik”, siger Naghmeh Nasiritousi. “Men den risikerer også at blive polariserende. Mange siger for eksempel, at det er en antidemokratisk udtryksform, selv om civil ulydighed er en del af demokratiet.” /Erik Nilsson

Erik Nilsson er politisk reporter på Svenska Dagbladet.

Denne artikel er en del af samarbejdsprojektet Voices of Europe 2024, som involverer 27 medier fra hele EU og koordineres af Voxeurop.