Uden fortilfælde i Ungarn: EU- og lokalvalg smelter sammen i en tumultarisk politisk kontekst

Som nævnt i går varmer vi i denne uge op til EP-valget med en række artikler fra Voxeurop-mediesamarbejdet “Voices of Europe”. I dag går turen til Ungarn, EU’s fortsatte problembarn: 

Ungarns kommende valg stod allerede til at blive interessant på mange måder. For første gang siden Ungarn blev medlem af EU for to årtier siden, vil der blive afholdt valg til Europa-Parlamentet samme dag som lokalvalg, der skal udpege nye borgmestre og lokalregeringer. Ud over Ungarns 21 MEP’er skal vælgerne vælge Budapests borgmester, 3.177 andre borgmestre, omkring 16.500 kommunalbestyrelsesmedlemmer, 432 amtsrådsmedlemmer og 33 hovedstadsrådsmedlemmer.

Det forventes, at der vil blive trykt omkring 33.800.000 stemmesedler til valget, herunder en EP-stemmeseddel, 7.800 forskellige kommunale stemmesedler og 2.200 nationalitetsstemmesedler. Valget til Europa-Parlamentet er traditionelt blevet set som en stor mulighed for landets svage og fragmenterede opposition. Ungarns valgregler, der er specielt designet til at favorisere den siddende Fidesz-regering, har en tendens til at tvinge oppositionspartier fra venstre til det yderste højre til at føre valgkamp i koalition.

Ved valget til Europa-Parlamentet giver det proportionale valgsystem dog partierne mulighed for at konkurrere hver for sig, og de klarer sig normalt bedre end ved nationale valg – i hvert fald hvad angår andelen af pladser, de vinder. Det er ikke nødvendigvis, fordi vælgerne ønsker at støtte oppositionen eller straffe regeringen mere. Ungarns nationale valgsystem er nu så skævt med målrettede og ret forvrængede valgkredse og vinderfordele, at premierminister Viktor Orbáns populistiske og nationalistiske parti Fidesz-KDNP, som får omkring 50 pct. af stemmerne på landsplan, kan vinde to tredjedele af alle de ungarske europaparlamentspladser og bevare sit flertal. Ved valget til Europa-Parlamentet i 2019 sikrede Fidesz sig 13 af Ungarns mandater i Europa-Parlamentet med 52 pct. af stemmerne, mens 8 gik til oppositionspartier – ikke en overvældende sejr for oppositionen, men bedre end de er vant til.

Da Fidesz-regeringen meddelte, at den ville afholde lokalvalg samtidig med afstemningen til Europa-Parlamentet den 9. juni, så mange med mistro på beslutningen og spekulerede over, om det var endnu et valgredskab til fordel for den siddende regering. Det er ikke nødvendigvis tilfældet, og kombinationen af de to valg kan potentielt være en fordel, men også en ulempe for regeringskandidaterne. Valgdeltagelsen til Europa-Parlamentet såvel som til lokalvalg er generelt lav i Ungarn og ligger i gennemsnit på 30-35 pct.. I 2019 oplevede landet en af de højeste valgdeltagelser til et EU-valg med 43,58 pct., hvilket stadig er næsten ti procentpoint under det europæiske gennemsnit.

At tilføje lokalvalg til blandingen kan helt sikkert sætte skub i tingene. Vælgere i byerne har en tendens til at være mere engagerede i europaparlamentsvalget, og Fidesz håber måske, at kombinationen med borgmestervalg kan øge valgdeltagelsen i landdistrikterne. På den anden side vandt flere oppositionsborgmestre i de større byer ved Ungarns lokalvalg i 2020, herunder hovedstaden Budapest, som blev vundet af koalitionens oppositionskandidat, Gergely Karácsony. Så selvom Fidesz kan vinde EP-stemmer fra landsbyerne, risikerer de også at mobilisere oppositionen i byerne og miste nogle lokale sæder.

En anden vigtig ungarsk politisk udvikling kan også gøre løbet interessant. Péter Magyar var stort set ukendt for den ungarske offentlighed indtil for få uger siden. Siden da er Fidesz-forretningsmanden og eksmanden til den tidligere justitsminister Judit Varga blevet et af de største fænomener i nyere tid. Synet er da også sjældent: Et eks-Fidesz-medlem er blevet en offentlig hardcore whistleblower af Orbán-regeringen – med en timing, der ikke kunne være mere skadelig for dem, der har siddet på magten i 15 år i et EU-land, der for nylig er gledet over i autokratiet. Varga trådte tilbage, efter hun godkendte en præsidentiel benådning af en mand tæt på Fidesz, som var involveret i en pædofiliskandale, hvilket også førte til, at statschefen Katalin Novák trak sig.

Den ædruelige virkelighed er, at i det totale fravær af en troværdig og samlende politisk oppositionskraft i Ungarn, der kan udfordre Fidesz’ styre, er de ungarske vælgere ivrige efter at finde en ny solstråle fyldt med lys og håb. Selv hvis det kræver, at man altså vender sig mod en tidligere Fidesz-forretningsmand, som kritiserer det nuværende regime, lækker dokumenter og lover at levere flere beviser. I en nylig Median-måling havde Magyar allerede en kendskabsgrad blandt befolkningen på 68 pct., og 13 pct. af dem, der havde hørt om ham, sagde, at de helt sikkert ville stemme på ham, mens yderligere 20 pct. sagde, at de måske ville overveje det.

Magyars indtog i den offentlige debat vendte op og ned på Fidesz’ kampagneplaner, selvom det omvendt ikke skabte bedre vilkår for Ungarns fragmenterede og dybt splittede oppositionspartier. I mangel af en samlende kraft er vælgerne ivrige efter at finde nye ledere, hvilket er grunden til, at den slags politiske fænomener diskuteres meget i de ungarske uafhængige medier. Den førnævnte meningsmåling registrerede ikke nogen signifikant stigning eller noget større fald i folks vilje til at stemme på oppositionspartierne, så Magyar styrkede dem ikke specielt – men han tog heller ikke noget fra dem.

Grunden til, at Magyar ikke får en betydelig andel af oppositionens stemmer ved EP-valget, er enkel: Han får ikke lov til at konkurrere. Registreringsfristen for nye partier var allerede overskredet, da Magyar startede sit politiske korstog. Så hans eneste mulighed har været at melde sig ind i et eksisterende lille ungarsk parti og stille op under dets banner. Mange forventede, at den nye politiske aktør ville annoncere, hvilket parti han ville stille op for ved sit vælgermøde den 15. marts, men det lykkedes ham ikke at nå frem til en aftale inden da (Magyar har sidenhen tilsluttet sig partiet TISZA, red.). Desuden har Magyar hverken en fungerende kampagneorganisation eller kandidater, der kan stille op til europaparlaments- eller lokalvalget. Han har allerede meddelt, at han ikke vil samarbejde med nogen af de eksisterende store oppositionspartier, og med valget på trapperne er der helt sikkert ikke nok tid til at finde og godkende kandidater til en ny, ukorrumperet ungarsk opposition.

Hvis vælgerne støtter en liste med helt ukendte kandidater på baggrund af Magyars navn, kan det føre til valg af repræsentanter, som vælgerne ikke har noget kendskab til eller kontrol over, og som måske ikke er i stand til at repræsentere dem effektivt i Europa-Parlamentet. Forsamlingen, hvor det er lykkedes den ungarske oppositions MEP’er at udpege en næstformand og vinde flere vigtige udvalgsposter, vil helt sikkert være et vanskeligt sted for absolutte politiske nybegyndere uden en europæisk partifamilie, politiske forbindelser eller, på nuværende tidspunkt, endda et manifest. Derfor er det usandsynligt, at Magyars nyvundne berømmelse vil resultere i, at han får succes som kandidat eller leder af et rivaliserende parti før juni. Men de beviser på korruption, som det tidligere Fidesz-medlem har afsløret, kan stadig underminere en del af støtten til Ungarns allerede skandaleramte regeringsparti.

Ungarns borgmestervalg har også allerede fået en vis europæisk bevågenhed. Valgene er normalt domineret af Fidesz, som bruger sin store mediefordel, men det har ikke helt været tilfældet denne gang. Hvad angår kandidaterne, har der dog allerede været skandaler på EU-niveau. I Budapest er der ud over Fidesz-kandidaten Alexandra Szentkirályi også Dávid Vitézy, et Fidesz-medlem og ekspert i transportpolitik og byudvikling, som stiller op som en tredje valgmulighed for at mindske den nuværende borgmester Gergely Karácsonys chancer for genvalg.

Oppositionspartiet LMP besluttede sammen med det højreekstreme Jobbik-parti at støtte Vitézy i stedet for Karácsony, hvilket gjorde LMP’s europæiske partigruppe, De Europæiske Grønne, vrede. Problemet er, at Karácsony også er medlem af De Europæiske Grønne, og at han af De Europæiske Grønne anses for at være den demokratiske udfordrer til Orbáns Fidesz. Resultatet blev, at De Europæiske Grønne efter flere måneders voldsom kritik tog afstand fra LMP og suspenderede samarbejdet med det ungarske parti.

Med hensyn til partierne har Fidesz flere udfordrere, fra det yderste højre til det liberale venstre. De vigtigste partier i Ungarn er:

• Fidesz (populistisk og nationalistisk parti)
• MSZP-Párbeszéd (socialdemokrater)
• Demokratikus Koalíció (det socialdemokratiske parti)
• Jobbik (yderste højrefløj)
• Mi hazánk (yderste højrefløj)
• Momentum Mozgalom (Momentum-bevægelsen – liberal, grøn)
• Lehet Más a Politika (LMP – “politik kan være anderledes”, grøn centrum-højre)
• Kétfakú Kutya Párt (joke-parti med ægte politisk kant)

Alt i alt vil resultatet af valget til Europa-Parlamentet i 2024 give os et interessant indblik i den aktuelle tilstand i Ungarns politik, men det vil næppe bryde Fidesz’ kvælertag på det ungarske demokrati, og det vil heller ikke bringe EU’s kritik af det til tavshed. /Kata Moravecz og György Folk

Denne artikel er en del af samarbejdsprojektet Voices of Europe, som involverer 27 medier fra hele EU og koordineres af Voxeurop.

Kata Moravecz, Ph.D., er politics researcher og analytiker ved Central European University i Wien.

György Folk er en ungarsk journalist med base i Bruxelles. Han var med til at grundlægge den specialiserede hjemmeside EUrologus og bidrager regelmæssigt til ungarske uafhængige medier som HVG.