Letterne må ikke give deres stemme til Rusland

I dag fortsætter vores lille Europa-rundtur med et måske lidt uventet nedslag: Letland. Som chefredaktør Filips Lastovskis opridser, er det baltiske land dog på alle måder værd at holde øje med ved EU-valget, da det også er en af Vladimir Putins symbolsk vigtige angrebsflanker: 

Mens EU-valget nærmer sig, har Europa-Parlamentet lanceret en kommunikationskampagne for at understrege, hvor vigtigt det er at stemme for at beskytte demokratiet. Sloganet er: “Stem! Lad ikke andre bestemme for dig.”

Hvad Europa-Parlamentet og Letlands valgkommission ikke vil sige, er, at “de andre” er Rusland. Alligevel forsøger institutionerne tydeligvis at få budskabet igennem: En kampagnevideo viser bedsteforældre, der fortæller deres børnebørn om krigens rædsler, om hvordan de kæmpede for at vinde deres frihed. Faktisk er Anden Verdenskrig direkte analog med Kremls blodige krig i Ukraine og dets forsøg på at påvirke udenlandske samfund – at påvirke folks demokratiske valg.

For det er ved valg, at Rusland ønsker at se et udbytte af sin hybridkrig. Valgresultater er en af Kremls “key performance indicators”. Og indsatsen ser ikke ud til at være forgæves. Det viste Slovakiet: Det krævede kun ét valg, før denne tidligere Ukraine-allierede pludselig besluttede, at det var unødvendigt at sende våben til Kyjiv. Eller Ungarn, som vil bruge alle kneb for at underminere Ukraine på en snedig måde.

I et interview med Delfi TV udtrykte den tidligere lettiske præsident Valdis Zatlers det meget direkte: “Dette er et valg i krigstid.”

Det er derfor, folk skal stemme. Hver eneste stemme tæller. Uanset hvor langt væk de berygtede korridorer i Bruxelles kan synes at ligge, så er det der, Europas støtte til Ukraine bliver skabt.

Det store billede ser endelig ud til at blive klarere. Ved Letlands parlamentsvalg i 2022 steg valgdeltagelsen fra 58,85 pct. til 59,43 pct.. Men som i resten af Europa er Letland langt mindre opmærksom på EU end på lokalpolitik. Ved EU-valget i 2019 stemte kun 33,53 pct. af letterne sammenlignet med 30,24 pct. i 2014. Det var betydeligt mindre end ved de nationale valg.

Det er skræmmende, om ikke andet så fordi Letland har politiske partier, som ville være glade for at se letterne blive hjemme. Vi har en kandidat, lederen af Centerpartiet, som siger, at Krim-halvøen tilhører Rusland. Vi har kandidater, som lover at genoverveje Letlands forhold til EU – ifølge partiet “For stabilitet” er det et valg mellem nationale interesser og en udmeldelse af den “kvælende union”. (Det er overflødigt at sige, at dette parti også går ind for at ophæve sanktionerne mod Rusland). Lederen af partiet Suverēnā vara mener, at krigen i Ukraine blev startet af begge lande. Partiet Apvienība Jaunlatvieši har et medlem, som er blevet anklaget for at forherlige russiske krigsforbrydelser. Et andet parti, Letland Først, går ind for et tæt samarbejde med Kina og synes fuldt ud at tilslutte sig det kinesiske kommunistpartis strategi om at “afvæbne” Europa.

Alene historien fortæller os, at vi skal være på vagt: Letland har i årevis haft et medlem af Europa-Parlamentet, Tatjana Ždanoka, hvis samarbejde med den russiske sikkerhedstjeneste er veldokumenteret af journalister. Er hun den eneste?

Hendes parti er blevet udelukket fra dette års valg på grund af en teknikalitet. Men denne foranstaltning fra de lettiske myndigheders side rejser kun spørgsmålet: Hvor vil Ždanokas stemmer gå hen? Der vil blive kæmpet hårdt om dem.

Derfor er vi nødt til at stemme på partier, der er pro-lettiske, har demokratiske værdier og en klar holdning til Ukraine. Størstedelen af de 16 partier, der stiller op til dette valg, passer på denne beskrivelse. Blandt dem er partier fra højre, centrum-venstre og venstre. Der er et valg.

Selv ud over holdningerne hos de enkelte EP-kandidater ser vi en ildevarslende udvikling i Letland. Besættelsesmuseet blev for nylig udsat for en brandbombe, og jernbanenettet ser ud til at have været udsat for sabotage. Den 9. maj, da nazismens nederlag blev fejret på Den Røde Plads, udspyede organiserede internettrolde putinistisk propaganda på lettiske sociale medier.

Så hvis vi skal spørge, hvad der står på spil for Letland ved dette valg, er svaret lige for næsen af os: sikkerhed. Alligevel synes letterne at have to meninger om dette emne. En nylig regeringsundersøgelse viste, at flere mennesker end nogensinde før erklærede, at de var trætte af nyheder om krigen. Sammenlignet med den forrige meningsmåling i marts 2022 var der markant færre, der sagde, at krigen havde en negativ indvirkning på dem personligt. Flere end nogensinde var “ligeglade”, en følelse, som hver syvende person hævdede at have oplevet i den foregående uge. Letterne er fortsat mere bekymrede for fattigdom, leveomkostninger og sundhedspleje. Desværre ser det heller ikke ud til, at tingene bliver bedre på disse områder.

Så billedet er ikke opmuntrende op til dette valg til Europa-Parlamentet. På den ene side en voksende apati, på den anden side beviser på vellykket propaganda, der arbejder imod Letlands interesser.

Fra tid til anden hører jeg diskussioner om, hvorvidt det at stemme er et privilegium eller en pligt. I dagens verden med balkaniseret information mener jeg, at det først og fremmest er nødvendigt at få budskabet ud om, at dette valg overhovedet finder sted. At fortælle folk, hvad Europa-Parlamentet er, og hvad det gør. Medierne har virkelig en uundværlig rolle her – om ikke andet så for at opmuntre folk til at gå ud og stemme, selvom de har planlagt en grillfest eller en familieudflugt den dag.

Folk sætter pris på fordelene ved EU. Problemet er, at de synes, at EU’s politik – alle disse institutioner og initiativer – er ret kedelig. Hverken bureaukrater, politikere eller medier kan finde gode nok historier til at fastholde deres opmærksomhed. Der er for mange klichéer og slogans og for mange teknokratiske detaljer skrevet med småt.

Men i Letland er det kommende valg anderledes. Det, der er på spil, er ikke længere kun EU’s budget, landmændenes problemer, den grønne omstilling eller den digitale økonomi. Det, der står på spil, er den igangværende krig på det europæiske kontinent. At understrege denne simple kendsgerning er en mere realistisk udfordring. Vi må gøre alt, hvad vi kan, for at imødekomme den. /Filips Lastovskis

Filips Lastovskis er chefredaktør for den lettiske nyhedsportal Delfi Latvia.

Denne artikel er en del af samarbejdsprojektet Voices of Europe 2024, som involverer 27 medier fra hele EU og koordineres af Voxeurop.