Antonin Utz/AFP/Ritzau Scanpix
Den med rette hæderkronede og beundrede amerikanske journalist og forfatter Rebecca Solnit har sagt det før, og hun siger det igen i et nyligt interview i Dagbladet Information. Eller måske har hun ikke lige formuleret sig sådan tidligere, men pointen er i hvert fald god: “Det er en af de store fejl ved den menneskelige fantasi, at den har en tendens til at fortælle alt-eller-intet-historier. Hvis vi ikke har vundet det hele, har vi tabt det hele. Hvis alt ikke er blevet vidunderligt, så må alt være blevet rædselsfuldt […] Der er hos mange sådan en forestilling om, at hvis ikke fjenden kapitulerer og hæver et hvidt flag og siger, at vi havde ret, og de selv tog fejl, og ’I vil aldrig høre fra os igen’, så har det hele været mislykket.”
Rebecca Solnit taler selvfølgelig om menneskets flossede forestillingsevne i forhold til klimakampen. Den lammende følelse af, at alt er forgæves, at vi ikke rykker noget, at der simpelthen er for mange fjolser i verden, som ikke forstår noget, og når de endelig har muligheden for at gøre deres stemme gældende ved et valg, så stemmer de kortsigtet profitorienteret og imod det, de måske ville vide var i deres egen interesse, hvis de var i stand til at tænke lidt længere ud i fremtiden eller se verden i et lidt større perspektiv.
Forlorne olieselskaber
Franske TotalEnergies er en af verdens seks største olieselskaber, og når man går ind og kigger på dets nordiske hjemmeside, lades man ikke i tvivl om, at der er tale om en virksomhed, som har taget bestik af virkeligheden og nu er på en rejse – en “transformationsrejse”, som det udtrykkes helt oppe i toppen. TotalEnergies’ mål “er at blive en afgørende spiller i energiomstillingen og at opnå kuldioxidneutralitet i 2050 sammen med samfundet”.
Det er en mærkelig forloren sætning med et ordvalg, der forsøger at dække sig godt ind. En “spiller” er typisk en aktør i et kommercielt marked, og det er der sådan set ikke noget at sige til. TotalEnergies vil jo gerne overleve som virksomhed. Men så følger “sammen med samfundet”, der lidt ligner en tilføjelse, som er blevet hægtet på, efter at sætningen har været sendt op og ned og frem og tilbage mellem kommunikationsafdelinger og direktører. Der er noget beroligende over “sammen med samfundet”: Det kan godt være, at vi olieselskaber i visse kredse har ry for at være forbryderorganisationer, men vi arbejder altså sammen med samfundet. Når man tænker lidt over sætningen og dens forskellige led, mærker man måske et lille jag af ubehag i kroppen. Det giver da sig selv, at vi ikke modarbejder samfundet? Det er ligesom, når rockerbander siger, at de bare er motorcykelentusiaster, eller når mafiaen siger, at de er lovlydige borgere.
Fredag afholdt TotalEnergies generalforsamling i Paris. Nyhedsbureauet Reuters opsummerede resultatet i en overskrift: ‘TotalEnergies’ investorer støtter administrerende direktør på generalforsamling – dalende støtte til klimastrategi’. Det lyder jo ikke så godt. Men det er værre end som så. Længere nede i artiklen nævner Reuters, at “aktivister og klimafokuserede investorer” i de seneste år har lagt et stigende pres på verdens førende olie- og gasselskaber og fra tid til anden har “afsporet” aktionærforsamlinger. Det sidste skete så ikke her, men det skyldtes, at den franske regering havde udstedt et dekret om, at der ikke måtte være større folkeforsamlinger i området omkring TotalEnergies’ hovedkvarter, mens generalforsamlingen fandt sted.
Den danske klimaaktivist Caroline Bessermann, som er aktiv i Den Grønne Ungdomsbevægelse (og en af bevægelsens største aktiver), skriver om det på Instagram. Hun var taget til Paris for at demonstrere. De mange demonstranter forsamledes uden for den franske investeringsvirksomhed Amundi, som sidder på omkring 9,5 pct. af aktierne i TotalEnergies. Hvad der skulle have været en fredelig demonstration, udviklede sig i en ubehagelig retning – takket være fransk politi. Efter en halv time var politiets tilstedeværelse massiv, skriver Bessermann, politiet spærrede området af og tilbageholdt flere hundrede demonstranter i otte timer. Og mens de sad på jorden, stemte 80 pct. af aktionærerne Totals klimaplan igennem – en klimaplan, der vel at mærke giver virksomheden lov til at øge sine udledninger af CO2 frem mod 2030.
Vi giver ordet til Bessermann: “Befolkningerne har længe sagt fra over for den fossile æra, som Total bare forsøger at forlænge. Men både politikere, investorer og i sidste ende også politiet bliver ved med at beskytte Total. De beskytter et selskab, hvis forretningsmodel bygger på en ustoppelig jagt efter mere olie og gas, på at udvinde fossile brændsler fra alle klodens afkroge på bekostning af civilsamfunds menneskerettigheder og naturgrundlag og på at efterlade verden 2-3-4 grader varmere. Det har Total gjort i 100 år. De må stoppe nu. Da jeg sad på jorden i Paris i fredags, var jeg overvældet af det ansvar som så mange civile verden over tager på sig i kampen mod fossilselskaber. Jeg blev også ramt af mangel på samme fra vores landes mest magtfulde institutioner.”
Man kan ikke forvente, at olieselskaber arbejder “sammen med samfundet”, selv om de siger, at de gør det. Men man kunne måske forvente, at samfundet ikke arbejdede imod samfundet. Åbenbart ikke. /Oliver Stilling