Indien brænder, og det skyldes ikke kun, at det igangværende parlamentsvalg er gået ind i den sidste slutspurt. Onsdag nåede temperaturen i New Delhi op på 52,3 grader celsius, hvilket er den højeste temperatur nogensinde målt i den indiske hovedstad. Tilsvarende har flere end 37 andre indiske byer i denne uge haft temperaturer over 45 grader. Særligt stater i det nordlige Indien er ramt af de omfattende og livsfarlige hedebølger.
Den ekstreme varme falder sammen med, at premierminister Narendra Modi og flere oppositionskandidater holder store vælgermøder, inden de sidste stemmer til valget skal afgives den 4. juni. De kunne jo passende tale om, at klimakampen er vigtigere end nogensinde.
+ Genlæs også Føljetons to klimareportager fra Indien – om åndenød i New Delhi og smeltende gletsjere i Himalaya.
++ Samt Caroline Douglas’ analyse af Indiens demokratiske deroute.