Nyhedsanalysen
Fra felthospitalets frontlinje
Den danske kirurg Martin A. Nørgaard skriver dagbog fra Røde Kors’ felthospital i det sydlige Gaza og sender dem til DR’s mellemøstkorrespondent Puk Damsgård. Det er selvsagt barske sager: “Travl nat. Måtte operere dame med tarmslyng kl 01.45-04.00. Mens vi stod og gjorde det, lød der nogle hule brag inde fra Rafah. Lige da vi var færdige, så vi resultatet af bragene, da en ung mand med et helt sønderskudt lårben ankom med en ambulance. IMC’s felthospital mente ikke, de kunne operere ham uden blodtransfusion, og de var løbet tør for blod, så de sendte ham videre til os.”