Claus Bjoern Larsen/Ritzau Scanpix
Mellem den 6. og 9. juni åbner stemmeurnerne i EU’s 27 medlemslande. Deres befolkninger skal i alt håndplukke 720 medlemmer til Europa-Parlamentet. Og det bliver med 373 millioner stemmeberettigede mennesker årets næststørste demokratiske valg.
I Danmark skal der vælges 15 europaparlamentarikere, og valgkampen er allerede godt i gang. På valgplakaterne bliver de ukendte kandidater holdt i hånden af deres partileder eller andre fremtrædende partimedlemmer, mens der på TikTok bliver lavet kiksede musikvideoer og dårlige jokes. Valgkampen er ifølge valgforsker Kasper Møller Hansen afgørende, fordi de danske vælgere er meget i tvivl om, hvor deres kryds skal sættes.
Vælgere er generelt blevet mere vægelsindede, men når det kommer til europaparlamentsvalget, kan tvivlen også skyldes, at EU til tider anklages for at være fjernt, kompliceret og kedeligt. Derfor holder vi os i denne uge ude af valgkampens hede og varmer i stedet op til valget med et brevkursus, der giver både overblik og ordforråd til at forstå EU. Men vi lover, at det bliver alt andet end kedeligt.
Vi har bl.a. besøgt de danske partiers spidskandidater i Strasbourg. Vi er dykket ned i EU’s historie. Vi har kortlagt de politiske grupper i parlamentet. Vi har snakket med en ond kylling. Og så har vi fået eksperter i lobbyisme til at udlægge de mange pengestrømme og glitrende pjecer, der cirkulerer rundt i det europæiske system. Alt sammen for at klæde dig på til at sætte dit kryds den 9. juni.
Rygterne går på, at den grønne bølge, der skyllede ind over det europæiske kontinent og resulterede i et klimavalg i 2019, bare var et skvulp. Du har nok allerede hørt om både landmændene og højredrejningen, som ligger på lur i Bruxelles’ gader. Herhjemme står klima og miljø dog stadig højt på dagsordenen, så vi begynder ugen lige her – med en af valgets store konfliktlinjer.