EU-explainer
Danske vælgere ser grønt
“Jeg vil gøre Europa til det første klimaneutrale kontinent i verden inden 2050,” sagde Ursula von der Leyen i 2019, da hun skulle overbevise det nyvalgte, lysegrønne parlament om, at hun var den rette formand for EU-Kommissionen. Hun fik jobbet og kunne kort tid derefter præsentere den europæiske Green Deal, som blev godkendt af parlamentet i 2020.
Polske landmænd demonstrerer. Kuba Stezycki/Reuters/Ritzau Scanpix
Hvad er Green Deal?
I 2021 stemte et flertal i Europa-Parlamentet for EU’s klimalov, der skrev ambitionen om at blive klimaneutral inden 2050 ind i lovgivningen. Klimaloven hævede ligeledes EU’s delmål for reducering af drivhusgasser inden 2030 fra 40 pct. til mindst 55 pct. i forhold til niveauet i 1990. Det har medført konkret klimapolitik som bygningsdirektivet, der blev godkendt af EU’s medlemslande i 2024 og skal gøre bygninger mere energieffektive.
Okay, det var klimaet. Hvad med miljøet?
Sidste år blev EU’s naturgenopretningsplan et af unionens mest omstridte grønne projekter og afslørede sprækkerne i det grønne samarbejde. Mens verden ifølge den daværende vicepræsident for EU-Kommissionen Frans Timmermans stod over for “en risiko for et ecocide, der udgør en trussel mod menneskehedens overlevelse,” mente den konservative gruppe EPP (hvor Det Konservative Folkeparti sidder og Liberal Alliance gerne vil sidde), at naturloven lagde pres på konkurrenceevnen og landbruget på et tidspunkt, hvor EU i forvejen var presset af covid-19-pandemien og Ruslands krig i Ukraine.
Hvor kom modreaktionen ellers fra?
Både Frankrig og Belgien efterspurgte en pause fra nye grønne love. “Vi implementerer det, som vi har besluttet, men vi må stoppe med at tilføje til det,” sagde Frankrigs præsident Emmanuel Macron i en tale om den franske lovgivning om grøn industri.
Så hvad sker der med klima- og miljøpolitik efter valget?
EPP, som ifølge meningsmålinger også vil være den største politiske gruppe efter valget, vil sætte økonomi over klima og miljø, mens den liberale Renew-gruppe (hvor Venstre og Radikale Venstre sidder) vil implementere eksisterende regler frem for at lave nye. Europæiske meningsmålinger forudsiger samtidig en nationalkonservativ og højreorienteret drejning, hvor grupperne ID (hvor Dansk Folkeparti sidder) og ECR vil føre klimapolitik på nationalt niveau. Det skarpe sving til højre lader dog ifølge valgforsker Kasper Møller Hansen, der har gransket de tidlige meningsmålinger, til at udeblive fra dansk side.