Exit poll

Hvad er det vigtigste ved Green Deal?

Hver dag ugen ud beder vi spidskandidaterne om at svare på et spørgsmål, der fylder på den europæiske dagsorden. I dag: Klimaambitionerne.

Kira Marie Peter-Hansen (SF): Man har ikke ønsket at tilpasse EU’s fælles landbrugspolitik til Green Deal, men det er den vigtigste del for at kunne nå i mål med en CO2-reduktion på mindst 55 pct.

Morten Løkkegaard (V): Ambitionsniveauet. Hvis nogen havde spurgt mig under corona, om vi ville være nået hertil, havde jeg grinet og sagt, at det aldrig ville kunne lade sig gøre. Med vores nye målsætninger er vi alle tvunget til at tage nogle hårde kampe: og så diskuterer vi ovenikøbet, om det er nok. Nu er vi helt forudsigeligt kommet til det punkt, hvor det er slut med skåltaler, og hvor vi skal slås om, hvem der skal betale. Nu er vi for alvor rendt ind i realiteterne.

Christel Schaldemose (S): At vi overhovedet har en lov, der binder os til at nå vores klimamål. Uden klimaloven havde vi ikke haft den mulighed. Det gælder både 2030-målsætningen, men også målet om klimaneutralitet.

Per Clausen (EL): At Green Deal kommer til at sikre flere arbejdspladser. Den grønne omstilling kommer nok til at betyde, at nogle af dem forsvinder, men der er gode muligheder for, at der kan komme flere, forudsat at man har et job- og uddannelsesperspektiv i det, man laver.

Jan Kristoffersen (ALT): Den del af Green Deal, der handler om natur og biodiversitet, har lidt nogle alvorlige tab. Det er rigtig vigtigt, at naturgenopretningen kommer tilbage på sporet. Klima og biodiversitet hænger jo ekstremt meget sammen.

Sigrid Friis (RV): Jeg vil fremhæve bygningsdirektivet, som jo grundlæggende handler om at bruge energi mere effektivt. Det er en konkret måde, hvorpå vi kan gøre os uafhængige af Putins gas og olie og få 100 pct. grøn energi i Europa.

Stine Bosse (M): At der er skabt fælles mål for hele EU. At der er sat så mange mål, siger også noget om, hvad der mangler – konkrete handlinger – men det er i sig selv en stor bedrift, at de er der.

Niels Flemming Hansen (K): Det reviderede bygningsdirektiv. Det er afgørende, at vi sætter skub i den grønne omstilling i EU, så vi kan give en grøn og naturskøn verden videre. Direktivet er særligt godt, fordi det både tager højde for virksomheder, klimaet og forbrugerne.

Kristoffer Storm (DD): På mange punkter har Green Deal for meget indflydelse på vores landbrug. Omvendt har jeg den holdning, at CO2 ikke kender landegrænser. Derfor synes jeg, det er fint, at man regulerer det fra EU’s side, men generelt vil vi gerne have et slankere EU, der fokuserer mere på handel og økonomi. Så må de andre ting være op til nationale parlamenter.

Anders Vistisen (DF): Omkostningen for den almindelige forbruger, der bliver afledt af Green Deal, er stærkt bekymrende. For eksempel bliver bygningsdirektivet en landsbydræber.

Henrik Dahl (LA): At det er europæisk. Fordi Danmark ikke har sin egen atmosfære, skal vi tænke større end det. Så det, at de 27 lande kan blive enige om en ret ambitiøs plan om at gøre kontinentet klimaneutralt, er i sig selv positivt.

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12