Hvem er spidskandidaternes venner?

Det Europæiske Folkepartis Gruppe

Kristelige Demokrater, EPP

EPP er Europa-Parlamentets største gruppe, hvor kommissionsformand Ursula von der Leyen sidder. Partiet blev stiftet i 1976 og samler i dag 83 partier fra 44 lande – og har således politiske støtter langt ud over EU.

 

Hvad vil de? Styrke konkurrenceevnen og lukke grænserne.

Hvad står i vejen? Om Ursula von der Leyen virkelig tør samarbejde med det yderste højre. Og hvad de gør, hvis EU’s problembarn Viktor Orbán kommer tilbage, efter han blev smidt ud af gruppen efter flere års spændinger mellem EPP og hans parti Fidesz.

Mandater efter valget i 2019: 182.

Forperson: Tyske Manfred Weber, der, til trods for, at EPP fik flest stemmer i 2019, ikke fik støtte til at blive kommissionsformand. I foråret sagde han ja til at sagsøge von der Leyen for ikke at sætte hårdt nok ind over for Orbán.

Spitzenkandidat: Ursula von der Leyen. Som sidste valg viste, kan alt ske – og en anden kan potentielt hives ind fra sidelinjen, hvis EPP bliver valgets vinder.

Danske medlemmer: De Konservative. Liberal Alliance har sagt, at de vil tilslutte sig, hvis partiet får stemmer nok.

Andre medlemmer tæller: De to store tyske partier Die Christlich Demokratische Union Deutschlands (CDU) og Christian Social Union in Bavaria (CSU). Fuld liste her.

 

Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater

S&D

Kun indtil 1999 havde den socialdemokratiske gruppe glæden af at være parlamentets største. Siden har de ligget mere eller mindre stabilt på en andenplads. Indtil 2004 fyldte de sammen med centrum-højre-gruppen EPP to tredjedele af parlamentet.

 

Hvad vil de? Billigere energi og bedre rettigheder for arbejdstagere.

Hvad står i vejen? Gruppen har advaret om at ville trække opbakningen til et genvalg af Ursula von der Leyens som kommissionsformand – hvilket bl.a. den tyske kansler, socialdemokraten Olaf Scholz også har sagt tydeligt og direkte.

Mandater efter valget i 2019: 154.

Forperson: Spanske Iratxe García Pérez (Partido Socialista Obrero Español, PSOE), der er den parlamentariker, der har haft suverænt mest taletid i parlamentet de seneste fem år: 96.255 ord blev det til, skarpt efterfulgt af partifællen Juan Fernando López Aguilar.

Spitzenkandidat: 70-årige Nicolas Schmit (Lëtzebuerger Sozialistesch Aarbechterpartei, LSAP) fra Luxembourg, EU-kommissær for beskæftigelse og sociale rettigheder.

Danske medlemmer: Socialdemokratiet.

Andre medlemmer tæller: Ja, langt de fleste der har ‘socialdemokrat’ i deres navn.

 

Forny Europa

Renew

Proeuropæisk centrum-liberal gruppe, den ældste og i dag tredjestørste i parlamentet med 101 medlemmer. Gruppen er efterfølgeren til den tidligere politiske gruppe ALDE, der havde sit navn efter det europæiske parti af samme navn, som stadig findes – og som sammen med Det Europæiske Demokratiske Parti (EDP) udgør den største del af Renew.

 

Hvad vil de? Gøre et stærkt forsvar til europæisk hovedprioritet.

Hvad står i vejen? Formanden, den franske jurist Valérie Hayer (Renaissance) vil dagen efter valget lade gruppen stemme om, hvorvidt det nederlandske regeringsparti Volkspartij voor Vrijheid en Democratie (VVD) skal smides ud – efter landets afgående premierminister Mark Rutte har indgået en koalition udelukkende med partier på højrefløjen. Det er ikke alle, der er lige glade for den udmelding.

Mandater efter valget i 2019: 108.

Forperson: Hayer, “datter, barnebarn og søster af landmænd”, der har siddet på posten siden januar. Danske Morten Løkkegaard (V) er næstformand i gruppen.

Spitzenkandidat: Også Hayer samt tyske Marie-Agnes Strack-Zimmermann (ALDE) og italieneren Sandro Gozi (EDP).

Danske medlemmer: Moderaterne, Venstre og Radikale samt Karen Melchior.

Andre medlemmer tæller: De svenske liberale i Centerpartiet og Liberalerna, der også trues med at blive ekskluderet af samme årsag som VVD. Det er også her, partierne med nogle af EU’s største regeringsledere sidder: Macron (Renaissance), de Croo (Open VLD), Kallas (Eesti Reformierakond), og sådan fortsætter listen.

De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance

Grønne-EFA

En sammenslutning af de to grupper Europæiske Grønne og Den Europæiske Frie Alliance, oprettet i 1999. Gruppen er den fjerdestørste i parlamentet efter en uventet fremgang ved sidste valg. Partiet huser en række regionale interessenter såsom de catalanske partier, der blandt andet kæmper for at få flere minoritetssprog anerkendt i EU – ud over de 24 officielle sprog, der i dag bliver brugt og oversat i parlamentet.

 

Hvad vil de? Den grønne omstilling skal ledsages af investeringer i sociale ydelser.

Hvad står i vejen? Hvor meget de vil gå på kompromis med væsentlige dele af Green Deal.

Mandater efter valget i 2019: 74.

Forperson: Tyske Terry Reintke (Die Grünen), statskundskaber, og belgiske Philippe Lamberts (Ecolo), oprindeligt uddannet matematiker.

Spitzenkandidat: Reintke og nederlandske Bas Eickhout (GroenLinks).

Danske medlemmer: Socialistisk Folkeparti. Alternativet har også tænkt sig at blive en del af gruppen, hvis de bliver valgt ind.

Andre medlemmer tæller: Bündnis 90/Die Grünen fra Tyskland og franske Europe Écologie. Her er hele listen.

 

Identitet og Demokrati

ID

Identitet og Demokrati blev dannet lige inden valget i 2019 og er dermed den nyeste gruppe i parlamentet. Og tilmed parlamentets mest EU-skeptiske. Dansk Folkeparti var med til at stifte partiet, der i dag er den sjettestørste gruppe i parlamentet.

 

Hvad vil de? Mindre EU og helst ingen migration. Partiet har ikke noget egentligt politisk manifest – for at understrege, at de først og fremmest repræsenterer medlemslandenes interesser, selvom det er imod tanken bag de europæiske grupper.

Hvad står i vejen? Utvivlsomt Alternative für Deutschland (AfD), hvis spidskandidat, den tyske europaparlamentariker Maximilian Krah, er blevet ekskluderet efter kontroverser om nazi-udtalelser. Som AfD skriver i en pressemeddelelse: Han har gjort “massiv skade på partiet i den aktuelle valgkamp”.

Mandater efter valget i 2019: 73.

Forperson: Marco Zanni, der har kaldt EU’s grønne omstilling “en total fiasko”, og som har måttet forlade et interview, da han mente, at intervieweren antydede, at hans italienske parti Lega er racistisk.

Spitzenkandidat: ID anerkender ikke Spitzenkandidatprocessen, men Dansk Folkepartis Anders Vistisen er blevet den uofficielle kandidat, der nu vil forsøge at samle højrefløjens fraktionerede partier.

Danske medlemmer: Dansk Folkeparti.

Andre medlemmer tæller: Flamske Vlaams Belang og Marine Le Pens Rassemblement National (Frankrig). Hele listen her.

 

Gruppen Europæiske Konservative og Reformister

EKR

Centrum-højre-politisk gruppe, der tidligere var en del af EPP, indtil den tidligere britiske premierminister David Cameron i 2009 besluttede sig for at løsrive sine konservative derfra – og skabe sin egen gruppe, der skulle samle toryerne med højreorienterede partier i resten af Europa.

 

Hvad vil de? “Forsvare vores nationer mod forsøget på at fratage dem magten”.

Hvad står i vejen? Om og hvordan de kan samarbejde med deres venner til højre i Identitet og Demokrati.

Mandater efter valget i 2019: 62.

Forperson: Italienske Nicola Procaccini (Italiens Brødre) og Ryszard Legutko fra Polen (Lov og Retfærdighed, PiS). Procaccini bliver ved flere lejligheder kaldt den italienske premierminister Giorgia Melonis “mand i Bruxelles”. Sidste år blev han listet på top 40 på Politicos liste over byens mest magtfulde influencere. Legutko er professor i filosofi og har ved siden af sit EP-arbejde skrevet på en bog om Sokrates, der udkommer senere i juni.

Spitzenkandidat: Har ikke opstillet nogen, da de kalder udvælgelsesprocessen “ubrugelig”.

Danske medlemmer: Spidskandidat for Danmarksdemokraterne Kristoffer Storm siger, at partiet vil søge optagelse, hvis de bliver valgt ind. Det er den danske partileder Inger Støjberg dog ikke enig i. Storm har desuden afvist, at han vil arbejde sammen med Ungarns Viktor Orbán, hvis han skulle finde på at blive en del af gruppen.

Andre medlemmer tæller: Sverigedemokraterna, Italiens Brødre og polske Lov og Retfærdighed (PiS).

 

Forenede Europæiske Venstrefløj/Nordisk Grønne Venstre

GUE/NGL

Den mindste gruppe i parlamentet, som Danmark og Sverige blev en del af i 1998 – deraf nordiske. Traditionelt er venstrefløjsgruppen til den EU-skeptiske side, men trods alt mere positiv over for europæisk integration end Identitet og Demokrati. Som Enhedslistens spidskandidat Per Clausen for nylig har gentaget: Nu hedder det mere EU.

 

Hvad vil de? Bekæmpe “neofascismen”.

Hvad står i vejen? En splittet venstrefløj – ikke mindst i hjemlandene.

Mandater efter valget i 2019: 41.

Forperson: Ledelsen er delt mellem franske Manon Aubry (France Insoumise) og tyske Martin Schirdewan (Die Linke), der kaldte det “forræderi mod demokratiet”, at Ursula von der Leyen blev kommissionsformand. Aubry har en fortid i ngo-verdenen, og hendes aktivistiske side er ikke altid blevet mødt positivt i parlamentet: “Jeg er bare en aktivist, en simpel aktivist”.

Spitzenkandidat: Den 70-årige østriger Walter Baier fra partiet European Left, der i øvrigt ikke er på stemmesedlen.

Danske medlemmer: Enhedslisten.

Andre medlemmer tæller: Vasemmistoliitto fra Finland, Sveriges Vänsterpartiet og tyske Die Linke – og historisk mange af de gamle kommunistpartier.