Rugbrødsarbejde i Bruxelles

Det er her, der er allermest på spil. Og her, at man særligt som mindre parti eller gruppe kan påvirke den europæiske dagsorden, selvom man ikke ellers udgør en stor del af parlamentet. Ifølge Nikolaj Villumsen, der de seneste fem år har repræsenteret Enhedslistens eneste mandat i EU – og har siddet i parlamentets mindste gruppe Forenede Europæiske Venstrefløj/Nordisk Grønne Venstre – er det netop udvalgsarbejdet, der gør det lettere at få indflydelse i Bruxelles end på Christiansborg.

“I Folketinget må du kun være med til at forhandle, hvis du er en del af et forlig. I parlamentet forhandler man fra gang til gang, så her kan man sagtens være med i ét kompromis og imod alle andre. Der, hvor der så omvendt er mindre spillerum, er i forhold til, hvem der kan få lov til at stille beslutnings- og ændringsforslag, hvem der kan få lov at tale, hvem der må lede forhandlinger, og hvem der må være skyggeordfører,” siger Nikolaj Villumsen, der efter valget i 2019 landede to centrale poster i Beskæftigelsesudvalget og miljøudvalget ENVI.

Når Europa-Parlamentet skal forhandle en lov på plads, overlades det til parlamentets 20 udvalg at udarbejde og tilpasse detaljerne i samarbejde med Ministerrådet. I udvalget vælges en ordfører til at lede forhandlingerne, ligesom hver politisk gruppe udvælger en koordinator og skyggeordfører, der er ansvarlig for henholdsvis at være talsmand og lande gruppens generelle holdning til lovforslaget: “Fordi der er så meget lovgivning, der går igennem nu, er vi også i en situation, hvor mange mandater for, hvordan parlamentet skal forhandle med Rådet og Kommissionen, bliver fastlagt i udvalgene og ikke i det samlede parlament,” siger Nikolaj Villumsen, der ikke er på genvalg i år.

Det er således også i udvalgene, at bølgerne typisk går højere, end når alle parlamentets medlemmer er samlet. Det gælder også på klimaområdet, hvor centrumhøjrefløjen og Europæiske Folkepartis Gruppe (EPP) har brugt deres position som parlamentets største gruppe til at gøre deres klimaskepsis gældende, siger Bergur Løkke Rasmussen, der har siddet i parlamentet, siden han i november 2022 afløste Venstres Søren Gade, hvorefter han blev siddende efter at have skiftet til Moderaterne:

“Bare på det halvandet år, jeg har været i parlamentet, har jeg mærket et stort skifte på klimadagsordenen, hvor særligt EPP tydeligt har ændret kurs. Det mærker man også i forhandlingslokalerne.”

Bergur Løkke Rasmussen sidder blandt andet i Transportudvalget, hvor han i foråret stemte ja til den såkaldte Euro 7-pakke, selvom den fastsatte mindre skrappe luftforureningskrav til transportbranchen end det var udgangspunktet: “På trods af at medlemmerne af Transportudvalget generelt er mere industrivenlige – de ville nok selv sige pragmatiske – end i andre udvalg, er afstemningerne klart blevet tættere. Hvis Euro 7 havde været oppe at vende for to år siden, ville man have været mere ambitiøse sammen og kommet lidt længere. I stedet blev det en skyttegravskrig og et kompromis, som bestemt ikke er så ambitiøst som jeg havde ønsket. Men jeg er også i politik for at gøre en reel forskel,” siger Bergur Løkke Rasmussen, der derfor håber på at få en plads i klima- og miljøudvalget, hvis han bliver genvalgt den 9. juni:

“Noget af det, jeg nogle gange bliver frustreret over, når man har et grønt fokus på transportområdet, er, at det er meget sjældent, at vi har den grønne del af lovgivningen. Fordi den oftest lægges over i miljøudvalget, hvor vi så kan komme med en udtalelse.”

Der er derfor meget, der afhænger af den enkelte parlamentariker i forhold til at få sin stemme hørt, mener Nikolaj Villumsen. “Hvor spilbar man er”, og om man indgår alliancer rundt om formaliteterne: “Mange af aftalerne er indgået uformelt på tværs af de politiske grupper allerede inden et møde i udvalget starter. Det kræver jo tillid og samarbejde.”