Hvornår har lobbyisme gjort en positiv forskel?

Kira Marie Peter-Hansen (SF): På det grønne område er det meget tydeligt, at der både er positiv og negativ lobbyisme. Men særligt på spørgsmålet om lønåbenhed på et ret diverst europæisk arbejdsmarked, har jeg lavet bedre lovgivning på grund af Finans Danmark, der i høj grad har fungeret som faglig sparring, særligt om hvidvasklovgivningen.

Morten Løkkegaard (V): Det her system ville slet ikke fungere uden lobbyisme. Hvis ikke man havde det, var man nødt til at opfinde det. Det er salten til vores daglige brød. Det er supervelbegavede mennesker, der står klar til at fortælle os, hvordan virkeligheden er, i modsætning til hvad vi tror bag vores skrivebord. Og som hver dag sørger for, at vi får kvalificeret lovgivning. Uden lobbyister var vi fuldstændig på røveren.

Christel Schaldemose (S): Jeg oplever primært, at lobbyister bruger deres magt, når de vil forhindre en positiv udvikling. Her er bilindustrien i særklasse dygtig. Men i den positive ende af spektret, så er dyrevelfærdsorganisationerne virkelig gode til at mobilisere os til at gøre noget for dyrene.

Per Clausen (EL): Det er lobbyisme, når miljøorganisationerne presser på for at lave ordentlig miljølovgivning, og det er lobbyisme, når fagforeninger kæmper for at sikre, at man får grebet ind over for social dumping. Der, hvor det bliver mere problematisk, er, når det er store internationale selskaber og deres organisationer, som bruger deres magt til at få indflydelse. Det afgørende er, at vi får skabt gennemsigtighed.

Kristoffer Storm (DD): Jeg er blevet kontaktet af flere lobbyister den seneste måned end i de resterende 34 år af mit liv. Det er lige fra folk, jeg ikke vidste eksisterede eller de godt ved, at jeg har et helt andet politisk ståsted end dem. Både landbrugslobbyen og de grønne lobbyorganisationer er lykkedes med at få drejet klimaet. Bare det at, klimapolitik bliver omtalt som klimakrisen. Det er eddermame godt lobbyarbejde.

Jan Kristoffersen (ALT): Man kan bruge lobbyisme positivt, når det er interessenter, som har detailviden om et emne, man ikke har den fornødne faglige kapacitet eller tid til. Man bliver klædt på til at træffe nogle valg. Men lobbyisme er jo mange ting. Når der er forhandlinger om at revidere rammen for landbrugsstøtteordningen i EU, er det jo sket på baggrund af de mange landmænd, der har protesteret i Bruxelles, og det er noget andet.

Sigrid Friis (RV): I forbindelse med elmarkedsreformen blev der indført en transmission action guarantee, som sikrede muligheden for ordentligt overskud ved at producere vind. Det er helt centralt for at sikre en ordentlig mængde vind, at der er private aktører, som er interesserede i at gå ind i markedet for vindenergi. Den del af elmarkedsreformen var vindindustrien selv med til at gøre opmærksom på.

Stine Bosse (M): I bund og grund tror jeg rigtig meget på lobbyisme, hvis man ulejliger sig med at høre forskellige input. Det er en forudsætning for, at du kan lave et ordentligt stykke politisk arbejde, at du hører på forskellige mennesker, der kommer med forskellige løsninger på et givent problem. Det gør en dygtigere og betyder, at vi ikke skal være bange for, at tingene ikke bliver 100 pct. rigtige første gang.

Niels Flemming Hansen (K): Det er positivt, når virksomheder og organisationer gør opmærksom på de udfordringer, de står med, så vi kan lave lovgivning, der tager højde for virkeligheden. Jeg er generelt glad for at få input fra alle dem, det hele drejer sig om: danskerne og de danske virksomheder.

Anders Vistisen (DF): EU fungerer ikke uden lobbyisme. Jeg synes, at det der kendetegner en god lobbyist er, at man er faktabaseret, og at man kan forstå og sætte sig ind i, hvor politikerne kommer fra.

Henrik Dahl (LA): Hvis jeg skal starte med en spøg, vil jeg citere Erling Olsen: ‘Jeg tager altid gerne mod bestikkelse, men min hæderlighed forbyder mig at levere modydelsen’. Det er bare så sjovt sagt. Jeg synes selvfølgelig, der skal være nogle regler for lobbyisme og en form for transparens. Men jeg synes også, at der både er legitim og illegitim lobbyisme. Det er i orden at kæmpe for sin sag, men problemet er det parti eller den enkeltperson, der ender i lommen på lobbyisten.

I løbet af valgkampen har Feuilleton også spurgt spidskandidaterne, om de har et europæisk forbillede, hvilken bog der har formet deres syn på Europa, og om de foretrækker valgkamp eller valgfest. Deres svar kan læses lige her.