Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix
Forbered dig på prepping som den nye sommerdille. For der findes dåselatter, og nu også dåseangst. I et bemærkelsesværdigt omslag har regeringstoppen netop været ude og opfordre alle borgere i Danmark til at hamstre dåsemad.
“De danske myndigheder anbefaler nu, at du og din husstand kan klare jer i tre døgn, hvis en krise rammer,” skrev statsminister Mette Frederiksen i weekenden på sin Instagram-profil:
“Et moderne samfund som vores kan også være sårbart. Det gælder ikke mindst i en tid med krig i Europa. Og et aggressivt Rusland mod øst. Et nedbrud ét sted kan få konsekvenser andre steder. For eksempel for adgangen til strøm og vand. Derfor håber jeg også, at I vil tage positivt imod myndighedernes anbefalinger.”
Konkret anbefales det nu, at alle husstande sørger for tre liter drikkevand per person per døgn, langtidsholdbar mad, jodtabletter, toiletpapir, tæpper, stearinlys og en FM-radio, der kører med håndsving.
Indtil for ganske nylig afviste de øverste ministre ellers, at alle danskere skulle til at opbygge forrådskamre derhjemme – og være parat til det værste, dommedag nu. For få uger siden opfordrede forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) således stik modsat til at bevare roen, og ikke forsøge at piske en stemning af panik op:
“Når der ikke er nogen direkte militær trussel mod Danmark, så skal man passe på med at skabe en unødig angst hos den danske befolkning,” lød det besindigt fra Venstre-formanden så sent som i maj. Dengang lagde han også afstand til den svenske forsvarschef Micael Bydén, som kort forinden havde opfordret alle i Sverige til at gøre sig klar til angreb fra øst:
“Den svenske forsvarschef har sagt, at man skal forberede sig til krig. Det synes jeg er et meget dramatisk udsagn at komme med. Jeg synes, det er vigtigt at understrege, at der ikke er nogen direkte militær trussel mod Danmark. Det er ikke noget, jeg siger, det er noget, Forsvarets Efterretningstjeneste siger,” sagde den danske forsvarsminister.
Samme budskab kom fra statsministeren, tilmed i en mere personlig udgave:
“Jeg kan i hvert fald sige det på den måde, at der er ikke noget i min kælder. Hverken konserves, varmetæpper eller noget tilsvarende,” sagde Mette Frederiksen tidligere på året.
Frygtens politik
Alt er tilsyneladende blevet vendt op og ned: Pludselig er truslerne mod Danmark enten blevet så reelt påtrængende, at der nu er grundlag for at risikere at “skabe en unødig angst hos den danske befolkning”, eller, ja, ellers kan der jo også være andre og mere lavpolitiske årsager til omslaget.
Måske mest det sidste?
Hvis man ikke evner at begejstre, må man i stedet forsøge at skræmme folk. Sådan lyder ét af de ældste magtråd.
Renæssancetænkeren Niccolò Machiavelli skrev i sin tid, både berømt og berygtet: “Det er for magthaveren bedre at være frygtet end elsket, da kærlighed er omskiftelig, mens frygt er konstant”.
I den moderne verden er lærdommen blevet opdateret til begrebet management-by-fear, altså ledelse ved hjælp af frygt. Frem for direkte at skræmme vælgerne forsøger stærke ledere at fremmane en tilstand af folkelig ængstelse og heraf følgende behov for beskyttelse. Kort sagt en undtagelsestilstand, hvor de normale regler for magtudøvelse er sat ud af kraft, og hvor det bliver legitimt at træffe drastiske beslutninger uden nævneværdig debat, gennemsigtighed og dokumentation.
For nu at citere en anden magtpoet, fra den samme tradition som Machiavelli, så skrev den tyske retsfilosof Carl Schmitt mange år senere: “Suverænen er den, som behersker undtagelsestilstanden”. Hermed mente han, at den mest magtfulde altid er den lederskikkelse, som formår at beslutte, hvornår hverdagens almindelige spilleregler kan annulleres og erstattes af nødret.
I tilbageblik vil mange nok kunne mindes den sælsomme coronaperiode som netop sådan en undtagelsestilstand. Dengang blev de gængse demokratiske spilleregler sat ud af kraft, og myndighederne fik vidtgående beføjelser til at regere uden modspil og åben debat. For dengang var Danmark jo livstruet, og alle risikerede at dø, hvis folk ikke makkede ret. Holdt sig inden døre, undgik forsamlinger og fulgte myndighedernes kontrolkrav.
Dengang flokkedes vælgerne også bag statsminister Mette Frederiksen, som oplevede en uset folkelig opbakning. Hun er eminent og potent i nationale kriser. Men siden da er populariteten styrtdykket. Tænk, hvad en ny undtagelsestilstand à la corona kunne gøre ved tilslutningen til Socialdemokratiet?
Privat beredskab
Retfærdigvis står Danmark ikke alene. De andre nordiske lande har for længst sørget for at omstille sig til en mere uforudsigelig og faretruende fremtid. De opfordrer også borgerne til at indkøbe nødforsyninger, i Norge sågar til syv døgn.
I de andre nordiske lande er de imidlertid også gået flere skridt foran på andre og vigtigere områder end blot privat prepping: Her er alle samfundets vitale forsyningskæder og civile infrastruktur i gang med at blive opgraderet til at kunne modstå både hybridangreb og direkte militær destruktion, og det grundlæggende signal er, at dåsemad i kælderen ikke er nok til at forebygge angreb udefra.
Foreløbigt halter Danmark længere bagud her. Endnu er der ikke udtænkt planer for fx nationale beredskabslagre med drikkevand, medicin, mad og andre livsfornødenheder. Hvis en krise rent faktisk skulle bryde ud, hvor hele elektricitetsnettet kortslutter i længere tid, og hvor drikkevandsforsyningen kontamineres, er det yderst tvivlsomt, hvor kapable de danske myndigheder i praksis vil være til at genetablere forsyningerne.
Hvis den officielle vurdering er, at Danmark er i overhængende fare for at blive angrebet – og altså virkelig akut, eftersom vurderingen ikke lød sådan for få måneder siden – ville det give bedst mening, hvis myndighederne og regeringstoppen koncentrerede kræfterne om at gøre alle civile forsyningsled mere resiliente og robuste, og dermed signalerede, at der er ved at komme styr på det fundamentale.
Hektisk hamstring og privat prepping er i virkelighedens verden ikke blevet mere livsnødvendigt end for fire måneder siden, dengang både forsvarsminister Troels Lund Poulsen og statsminister Mette Frederiksen begge afviste behovet. Men nu har de så selv fået akut, politisk behov for at ryste vælgerne sammen omkring den truede midterregering. /Lars Trier Mogensen